Citrontærte med mørk chokoladeganache er definitionen af den perfekte dessert. Kombinationen af syre og sødme spiller bare super godt.
Citrontærte er min yndlingstærte og især denne version af citrontærte med mørk chokolade ganache er absolut den lækreste.
Syren fra citronerne, det bitre chokolade og knasende sprød bund er virkelig med til at få englene til at synge.
Denne tærte består af såkaldt "citron curd" hvilke vil sige at selve citron laget er lavet på æg, sukker, citronsaft og en masse smør.
I følge mig så er denne kombination af ingredienser helt perfekt og så er det også super let at lave.
Selve tærtedejen er også lavet af helt almindelige ingredienser, som man let kan skaffe fra hvilke som helst supermarked.
Ellers så kan man også vælge at snyde og købe dejen færdiglavet, da lemon curd og chokoladeganachen er det bærende element.
Lav den til gæster eller dig selv
Denne tærte er en tærte som virkelig føles som ren forkælelse der er noget virkelig elegant og delikat ved smagskombinationen.
En smagskombination som er en ren nydelse for alle som er heldige nok til at putte tænderne i den.
Jeg synes at denne citrontærte er den perfekte dessert til hvis man får gæster på besøg, selvom da jeg lavede den, lavede jeg den med vilje en dag hvor jeg var alene hjemme og trængte til lidt selv-kærlighed.
Opskrift på citrontærte med chokolade
Citrontærte med mørk chokoladeganache
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTERESTIngredienser
Citron curd
- 6 stk æggeblommer
- 200 gram sukker
- 1,5 dl citronsaft
- 100 gram smør
Chokolade ganache
- 150 gram mørk chokolade
- 2 dl piskefløde
Sådan gør du
Citron curd
- Start med citron curd. I en lille tykbundet tilføjes seks æggeblommer og 200 gram sukker bland det godt sammen og tilføj derefter citronsaften. Varm gryden op ved medium varme og lad blanding blive tykkere, det er vigtigt at røre i den hele tiden.
- Tag sukker-æggeblanding af varmen og rør 100 gram smør i. Lad nu citron curden køle ned i køleskabet, i mens du laver resten af tærten.
Tærtedej
- I en stor skål tilsættes hvedemel, sukker og 150 gram koldt smør. Brug hænderne til at ælte dejen sammen. Tilsæt derefter vand og en æggeblomme og ælt dejen sammen igen.
- Rul dejen ud til den er tynd og jævn og put den nu i en tærteform. Stik nogen huller i dejen med en gaffel så du undgår at dejen hæve op. Bag tærten i cirka 15 minutter ved 220 grader eller indtil den er blevet en smule gylden.
Chokoladeganache
- Hak chokoladen fint.
- I en lille gryde varmes fløden op men uden at den begynder at koge. Tag fløden fra varmen og hæld den over det fint hakket chokolade. Bland det godt sammen og stil den på køl.
Saml tærten
- Start med at sprede chokoladeganache jævnt ud på den afkølet færdigbagte tærtedej, spred derefter citron curd ovenpå og stil tærten på køl i cirka 20 minutter.
- Nu er den lækreste citrontærte klar til servering.
Se også vores andre opskrifter på lækre desserter:
Skriv din mening - på forhånd tak.