• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Aftensmad › Perfekt flæskesteg i ovn med sprøde svær - sikker opskrift

Perfekt flæskesteg i ovn med sprøde svær - sikker opskrift

billede med flæskesteg i ovn og sprøde svær
En lækker flæskesteg i ovn med sprøde svær, og med denne metode er flæskestegen nem at lave. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Opdateret:  1. maj 2025 - Udgivet:  12. marts 2017

Del gerne:
569
SHARES
FacebookMessenger569PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Opskrift
  2. Flæskesteg i ovn
  3. Ingredienser
  4. Fremgangsmåde
  5. Næringsindhold
  6. Video
  7. Mine bedste tips
  8. Langtidsstegning
  9. Hviletid
  10. Sovs til stegen
  11. Umuts opskrift
  12. På tilbud?
  13. Typiske spørgsmål
Gå til opskrift

Det er nemt at lave en perfekt flæskesteg i ovn, og med disse simple tricks bliver sværen altid sprød. Her får du også min video med fremgangsmåde.

Og under opskriften kan du se alle mine gode råd til stegning af tilberedning af stegen, så kødet bliver mørt og sværen er sprød.

Opskriften er til seks personer som aftensmad, og eventuelle rester er fremragende dagen derpå på et stykke rugbrød - eller i en lækker flæskestegssandwich.

Se også disse opskrifter:

  • Flæskesteg sous vide
  • Flæskesteg i airfryer
  • Ribbensteg

Opskrift

billede med flæskesteg i ovn og sprøde svær

Flæskesteg i ovn

Nem og sikker opskrift på en perfekt flæskesteg i ovn. Her får du de vigtige tips til at opnå en rigtig sprød svær på din kamsteg.
Bedømmelse
4.8 fra 545 stemmer
RetAftensmad
Arbejdstid: 15 minutter minutter
Tilberedning: 1 time time 15 minutter minutter
Samlet tid: 1 time time 30 minutter minutter
Antal 6 personer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
Opskrift udviklet af: Holger Rørby Madsen

Ingredienser

  • 1,5 kg svinekam - flæskesteg uden ben
  • salt - jeg foretrækker flagesalt

Til sky

  • 1 løg - grofthakket
  • 1 gulerod - i tern
  • 1 persillerod - i tern
  • 5 dl vand
  • 1 bouillonterning
  • 1-2 tsk timian - tørret
Gratis appHent Madens Verdens gratis app hvor du henter dine apps! Log ind som medlem og få alle fordelene.

Fremgangsmåde

  • Find din svinekam frem. Tjek først og fremmest, at slagteren har skåret sværen helt igennem, så den er ridset ned til kødet. Men ikke ned i kødet. Hvis ikke den er det, må du selv lige gøre det med en skarp kniv.
  • Fugt så fingrene med lidt vand, og drys salt ned mellem ALLE sværene. De fugtige hænder gør, at saltet bindes godt til sværen.
  • Giv også flæskestegen rigeligt salt og timian på undersiden og siderne, og læg den på en rist, som du sætter i en bradepande. Husk, at flæskesværene skal ligge helt plan, og det kan være nødvendigt at lægge et stykke rodfrugt eller lignende under, så den kommer til det.
  • Hæld vand og bouillonterning ved, og kom også løg (hakket) gulerod (i små tern) og persillerod (i små tern) i fadet. Gulerødder er gode, men pastinakker og knoldselleri giver også en god smag. Læg også gerne lidt timian ved.
  • Stil fadet ind midt i en forvarmet ovn ved 225 grader varmluft, og steg den i 1 time og 15 minutter. Tjek evt. undervejs om der skal tilføjes mere væske.
  • Efter 45 minutter tages stegen ud af ovnen, og skyen sigtes over i en skål. Der skal gerne være cirka fem deciliter. Kassér rodfrugterne.
  • Stik et stegetermometer ind i midten af flæskestegen, og lad den nu stege videre i cirka 30 minutter. Måske lidt mindre. Men den er færdig når kernetemperaturen når 65 grader. Og det er kernetemperaturen, der styrer hvornår din flæskesteg i ovn er færdig - ikke tiden!
  • Flæskesværene bør være sprøde nu, og ellers kan du give dem lidt under grillen i ovnen - men hold øje med dem, da de lige pludselig kan blive sorte!

