Min opskrift på nem og cremet blomkålspure. Pure med blomkål serveres som tilbehør til bla. fisk, og selv dem, der ikke er vild med blomkål, kan lide den.
Blomkålspure er en af mine yndlingsretter, og så er den jo en kær anledning til at spise mere kål.
Jeg bruger blandt andet den cremede pure af blomkål til fisk, og du skal prøve at lægge et par spiseskefulde pure på en tallerken, og derefter et stykke dampet fisk over. Det er altså godt.
Er du ikke så glad for blomkål - eller kål i det hele taget, kan du roligt kaste dig over blomkålspureen. Den smager nemlig ikke frygtelig meget af kål efter endt tilberedning.
Opskriften er beregnet som tilbehør til fire personer.
Har du fået fingrene i en meget stor blomkål, kan det være du skal tilføje lidt mere mælk/fløde under kogningen.
Se også de populære opskrifter på:
Opskrift på blomkålspure
Blomkålspure
Ingredienser
- 1 hel blomkål
- 1 dl mælk
- 1 dl fløde
- 1 fed hvidløg
- 50 g smør
- 0,5 citron
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Pil bladene af blomkålen, og del den derefter i kvarte. Skær det nederste af stokken fra og kassér den.
- Resten af blomkålen skæres i mindre stykker og kommes i en gryde.
- Hvidløgsfed snittes ligeledes helt fint og kommes i gryden.
- Hæld minimælk og fløde ved og kog nu blomkålen mør. Bring indholdet i kog, skru ned for varmen, og lad nu blomkålen koge ved svag varme indtil den er helt mør. Det tager cirka 20 minutter.
- Hæld væden fra den kogte blomkål, men hæld den i en kop, så du har den hvis der skal tilføres mere væske til din blomkålspure.
- Find en stavblender frem, og skær 50 gram smør i mindre tern. Det må gerne være blødt smør/stuetemperatur.
- Kom smørret ned til blomkålen, og blend pureen helt glat og cremet.
- Smag til med salt, friskkværnet peber og en smule citronsaft. Brug ikke for meget citron, da det jo ikke skal være en citronpure. Men citronen er god til lige at give blomkålspureen lidt mere dybde i smagen.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Den færdige blomkålspure serveres blandt andet til fisk, herunder dampet torsk og ovnbagt laks.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Anne
Hej
Kan man forberede det dagen inde og blot lune i en gryde?
Rene
Mums