Indhold
Sennepsglaseret svinemørbrad med bacon
Ingredienser
- 1 svinemørbrad (afpudses)
- 3 tsk brun farin
- 2 tsk paprika
- 1 tsk salt
- 5 skiver bacon
- 2 tsk brun farin
- 2 tsk sennep (gerne Maille med honning)
Fremgangsmåde
- Afpuds 1 svinemørbrad for sølvsenen og andre urenheder.
- Bland 3 tsk brun farin med 2 tsk paprika og 1 tsk salt, og mas det godt sammen. Gnub så den hjemmelavede rub grundigt ind i mørbraden.
- Vikl 5 skiver baconn om mørbraden, og fastgør skiverne med enten tandstikker eller kødnåle.
- Kom en smule olie på en middelvarm pande, og svits nu mørbraden cirka 2 minutter på hver side (4 sider). Vend kun hvert andet minut, da den skal stå og blive sticky, hvor den brune farin langsomt karamelliserer. Men altså cirka 2 minutter på hver side, hvor varmen ikke er så høj, at kødet brænder på, men heller ikke så lav at det koger i stedet for at stege.
- Læg svinemørbraden i et ildfast fad. Rør 2 tsk brun farin og 2 tsk sennep sammen, og smør det ud på oversiden af mørbraden.
- Stil fadet ind i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft, hvor svinemørbraden nu skal stege i cirka 15 minutter.
- Tag den ud af ovnen, og lad den hvile i mindst 10 minutter inden udskæring med en skarp kniv.
Få tilsendt opskriften på mail
Opskrift på sennepsglaseret svinemørbrad
Man kan lave mørbrad på mange måder, men du skal ikke snyde dig selv for denne opskrift med sennepsglaseret svinemørbrad med bacon.
Den bliver sticky og klistret på den gode måde, og der er masser af smag i den.
Mørbraden steges først på panden, og efter glasering steges den færdig i ovnen.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Se flere opskrifter:
Noter
Servér den sennepsglaserede og sticky svinemørbrad med hasselback kartofler og en spidskålssalat.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode





Bo skriver
For det første er vi glade for dine fine opskrifter.
I opskriften Sticky mørbrad i punkt 4 står der at vi skal svitse kødet i 7 min på hver side, uden at vende kødet undervejs, altså det er umuligt, tror sætningen skal flyttes til et senere afsnit. Vh. Bo. 😂👍
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Bo
Tak for det, og jeg har opdateret opskriften med mere præcis angivelse 🙂
Jeg har udviklet den lidt, så håber den nu er endnu bedre 🙂
BH Holger
Karsten skriver
Fantastisk ret
Anette Hedegaard Lønstrup skriver
Opskriften vakte stor begejstring i hele familien og nem at gå til.
Grete Sørensen skriver
Hej.
Jeg har netop købt en AirFryer.
Var det mon en ide, at I under de sædvanlige oplysninger også skrev fremgangsmåden i en AirFryer??
Helle Thorn skriver
7 minutter på hver side. Hvor mange sider regner du med til en mørbrad? 😊
Pia Nielsen skriver
Nøj - det blev godt:-) - tak for det...
Nymark skriver
Super lækker
Per skriver
Hvordan steger man møder på hver side, når noget er rund ....????
Den må faktisk have tre sider.... En side hele vejen rundt, og de to ender...
Det er ikke til at få mørbraden til at stå på højkant på enden mens den bruner.
Okay.....men lidt sjov skal vi da have - det hører med til madlavning, ved jeg efter mange år i restaurations køkkener.
Tak for gode ideer
Madensverden.dk skriver
Hej Per
He he - godt spørgsmål. For hvor mange sider har en cirkel 🙂
Tak for det - og fortsat rigtig god dag til dig.
De bedste hilsner
Holger
connie s skriver
Den bedste mørbrad jeg har serveret for mine gæster - alle var begejstret - ikke sidste gang den er lavet 🙂
Madensverden.dk skriver
Mange tak, Connie det er jeg meget glad for at høre.
Med de bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk
Lone Gregersen skriver
Har I nogle erfaringer med at holde "pause" mellem de to stegninger, så man evt. Kan lave noget på forhånd i forbindelse med at man skal have gæster?
Guffeliguf.dk skriver
Hej Lone
Godt spørgsmål. Nej, ikke umiddelbart, men 10-15 minutter gør nok ikke noget. Men jeg ville ikke lave første del om formiddagen, og så anden del til spisning om aftenen. Så mit råd er, at du laver det nogenlunde i et træk. Desværre.
Bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk
mogens nymark skriver
hvordan vil i stege kødet på begge sider uden at vende kødet ?
Guffeliguf.dk skriver
Hej Mogens
Godt du spørger. Det jeg mener er, at man ikke skal vende det hele tiden, men blot en enkelt gang. Håber det giver mening.
De bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk
Ejner Munkebro skriver
Hej Holger.
Jeg ville have spurgt om det samme. Måske var det en ide at tydeliggøre det i selve opskriften, så tvivlen ryddes af vejen? Men opskriften skal prøves - som det allerede er tilfældet med mange af jeres gode opskrifter.
Mange hilsner
Ejner