Få tilsendt opskriften på mail

Indtast din mail og klik send for at modtage opskriften på mail
Opskriften er nu på vej til din indbakke

Næringsindhold

Ernæring i opskriften
Mængde pr. portion
Kalorier
362
% Daglig værdi*
Fedt
 
10
g
15
%
Mættet fedt
 
3
g
19
%
Flerumættet fedt
 
1
g
Enkelumættet fedt
 
4
g
Kolesterol
 
158
mg
53
%
Natrium
 
297
mg
13
%
Kalium
 
1096
mg
31
%
Kulhydrater
 
8
g
3
%
Kostfibre
 
2
g
8
%
Sukker
 
3
g
3
%
Protein
 
57
g
114
%
Vitamin A
 
1715
IU
34
%
Vitamin C
 
7
mg
8
%
Calcium
 
34
mg
3
%
Jern
 
2
mg
11
%
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab

Video

Kom med din mening

Mine bedste tips

Her er mine grundlæggende gode tips til tilberedningen af flæsksteg.

Det hele starter med indkøbet af din svinekam/flæskesteg. Sørg for at købe en god kvalitet, der har en passende fedtmarmorering.

Du skal også hælde skyen fra stegen efter cirka 45 minutter, så bliver sværen nemmere sprød. Forklaringen er selvfølgelig, at der ikke er så meget damp og dermed fugt i ovnen.

Pak gerne stegen ud aftenen før, og læg den i et fad i køleskabet. Uden at dække den til. Det tørrer sværen lidt ud og øger chancen for de perfekte og sprøde svær.

Du kan i øvrigt med fordel salte stegen nogle timer før den skal i ovnen. Den bliver den kun bedre af.

Netop saltet er en anden hemmelighed (og nødvendighed) for, at du kan opnå de knasende sprøde og fyldige flæskesvær. Så spar ikke på saltet og få salt ned mellem alle svær!

Desuden har jeg testet mange måder at stege kamstegen på, og jeg er nået frem til, at denne metode er bedst, hvor stegen simpelthen steges ved 225 grader varmluft hele vejen igennem.

Husk også at anvende et stegetermometer, så din kamsteg ikke bliver tør. Kødet skal have en kernetemperatur på 65 grader.

Tag din flæskesteg i ovn ud, og lad den gerne hvile i mindst 15 minutter inden udskæring. Du må ikke dække stegen til.

Imens kan du lave en fremragende flæskestegssovs af skyen. Se opskriften i linket. Husk i øvrigt også, at rester af stegen er perfekt til et stykke smørrebrød med flæskesteg.

  • Køb en mager kamsteg hos din slagter eller supermarked. Der skal selvfølgelig svær og et lille fedtlag, men undgå for meget fedt.
  • Du skal beregne ca. 200 gram kød pr. person.
  • Tjek at sværen er skæret igennem, da det ellers er svært at få helt sprøde flæskesvær.
  • Tag stegen ud af emballagen aftenen før, og læg den i et lille fad. Stil den på køl natten over uden at dække den til, for på den måde udtørrer du sværen mere, og du får mere sprøde svær. Den metode bruger jeg altid, og den virker.
  • Find også et stegetermometer frem. Så er du sikker på at stegen ikke bliver tør.

Langtidsstegning

Det synes jeg er god metode til tilberedning af kamsteg, så gør endelig det hvis du har tiden til det.

En langtidsstegt flæskesteg skal have ca. 4 timer ved 90 grader almindelig luft i ovnen, og den bliver mør som smør. Bedre flæskesteg fås ikke.

Til sidst skrues varmen op til 225 grader varmluft, så sværene bliver helt sprøde. Så stegetid på flæskesteg a la slowfood er altså 4 timer sådan cirka.

Husk undervejs at øse sky op over sværene! Gerne hver halve time.

