Indholdsfortegnelse
Påskekager, påskebrød og påskeæg er dejlige at lave i ferien, for vi er mange lækkersultne mennesker, som gerne vil have noget sødt efter den traditionelle påskefrokost.
Her får du et udvalg af bagværk og chokolade, som passer til fridagene, hvor vi ofte samles med familien. Der er lidt for enhver smag, fra italienske påskebrød til søde kager, der ligner små kyllinger.
Påskekage
Vi starter med en dejlig påskekage pyntet med påskegul frosting og påskeæg. Kagen er let og luftig og nem at bage.
Kokosreder
Du skal også prøve de her lækre påskereder af kokos pyntet med chokoladeganache og påskeæg.
Kyllinger al la Kajkage
Disse små kyllinger er simpelthen så fine som påskekager til et kaffebord under højtiden. Opskriften ligner de traditionelle Kaj-kagers med kagecreme, marcipan og flødeskum.
Muffins med små påskeæg
Disse påskemuffins er elegante at se på, og smager skønt. I kan selvfølgelig pynte dem, som I vil.
Smagen er jo lige god, om der er påskekyllinger, små æg eller børnene har fået lov at gå amok med krymmel.
Påskekage med citronfromage
Her kan du lave en kage med citronfromage som fyld. Øverst er der gele, som du kan pynte lige så meget, som du vil.
Kagen er inspireret af cheesecakes, så du har en bund af Digestive-kiks, mandelsplinter, som er karamelliseret i smør. En rigtig lækkerbisken.
Påskereder af chokolade
Det er ikke påskekager, for du slipper for bagningen her, men stadig er det en fin anretning til kaffen.
Det er let af lave de små påskereder i chokolade blandet med kokos og hakkede mandler.
Hjemmelavede marcipanæg
Her er to opskrifter på hjemmelavede marcipanæg, henholdsvis med lakrids og karamelliserede nødder.
Pak dem ind i cellofan med en gul sløjfe, så har du en fin værtinde/vært-gave.
Italienske påskeboller med æg
Når det er påske i Italien, vil du ofte få serveret disse skønne boller med farvede æg i midten. Det ser flot ud, og så smager de godt til for eksempel ost.
Engelske påskeboller
Hot cross buns er englændernes svar på påskeboller. Bollerne er krydret med kardemomme, kanel og nelliker, og så dryppes de med hjemmelavet sirup, når de er kommet ud af ovnen.
Korset i midten symboliserer Jesus' død, og bollerne spises langfredag.
Citronmåne-muffins
Her er grundopskriften på citronmuffins med gul glasur. Så kan du selv vælge pynt, om det skal være små chokoladeharer, lakridsæg eller chokolade.
Du kan også vælge at bage en stor citronmåne i stedet for muffins.
Citrontærte med chokolade
Syrlig citron og bitter, mørk chokolade er en skøn smagskombination. Her i en tærte med den påskegule farve.
Rigtig god påske!
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- Rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode















Comments
No Comments