Kartoffel twistere kendes også som kartoffel spiraler. Her er den nemme opskrift på de snoede kartofler med rosmarin, der er lækket tilbehør.
Kartoffel twistere, kartoffel spiraler elle bare snoede kartofler. Kært barn har som bekendt flere navne, og det gælder også disse lækre og flotte kartofler.
Grundprincippet er simpelt: Her trække du kartofler på et spyd, og derefter snittes kartoflerne nemt ud som en spiral, hvor du skærer rundt fra den ene ende til den anden. Så nemt er det.
Du får det bedste resultat, hvis du anvender mellemstore kartofler, der er aflange i formen. Så bliver dine snoede kartoffel twistere flottere efter turen i ovnen, men de er også nemmere at skære ud.
Jeg plejer at beregne et par kartoffel spiraler til hver person, men lav så mange du synes. Bagetiden er den samme. Men sørg gerne for, at kartoflerne har nogenlunde samme størrelse, da de jo så også er færdige på samme tid.
Ekstra tip: Jeg har lavet kartoffeltwisterne med rosmarin, men du kan også drysse dem med lidt hvidløgspulver og parmesan. Det fungerer også fint.
Opskrift på kartoffel twistere
Kartoffel twistere - opskrift på lækre kartoffel spiraler
Ingredienser
- 8 kartofler - mellemstore og aflange, med skræl
- olivenolie
- flagesalt
- 1 potte rosmarin
- 8 træspyd
Sådan gør du
- Vask kartoflerne grundigt, men de skal ikke skrælles.
- Træk hver kartoffel på et træspyd. Du kan i øvrigt med fordel lægge spydene i blød i koldt vand i en times tid inden de skal bruges. Det er dog ikke nødvendigt.
- Med en skarp kniv skæres kartoflerne nu ud som kartoffel twistere. Sæt kniven lidt på skrå i kartoflens ene ende, og skær forsigtigt hele rundt hen til den anden ende.
- Spred de færdigsnittede kartoffel spiraler lidt ud, som du kan se på billedet.
- Pensl med lidt olivenolie, og drys med flagesalt.
- Hak lidt frisk rosmarin, og drys det over kartoflerne.
- Sæt dine kartoffel twistere i en bradepande eller lignende, hvor de kan svæve frit. Så bliver de bedst. Du kan dog også godt blot sætte dem på en bageplade med bagepapir.
- Bag dine snoede kartoffel spiraler ca. 35 minutter ved 200 grader varmluft, hvor de er både sprøde og møre.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Note
De færdige kartoffel twistere serveres straks som tilbehør til kødretter og andet.
Kartofler er lækkert tilbehør, som du kan tilberede på et væld af måder. Prøv for eksempel også vores hasselback kartofler, flødekartofler eller bagte kartofler.
Del dine ideer og tanker med os andre her: