Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Brød
    • Kager
    • Airfryer
    • Æggeretter
    • Tilbehør
    • Dessert
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Råvareguide
  • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Madens Verden › Opskrifter › Tilbehør › Hasselback kartofler

Hasselback kartofler (nem opskrift på hasselbagte kartofler)

Billede af hasselback kartofler.
4.8 fra 104 stemmer
Gå til opskrift
Del gerne:
206
SHARES
FacebookMessenger206PinterestEmailSMS
Indhold
  • Hasselback kartofler
  • Opskrift på hasselback kartofler
  • Tid
  • Med rasp
  • Som tilbehør
  • FAQ
  • Kommentarer

Hasselback kartofler

holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
4.8 fra 104 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 1 time t
Samlet tid: 1 time t 15 minutter min
Nem opskrift på hasselback kartofler (hasselbagte kartofler). Se også hvordan man laver kartoflerne med ost, bacon, på grill eller med rasp.
Antal: 4 personer
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Ugens madplan fra Madens VerdenFind den aktuelle madplan her!

Ingredienser

  • 800 g kartofler
  • 50 g smør
  • 2 tsk salt
  • rosmarin

Fremgangsmåde

  1. Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Skræl kartoflerne og skyl dem under vandhanen. Skær eventuelt lige lidt af bunden, så kartoflerne står bedre på bagepladen.
  3. Kunsten med hasselback kartoflerne er, at skære tynde skiver i kartoflen, uden du skærer igennem. Med en skarp kniv skærer du cirka ¾ dele gennem kartoflen. Et godt trick er, at lægge kartofler mellem to trægrydeskeer. Så kan du i ro og mag skære ned til træet - uden frygt for at ødelægge kartoflerne ved at skære helt igennem. Se hvordan i videoen herunder.
  4. Læg alle kartoflerne op i et ildfast fad, og pensl dem med smeltet smør. De må gerne få et godt lag. Det er i øvrigt også godt, hvis du et par gange under bagningen i ovnen pensler kartoflerne.
  5. Drys dem eventuelt med salt eller hvidløgssalt, og drys friske rosmarinblade ud over. Timian er også godt, og har du ikke friske krydderurter ved hånden, kan du sagtens anvende tørret rosmarin eller timian.
  6. Bag så dine hasselback kartofler - hasselbagte kartofler - ved 200 grader varmluft i cirka 55-60 minutter - afhængig af størrelsen på dine kartofler. Bliver kartoflerne hurtigt for brune, kan du med fordel skrue lidt ned for varmen.

Næringsindhold

Kalorier244kcalKulhydrater35gProtein4gFedt10gMættet fedt6gFlerumættet fedt0.5gEnkelumættet fedt3gTransfedt0.4gKolesterol27mgNatrium1255mgKalium848mgKostfibre5gSukker2gVitamin A324IUVitamin C40mgCalcium31mgJern2mg
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab

Video til opskriften

Få tilsendt opskriften på mail

Indtast din mail og klik send for at modtage opskriften på mail
Opskriften er nu på vej til din indbakke
Kom med din mening

Opskrift på hasselback kartofler

Hasselback kartofler er en populær måde at tilberede kartofler på. Og de smager da også fremragende. Kartoflerne bliver også kaldt for hasselbagte kartofler, men det er altså ikke den korrekte betegnelse.

Grundlæggende er hasselback kartoflerne kartofler, der er skåret næsten helt igennem, hvorefter de steges i ovnen indtil de er møre. Metoden stammer fra en restaurant i Sverige, og det kan du læse mere om længere nede i denne opskrift.

Og jo tyndere skiver du skærer kartoflerne i, jo pænere bliver de under bagningen i ovnen.

I denne opskrift kan du også se hvordan du laver hasselback kartofler på grillen, med ost eller bacon. Vi kommer hele vejen rundt her. Opskriften er beregnet til fire personer.

