Indhold
Kyllingelår i karry
Ingredienser
- 1200 g kyllingelår (gerne mix af over- og underlår)
- olivenolie (til stegning)
- 1 løg (hakket)
- 1 porre (i skiver)
- 4 fed hvidløg
- 1 spsk karry (med lidt top)
- 1 tsk spidskommen (stødt)
- 1 tsk oregano (tørret)
- 6 dl vand
- 2 terninger hønsebouillon
- 2 spsk majsstivelse (udrørt i lidt koldt vand)
- 200 g knoldselleri (i små tern)
- 200 g rosenkål (i halve)
- citronsaft (friskpresset)
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Start med at brune 1200 g kyllingelår godt af i en stor stegegryde i lidt olivenolie. Jeg bruger en blanding af overlår og underlår, og du kan med fordel brune dem af ad flere omgange. Tages til side og krydres med salt og peber.
- Steg nu hurtigt 1 løg, 1 porre og 4 fed hvidløg uden det tager farve. Vend 1 spsk karry i og lad karryen hurtigt brænde af. Kom 1 tsk spidskommen og 1 tsk oregano i sammen med 6 dl vand og 2 terninger hønsebouillon.
- Læg kyllingestykkerne tilbage i gryden, og lad det nu simre i 45 minutter under låg.
- Tag de møre stykker kylling op, og jævn sovsen med 2 spsk majsstivelse, der er udrørt i lidt koldt vand. Jævnes til ønsket konsistens.
- 200 g knoldselleri skæres i små tern, mens 200 g rosenkål halveres. Husk at skære rodstykket fra og kassér det. Kom selleri og rosenkål i gryden, og lad det koge ca. 5-7 minutter mere, så det er mørt.
- Smag til med friskpresset citronsaft, salt og friskkværnet peber. Der kan også tilsættes mere karry,. hvis dette ønskes.
- Læg kyllingestykkerne tilbage i gryden og servér straks.
Næringsindholdet er vejledende, og det gælder pr. person eller servering. Forbeholdt PLUS-medlemmer.
Opskrift på kyllingelår i karry
Kyllingelår i gryde er en rimelig nem ret at lave, og her får du virkelig masser af smag i din mad.
Du kan med fordel bruge en blanding af overlår og underlår, og faktisk kan du jo ofte finde dem på tilbud i dit supermarked. Dermed kan du lave en rimelig billig aftensmad til hele familien.
Jeg har tilsat lidt knoldselleri og rosenkål til gryderetten, fordi det både smager godt og er sundt. Du kan selvfølgelig også bruge andre grøntsager.
Ønskes en mere cremet udgave, kan et par deciliter af vandet erstattes med fløde. Det en mere fyldig smag, men også flere kalorier.
Retten er ikke stærk, men smag den til, og kom mere karry i hvis du ønsker den mere spicy. Du kan også bruge en rød karrypasta eller lidt chili, hvis du er til det. God fornøjelse.
Se flere opskrifter:
- Kylling i karry
- Karry kylling i fad med ananas
- Kylling med hvidkål, karry og gulerødder
- Kyllingelår stegt i gryde
- Karrygryde
- Grydestegt hel kylling
Servering
Kyllingelår i karry serveres straks sammen med kogte ris og en lækker salat. Et stykke flute passer også godt til. Med min opskrift er flutes meget nemme at bage selv, så prøv det. Velbekomme.
FAQ
Ja, rester af kyllingelår i karry kan sagtens fryses ned. Kan genopvarmes i i en gryde.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du bruger opskriften. Hvad synes du om retten?