Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Råvareguide › Stjernefrugt eller karambole - her er fakta om den

Stjernefrugt eller karambole - her er fakta om den

billede med stjenefrugt karambole [novashare_inline_content] Råvareguide
Den kaldes både for stjernefrugt og karambole, og den smager fantastisk godt. Ikke alene ser den godt ud, men den er altså også en lækker gæst i frugtskålen. Foto: iStock.com.
Opdateret: 20. juni 2024
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen

Stjernefrugt eller karambole? Den lækre frugt hedder begge dele i supermarkedernes grøntsafdelinger, og stjernefrugten er både sund og flot. Få fakta her.

Stjernefrugt eller karambole er frugtskålens skønhedsdronning. Det smukke mønster og skønne farve er en vinder, når du skal dekorere drinks, desserter og osteanretning.

Men du skal ikke kun tage den for udseendet, for smagen kan også noget.

Læs mere her om frugtens oprindelse, næringsværdi og hvordan, du får mest ud af den i dit køkken.

Se også: Opskrifter med kokos - fakta og info

Kend din stjernefrugt

Stjernefrugten er aflang, og farven skifter i takt med modningen. Den går fra en mørk over lys grøn farve over i en mere orangegul farve, når den er modnet.

Den har fem (indimellem seks) ribber eller vinger, som kan være grønne i spidsen.

Disse kan blive brunlige, når frugten er fuldmoden. De er mellem seks og 15 centimeter lange og op til ni centimeter brede.

Skallen er tynd og voksagtig og under denne finder du et sprødt og saftigt gulligt frugtkød, når du har en fuldmoden frugt. De umodne frugter er syrlige i smagen, så vent til frugten er godt moden.

Navnet stjernefrugt giver rigtig god mening, for de takkede spidser danner et smukt stjernemønster, når du skærer frugten i skiver.

De fleste frugter indeholder op til 12 små, flade, brune frø.

Du kan spise alt på en stjernefrugt (karambole) - også det voksagtige skind og frøene.

Se også: Dragefrugt - fakta om den smukke og farverige pitahaya

Anvendelse

Udover at lyse op på dine anretninger med sin fine form og smukke farve, er den også lækker i smagen.

Smagen af en moden stjernefrugt er sødmefyldt og saftig med lidt syre og med en eksotisk aroma. Den har noter af blomme, æble og drue.

Stjernefrugten kan spises rå og behøver ikke at blive skrællet, men bør dog skylles inden indtagelse.

Brug den i salater, eller nyd smagen sammen med is og desserter, og som en flot garniture til forskellige retter og cocktails.

Men prøv også at lave kompot eller marmelade af den.

TIP! Hele frugten kan ikke fryses, men skær den i skiver og frys til isterninger, så har du smuk dekoration til dine cocktails eller i vandkaraflen.

Se også: Eksotiske frugter - 10 vi kan li' og som bør smages

Opbevaring af karambole frugt

Stjernefrugt kan opbevares i op til fem dage ved stuetemperatur eller op til en uge i køleskabet.

Opbevar den ikke ved under fem grader.

Stjernefrugten er moden, når den føles fast og er gylden i farven. Eventuelt med let brunlige spidser. Spidserne kan skæres fra, hvis det ser generende ud.

Se også: Kiwi - fakta, viden og derfor skal du spise skrællen

Næringsværdi

Stjernefrugt har et højt indhold af C-vitamin, der kan opleves som syrlighed. Indeholder også A- og K-vitamin, og er rig på antioxidanter, samt mineralerne kalium, fosfor, zink og jern. Også en god kilde til fiber.

Umodne frugter indeholder oxalsyre og kan være skadelige for personer med nyresygdom.

Næringsindhold pr. 100 gram stjernefrugt

Kalorier: 31
Kulhydrat: 8 gram
Fedt: 0,4 gram
Protein: 0,5 gram
Vandindhold: 91 gram

Se også: Derfor skal du spise en banan om dagen

Fakta om stjernefrugt

Karambol (Averrhoa carambola).

Ordet 'carambola' blev opfundet af portugiserne, som var de første europæere, der mødte frugten, mens de var i Indien, hvor det malaysiske ord blev brugt.

Navnet stammer oprindeligt fra sanskritordet for den 5-vinklede frugt, "karmaranga", der betyder noget i retning af "appetizer".

Karambole stammer fra Sydøstasien og findes vildtvoksende i Indonesien. I dag er træet udbredt i tropiske egne over hele verden og står i mange private haver og pynter med sine rosa blomster.

I naturen kan det stedsegrønne træ nå en højde af 15 meter, men i plantager holdes træet nede i højden for at lette arbejdet med at plukke frugterne.

Se også: Ananas - fakta og opskrifter med den eksotiske frugt

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".