Andre populære opskrifter:

  • Hasselback kartofler i airfryer
  • Kartoffel twistere - lækre kartoffel spiraler
  • Hasselback gulerødder

Tid

Som sagt er den normale tid for hasselback kartofler i ovn lige under en time. Men stegetiden afhænger blandt andet af hvor store kartoflerne er, og de lidt mindre kartofler skal måske ikke have mere end omkring 45 minutter.

Derfor er det også en god idé, at vælge kartoflerne med en nogenlunde ens størrelse, for så er de færdige på samme tid. Kartoflerne skal nemlig ikke tilberedes så længe, at de bliver tørre.

Når du nærmer dig de 50 minutter, kan du med fordel lige prikke i dem for at mærke om de er ved at være helt møre.

Med rasp

Prøv også at lave hasselback kartofler med rasp. Her pensles kartoflerne når de er skåret i skiver som anvist i opskriften og videoen, hvorefter de drysses med rasp.

Raspen giver kartoflerne en dejlig sprødhed, som er virkelig lækker. Udover rasp drysses kartoflerne med lidt timian eller rosmarin. Du kan se opskriften på hasselback kartofler med rasp her.

Som tilbehør

Hasselback kartoflerne - hasselbagte kartofler - er godt tilbehør til oksekød (eks. culotte eller oksefilet), men kan selvfølgelig sagtens også bruges til svinekød og fjerkræ.

Under alle omstændigheder er hasselback kartoflerne flotte at servere, og noget mere spændende at se på end de almindelige hvide kartofler.

Flere inspirerende opskrifter:

  • Hasselback blomkål med bacon og estragon
  • Pommes Anna opskrift
  • Hjemmelavede pommes frites i ovn

FAQ

Hvorfor hedder det hasselback kartofler?

Navnet stammer fra Sverige. Nærmere bestemt en restaurant i Stockholm med navnet Hasselbacken, der er et spisested med flere hundrede år på bagen. Selve begrebet hasselbackkartofler blev dog først opfundet i 1950erne, hvor meningen med de overskårne kartofler var, at man på den måde kunne bage hele kartofler på hurtigere tid.At det så samtidig smager godt gør det jo ikke dårligere, og kartoflerne er i dag kendte over store dele af verden

Hvordan laver man hasselback kartofler i grillen?

Du kan også lave lækre hasselback kartofler på grill, og fremgangsmåden er ret simpel. Kartoflerne snittes og pensles med smør. Derefter lægges de på en rist, hvor de drysses med salt, timian eller rosmarin. Du skal grille hasselback kartoflerne ved indirekte varme, og temperaturen i grillen må gerne ligge på omkring de 200 grader. Her skal kartoflerne have en lille time, men prik i dem for at mærke om de er helt møre. Her kan du selvfølgelig også slutte af med at drysse lidt revet ost på og lade det smelte ned over kartoflerne de sidste fem minutter. Kartoflerne grilles selvfølgelig med låget på.

Hvordan laver man hasselback kartofler med ost?

Hasselback kartofler med ost er en anden og meget populær variant, og de kan laves på flere forskellige måder. Dels kan du komme små skiver af parmesan ned mellem kartoffelskiverne, hvor du sætter parmesan og smør skiftesvis. Det giver en god smag. Pensl igen med smør og bag kartoflerne som anvist længere oppe. Knap en time ved 200 grader varmluft. Server kartoflerne som de er nu, eller hæld en smule fløde ned mellem rillerne, drys med lidt revet ost, og gratinér dem ved 225 grader varmluft i nogle minutter til osten er smeltet. En anden metode og opskrift på hasselback kartofler med ost er, at du bager kartoflerne næsten færdige, hvorefter de nemt drysses med lidt revet parmesan, og bages nogle få minutter mere indtil parmesanen er smeltet.

Hvordan laver man hasselback kartofler med bacon?

