Her får du en opskrift på asiatiske kødboller i karrysauce. En lidt anden udgave af boller i karry, bla. med frisk ingefær og grøntsager.
Asiatiske kødboller i karrysauce er en anden version af den populære klassiker, boller i karry.
Her er der blandt andet anvendt frisk ingefær, og kødbollerne er også blevet krydret.
Samtidig er der også lidt grøntsager i den lækre karrysauce, og det her er skøn middagsret, som både børn og voksne vil kunne lide.
Opskrift på asiatiske kødboller i karrysauce
Ingredienser
Asiatiske kødboller
- 500 g hakket kalv og flæsk
- ½ løg - finthakket eller revet
- 1 æg
- 1 dl danskvand
- ½ tsk. koriander - stødt
- 1 tsk. spidskommen
- 1 spsk. karry
- salt og friskkværnet peber
Karrysauce
- 2 spsk. olivenolie
- 1½ spsk. karry
- 2 fed hvidløg - finthakket
- 30 g ingefær - frisk, finthakket
- 2 gulerødder - i tynde skrå skiver
- 1 bladselleri - i tynde skiver
- ½ løg - i tynde skiver
- 1 æble i skiver - eller tern
- 1 spsk. hvedemel
- 3 dl vand fra kødbollerne - eller lidt mere
- 2½ dl madlavningsfløde
- 1½ dl skummetmælk
- salt og friskkværnet peber
- Lidt kalvebouillon - koncentreret
- persille - hakket
Sådan gør du
- Start med de asiatiske kødboller: Sæt rigeligt med vand over og kom salt i. Rør en fars af de nævnte ingredienser og form dem til boller med en ske.
- Kom dem i spilkogende vand - ikke mere end et lag ad gangen - og når de kommer op til overfladen er de nok.
- Karrysauce med grøntsager: Kom olie i en gryde og tilsæt karry, løg, ingefær og hvidløg - lad det sautere.
- Tilsæt grønsagerne og æblet, rør rundt og lad det svitse lidt med.
- Tilsæt mel, rør rundt. Hæld vandet fra kødbollerne i lidt ad gangen og rør godt mellem hver gang, så melet ikke klumper.
- Tilsæt resten af væsken - eller den mængde der skal til for at få saucen som ønsket.
- Smag til med salt, friskkværnet peber og lidt flydende kalvebouillon. Kog saucen igennem.
- Kom kødbollerne i, skru ned for varmen og lad dem varme med.
- Drys med hakket persille inden servering.
Næringsindhold
Tips
De asiatiske kødboller i karrysauce serveres straks - naturligvis med kogte ris.
Se også disse opskrifter:

Comments
No Comments