Bønner i blød i hele 10-12 rimer før de skal spises. Det er lidt besværligt, men det er vigtigt at gøre det med tørrede bønner. Se hvorfor.
Læg bønner i blød mindst 10 timer, før de skal bruges i madlavningen. Det er en vigtig regel, som de fleste nok har hørt, men måske ikke ved, hvorfor det er så betydningsfuldt.
Er det fordi, at tørrede bønner er stenhårde, når man køber dem? Nej, det handler om risiko for forgiftning. Endda en temmelig stor risiko.
Mange tørrede bønner og ærter har et højt indhold af lektiner - et stof, der kan give akut forgiftning.
Det betyder, at vi får mavekramper, diarre og kaster op allerede få timer efter, vi har spist mad med lektiner.
Det er nok de færreste, der ønsker at løbe den risiko, og det undgår vi ved at lægge bønner i blød i køleskabet mellem 10 og 12 timer, før vi skal bruge dem.
At opbløde de tørrede bælgfrugter er ikke nok. Bagefter hælder du vandet fra, og så skal de koges i frisk vand i mindst en halv time - nogle endda mere, oplyser Fødevarestyrelsen.
Bønner der skal lægges i blød
Hestebønner, limabønner, kidneybønner, kikærter, hele gule ærter og alle tørrede havebønner så som brune og hvide bønner.
Disse bønner og ærter behøver du ikke lægge i vand inden tilberedning: Soyabønner, vignabønner, black eyes beans, azukibønner, mungbønner, flækkede gule ærter og linser.
Og så skal du naturligvis heller ikke lægge friske bønner og haricots vert i blød. Dem skal du til gengæld altid koge i mindst fem minutter, før de er helt risikofri at spise.
Hvis du vil slippe for at lægge ærter og bønner i blød, kan du købe mange forskellige slags, der allerede er opblødt og kogt.
Det eneste du skal være opmærksom på her, er at skylle bønnerne godt og grundigt, før du bruger dem i salater eller madlavning.
Opskrifter med bælgfrugter
Madens Verden har en række opskrifter med bælgfrugter, som både er sunde og mættende, når først de er forbehandlet ordentligt.
Her får du et lille udvalg af opskrifter med linser og bønner, som er supergode at spise takket være deres høje protein- og vitaminindhold.
Kilder: Giftlinjen, Fødevarestyrelsen, Samvirke.