Du kan også meget nemt lave hasselback kartofler med bacon. Her skærer du kartoflerne som anvist i opskriften, hvorefter skiver af bacon skæres i små stykker. Du skal selvfølgelig bruge rå bacon, da baconen steges i ovnen. Pensl kartoflerne med smør eller olie, hvorefter de drysses med små stykker bacon og timian. Krydr også med salt og peber, men husk at bacon jo indeholder en del salt. Bag hasselback kartoflerne med bacon ved 200 grader varmluft i cirka 50-55 minutter.

Hvor lang tid skal hasselback kartofler have i ovnen?

Tilberedningstiden for hasselback kartofler er ca. 45-60 minutter ved 200 grader varmluft. Den nøjagtige tid afhænger af størrelsen på kartoflerne. Prik i kartoflerne for at tjekke om de er møre indeni.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg tror alle kan lave god mad med almindelige ingredienser - også på kort tid. Det handler om gode opskrifter, der er skrevet så alle kan forstå dem. Det får du her på Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Kim skriver

    marts 06, 2024 at 1:29 pm

    Bliver bacon ikke sort ved 50 min. på 200 grader?

    Svar
  2. Asiya skriver

    december 30, 2021 at 2:08 pm

    Tak for opskriften. Jeg skal lave din opskriften på langtidsstegt roastbeef i morgen med de her hasselbackkartofler. Jeg har jo kun en ovn, så mit spørgsmål er om det vil ødelægge smagen på kartoflerne at lave dem i dag, så de bare skal opvarmes i morgen inden servering.
    De bedste hilsner Asiya

    Svar
    • Thomas Mouritsen skriver

      juni 07, 2024 at 6:48 pm

      Igen min super opskrift side.. 1000 tak Holger 🦴🧇🥯🥖🥐🍞

      Svar
  3. Mads Lundberg skriver

    december 30, 2016 at 10:38 pm

    Det hedder Hasselback-kartofler, det blev opfundet på restaurant Hasselbacken på Djurgården i Stockholm.

    Svar
  4. Stine Rasmussen skriver

    april 01, 2016 at 1:18 pm

    Jeg laver gerne hasselbach kartofler med frisk timian. Det smager bedst synes jeg. Og det hedder vel hasselbach kartofler og ikke hasselbagte?
    Vh Stine

    Svar
  5. Anonym skriver

    oktober 26, 2015 at 10:28 am

    Hej.
    Verdens bedste hasselbach kartofler. Super opskrift og dem skal vi lave igen.

    Mvh Andreas - vi bor i Skælskør

    Svar
    • Guffeliguf skriver

      oktober 26, 2015 at 12:17 pm

      Tak for rosen, Andreas - og det er faktisk meget nemt at lave hasselbach kartofler. Når bare man ikke skærer for dybt 🙂
      Bedste hilsner, Holger, Guffeliguf.dk.

      Svar
  6. Anja skriver

    august 15, 2015 at 8:35 am

    Hej og tak. Vi har altid kaldt dem hasselbagte men det er så åbenbart forkert ? Så fremover siger vi hasselbach kartofler. Smager i øvrigt også godt med paprika.
    Kram fra Anja i Struer

    Svar

Mere inspiration

  • Billede af tomatrisotto.
    Tomatrisotto (klassisk risotto med masser af tomat)
  • Billede af havreris.
    Kogetid på havreris (sådan koger du havreris perfekt)
  • Billede af frisk kartoffelsalat med spinat.
    Frisk kartoffelsalat med spinat
  • Billede af squashsalat af rå squash.
    Squashsalat (skøn salat med rå squash, tomat og æble)

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden

madens verden logo opskrifter på god mad

Du slipper for reklamer, kan gemme og printe opskrifter, og modtage vort populære nyhedsbrev.

OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her for kun 295 kr. for et HELT år
Eller fortsæt gratis med annoncer.

Bedømmelse

Your vote:




Bedøm her

A rating is required
A name is required
An email is required