Indhold
Syltede tranebær
Fremgangsmåde
- Vej 250 g sukker og 250 g vand af i en lille gryde.
- Kog det op under omrøring, så sukkeret er helt opløst.
- Skyl 250 g tranebær (friske) og kom dem i den kogende sukkerlage.
- Lad det koge op igen og tag så gryden til side. Tranebærrene skal altså ikke koge i sukkervandet mere end meget kort tid.
- Læg låg på gryden og lad de syltede tranebær køle helt ned i lagen. Gerne et køligt sted.
Opskrift på syltede tranebær
Så nemt laver du syltede tranebær helt fra bunden, og du skal bare bruge sukker, vand og friske tranebær.
Her koges en sukkerlage op, hvorefter tranebærrene tilsættes. Lad dem lige poppe i den kogende lage, hvilket tager få sekunder, og derefter skal de blot køles ned i lagen.
Derefter kan de nydes som lækkert tilbehør til andesteg, stegt kylling og meget andet. Eller brug dem i en salat, hvor de tilfører et frisk pift.
Herunder er min grundopskrift på de syltede bær, men du kan også tilsætte lidt anis, laurbær, balsamico eller hvad du synes. Personligt foretrækker jeg grundopskriften. God fornøjelse med de sunde tranebær.
Se også mine opskrifter på:
Tips
De syltede tranebær kan evt. hældes på rengjorte glas og opbevares til senere brug.
Holdbarheden er ca. 2 måneder.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du bruger opskriften. Skriv gerne din mening om den her.