Hviletid

Se, det er et godt spørgsmål. Jeg plejer at lade stegen hvile 15 minutter inden jeg skærer den ud, men hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg altså også skåret flæskestegen ud lige efter den er kommet ud af ovnen, og der var ikke den store forskel.

Så jeg synes faktisk det er ligegyldigt om flæskestegen hviler eller ej, men du skal under ingen omstændigheder dække stegen til mens den hviler, for så risikerer du at sværene bliver bløde.

Skiver af stegen er jo også guddommelig i en klassisk flæskestegssandwich.

Sovs til stegen

Det er ret nemt at lave en lækker flæskestegssovs. Flæskestegen steges på en rist i en bradepande, og du kommer 5 deciliter bouillon eller fond i bunden af fadet. Fyld lidt mere i undervejs, da skyen fordamper lidt.

Smelt et par spiseskefulde smør i en kasserolle, og pisk så en stor spiseskefuld hvedemel med top i. Derefter piskes skyen fra flæskestegen i, og dernæst mælk eller fløde indtil du har den rette konsistens.

Kom også lidt ribsgele og gastrik eller eddike i sovsen, og smag den til med salt og peber.

En spiseskefuld engelsk sauce er også guddommelig i en flæskestegssovs.

Umuts opskrift

Kokken Umut Sakarya er blevet kendt for sin version af ovnstegt flæskesteg.

Her anbefaler han det gamle trick med at koge sværen først i en bradepande.

Flæskestegen lægges med sværen nedad i en bradepande, der hældes kogende vand ved sammen med lidt peberkorn og laurbærblade, og derefter skal den have 20 minutter ved 200 grader varmluft.

Derefter vendes stegen om, saltes grundigt mellem sværene og steges færdig i ca. 50 minutter ved 200 grader varmluft.

Det er en fin opskrift og fremgangsmåde, men jeg synes ikke sværen bliver mere sprød end ved min grundopskrift længere oppe. Men det er nok en smagssag.

På tilbud?

Netop flæskestegen er ofte på tilbud, så her er det med at holde et vågent øje ude i butikkerne.

Kiloprisen kan variere ganske meget, så der kan være mange penge at spare her.

Dog vil jeg stadig samtidig opfordre til, at man altid køber en god kvalitet, da det trods alt også kan smages ved serveringen.

Typiske spørgsmål

Hvor meget steg pr. person?

Mængden af kød afhænger selvfølgelig af barn/voksen, sult, tilbehør og andre faktorer, men som udgangspunkt plejer jeg at sige 200 gram pr. person i gennemsnit.

Så en flæskesteg på 1,2 kilo passer til seks personer. Lav dog gerne rigeligt med steg, for det smager fantastisk godt på et stykke rugbrød i madpakken dagene efter.

Stegetid

Her tager vi udgangspunkt i en helt almindelig flæskesteg på cirka 1,4 kilo. Det er en ret almindelig størrelse, som altså passer med kød til 6-7 personer.

Stegetiden er en time og 15 minutter ved 225 grader varmluft, hvor stegen placeres i et fad, som stilles midt i ovnen.

Den præcise stegetid på flæskesteg kan dog variere, alt afhængig af hvor tyk flæskestegen er. Placer i øvrigt gerne nogle laurbærblade mellem sværene.

Kan man gourmetsalte den?

Det kan du sagtens. Og det kødet kun mere mørt af. Aftenen før saltes flæskestegen grundigt med et par teskefulde fint salt.
Tilberedes ellers som ovenstående.

Hvor mange grader?

Jeg foretrækker at hive flæskestegen ud af ovnen eller grillen ved en kernetemperatur på 65 grader. Så er kødet hverken råt eller tørt, men har den helt rigtige rosa farve.

Netop bed at bruge et stegetermometer er du ikke så afhængig af at kende den præcise stegetid på flæskesteg, og du får altid en steg, der ikke er tør.

Derfor skal det understreges, at kernetemperaturen er vigtigere end tiden! Stegetiden kan variere en del, da kødet kan være af forskellig karakter.

Og her er din gode ven altså et stegetermometer.

Hvordan laver jeg sprødt svær?

Det er faktisk ikke så svært (!). Der er dog et par ting du skal være opmærksomme på, og som er vigtige.

Dels skal sværene være skåret igennem ned til kødet, men aldrig NED I KØDET! Så tjek at den travle slagter har gjort det. Og skær ellers efter.

Og så skal du komme salt ned mellem hver eneste svær.
Det er også vigtigt, at flæskestegen står så plan og lige som muligt under stegningen i ovnen eller grillen. Så klods den eventuelt op med kartofler eller andre grøntsager, så sværen bliver helt lige.

Lidt før flæskestegen når kernetemperaturen på de 65 grader, kan du med fordel tænde grillen, og så give stegen noget grill indtil sværene popper op.

Du kan også øge varmen til sidst, og her er det min erfaring, at varmen skal op på mindst 225 grader før sværen for alvor begynder at boble op. Men hold øje med den, og slip den ikke af syne, for lige pludselig er sværen sort!

Hvis flæskesværen er særlig genstridig og bare ikke ikke arte sig ordentligt, kan du skære dem fra stegen, og give dem tur under grillen indtil de bliver sprøde. Derefter placerer de på stegen igen.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg er kogebogsforfatter, opskriftsudvikler og journalist, og med omkring 2 mio. brugere hver måned er Madensverden.dk et af Danmarks største medier om mad. Her får du tusindvis af opskrifter, masser af viden om mad og råvarer, bageskole, alt om sous vide og meget mere. God fornøjelse.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Susanne Ravnkilde

    december 25, 2024 at 12:54 pm

    Perfekt flæskesteg, fulgte din opskrift, mums sprød svær og perfekt kød, kan varmt anbefaledes 👍

    Svar
  2. Annette

    december 25, 2024 at 9:12 am

    Sprød svær, saftigt kød. Rigtig god opskrift

    Svar
  3. Annemette Kiær

    december 23, 2024 at 12:00 am

    Kære Holger - kan man printe din opskrift uden reklamerne?
    Mange hilsener Annemette

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      december 23, 2024 at 6:03 am

      Hej Annemette
      Det kan du tro - som medlem logger du bare ind og så har jeg faktisk lavet en ekstra flot printversion - helt uden annoncer 🙂
      Med de bedste hilsner og ønsket om en glædelig jul
      Holger

      Svar
  4. Simone Johansen

    oktober 14, 2024 at 1:38 pm

    Hejsa. Vores ovn har ikke varmluft. Hvad anbefaler du at ovnen står ved alm oven og under varme?
    Dbh Simone

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      oktober 14, 2024 at 7:53 pm

      Hej Simone
      Giv den noget mere varme - gerne 240-250 grader, så skal det nok blive godt 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
  5. Steen

    april 21, 2024 at 11:50 am

    Så nemt, så logisk og SÅ sprød. Tak

    Svar
  6. Jonas Breinholt Marthin

    december 21, 2023 at 7:22 pm

    Hejsa. Er stegetiden den samme, om den er 1,4 kg eller 3 kg?

    Mvh. Jonas

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      december 21, 2023 at 8:38 pm

      Hej Jonas
      Ja, den er længere. Men brug et stegetermometer, så du rammer den helt perfekt. Tag stegen ud ved en kernetemperatur på 65 grader.
      Stegetiden afhænger blandt andet også af tykkelsen på stegen, men jeg vil nok vurdere, at den skal have ca. 30 minutter længere - måske endda mere.
      Og bemærk, at en nakkesteg skal have længere tid end en kamsteg.
      God fornøjelse og glædelig jul.
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
« Ældre kommentarer

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Billede med rabarberbrud.

Rabarberbrud - skønne boller med rabarber og marcipan

Billede med sake risvin.

Sake - fakta og viden om den japanske risvin

Billede med nikujaga.

Nikujaga - opskrift på en populær japansk gryderet

Billede med havkat.

Havkat - fakta og anvendelse af koteletfisk

Billede med champagne.

Champagne - hvad er det? Og hvad er forskellen?

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer og gem dine favoritter - bliv medlem af Madens Verden nu
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her

Bedømmelse

Your vote:




Bedøm her

A rating is required
A name is required
An email is required