Broccolimuffins
Ingredienser
- 150 g broccoli (i små buketer)
- 6 æg
- 1 dl mælk
- 1 tsk. paprika
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- 150 g broccoli deles i små buketter og fordeles i 8 huller i en muffinform af metal. Afhængig af typen af form, kan det være en god idé at smøre formen med lidt olie inden. Typisk er der 12 huller i sådan en form, men bruger du grundopskriften her, skal du altså kun bruge de 8.
- I en skål piskes 6 æg sammen med 1 dl mælk, 1 tsk. paprika, salt og friskkværnet peber.
- Fordel æggemassen over broccolien, og du kan godt fylde hullerne næsten op med æggemasse.
- Bag dine broccolimuffins ved 180 grader varmluft på næstnederste rille, hvor de skal have ca. 20 minutter.
Næringsindhold
Opskrift på broccolimuffins
Broccolimuffins er super nemme madmuffins, der laves uden ret mange ingredienser. Og så smager de altså bare godt.
Her bages små buketter af broccoli i hullerne til en muffinform sammen med en æggemasse, og så har du altså lækkert tilbehør, som både store og små vil synes godt om.
Det er samtidig en fremragende måde at bruge rester af broccoli og æg på - til glæde for alle. Velbekomme.
Se flere opskrifter:
Servering
De færdige broccolimuffins serveres straks, og du kan bruge dem som tilbehør til mange retter med kylling, svinekød og så videre.
De gør sig også godt på en buffet til brunch eller som en del af et morgenmåltid. Velbekomme.
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content]
Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du bruger opskriften på mine broccolimuffins. Jeg bliver glad for at høre din bedømmelse af dem her.