Sådan laver du lækre og små hasselback kartofler med rasp. Kartoflerne er både velsmagende og dekorative, og bages i ovnen.
De er altså ret lækre, de her hasselback kartofler med rasp. Lav dem af små kartofler, der snittes med en skarp kniv.
Og pensl dem med rigeligt smør.
Opskriften er beregnet som tilbehør til fire personer.
Ingredienser til hasselback kartofler med rasp
600 gram små kartofler med skræl
50 gram smør
Rasp
Groft salt
Tørret timian
Fremgangsmåde
- Kartoflerne vaskes grundigt, og tørres af i et rent viskestykke.
- Lav så et snit i kartoflerne, hvor du skærer dem ud i otte "dele" - selvfølgelig uden af skære helt igennem kartoflerne. Jeg har her lagt kartoflerne mellem to trægrydeskeer, og skåret ned til kniven stoppes af dem.
- Stil derefter kartoflerne i et ildfast fad med snitsiden opad.
- Smelt smørret og pensl kartoflerne med rigeligt smør.
- Drys derefter rasp over dem, og til sidst groft salt og lidt tørret timian.
- Bag nu hasselback kartoflerne i ovnen ved 185 grader varmluft, hvor de skal have cirka 50 minutter. Hvis du anvender større kartofler er bagetiden selvfølgelig lidt længere.
Nyd de færdige hasselback kartofler til en oksefilet eller culotte.
Se også her hvordan du laver saltbagte kartofler.
Jesper
Jeg plejer at bruge en æbledeler.. De bliver dejligt ensartede...
Ulla Jeppesen
Min mail add.kan ikke godkendes.
Guffeliguf.dk
Hej Ulla
Prøv lige at sende en mail til mig på kontakt@guffeliguf.dk - så løser jeg det.
Bedste hilsner
Holger