Indholdsfortegnelse
- Opskrift på frikadeller i airfryer
- Før du går i gang
- Tips
- Sådan lykkes du med frikadeller i airfryer
- Hvilken temperatur er bedst til frikadeller i airfryer?
- Hvor længe skal frikadeller have i airfryer?
- Skal frikadeller vendes undervejs?
- Undgå at fylde kurven for meget
- Sådan får du en sprød stegeskorpe
- Kan man bruge bagepapir?
- Kan man lave frosne frikadeller i airfryer?
- Hvorfor bliver frikadeller tørre?
- Passer opskriften til alle airfryere?
- Kommentarer
Frikadeller i airfryer er den nemmeste måde at få saftige frikadeller med en let sprød overflade - helt uden stegeos og uden at stå ved panden. Her får du den bedste stegetid, temperatur og mine tips til at lykkes første gang.
Ønsker du den klassiske opskrift på gammeldags frikadeller stegt på pande, finder du den også her på Madens Verden.
Se også disse airfryer-opskrifter
Har du først fundet airfryeren frem, er der masser af andre retter, du nemt kan lave. Prøv eksempelvis hel kylling i airfryer, kyllingelår i airfryer eller kyllingebryst i airfryer, som alle bliver saftige med en sprød overflade. Tilbehøret klarer du også nemt med kartofler i airfryer eller pommes frites i airfryer. Skal det være en hurtig snack eller frokost, er pølsehorn i airfryer populære valg.

Ingredienser
- 400 g hakket kalv og svin
- 5 g salt
- friskkværnet peber
- 2 tsk løgpulver (eller et finthakket løg)
- 3 spsk rasp
- 2 spsk hvedemel
- 1 æg
- 2 dl danskvand (ca. mængde)
Fremgangsmåde
- Til frikadeller i airfryer starter du med, at røre 400 g hakket kalv og svin med 5 g salt og friskkværnet peber Så bindes væsken bedre i kødet.
- Derefter tilsættes 2 tsk løgpulver, 3 spsk rasp, 2 spsk hvedemel, 1 æg og 2 dl danskvand men hold lidt af danskvandet tilbage. Rør farsen grundigt, og tilsæt danskvand indtil farsen er lind, men uden at være for tynd.
- Kom lidt vand i et glas, hvor du kan dyppe en spiseske, fordi farsen så ikke hænger fast i skeen.
- Form nu ca. 12 frikadeller af farsen, og læg dem på risten i din Airfryer. Der skal ikke anvendes bagepapir eller andet. Luften skal kunne cirkulere rundt. Brug en god spiseskefuld fars til hver, og dyp hver gang skeen i vand.
- Du kan evt. sprøjte eller pensle frikadellerne med olie eller smør.
- Giv nu frikadellerne 15 minutter ved 180 grader. Tiden passer fint i min Philips XXL Airfryer, men maskinerne kan være forskellige, så måske skal de have nogle minutter mere.
Dine noter
Opskrift på frikadeller i airfryer
Frikadeller i airfryer er nærmest en grundopskrift til din airfryer, hvor du slipper for stegeos og fedtstænk i dit køkken.
I stedet steges frikadellerne nemt i airfryeren, og det tager ca. 15 minutter. Afhængig af model kan stegetiden variere lidt.
Før du går i gang
- Jeg laver gerne frikadellefarsen med danskvand, men du kan også bruge mælk.
- Og du får flottere stegeskorpe, hvis du sprøjter frikadellerne med lidt Lurpak spray, alm. oliespray eller blot pensler dem med smeltet smør.
Du får ca. 12 lækre og airfryer-stegte frikadunser af denne opskrift.
Tips
Så er der lækre frikadeller i airfryer. Så nemt er det.
Frikadellerne serveres straks sammen tilbehør, og det kan evt. være kogte kartofler, persillesovs og ærter. Brun sovs er også lækkert til. Kan selvfølgelig også serveres med en dansk kartoffelsalat.
Sådan lykkes du med frikadeller i airfryer
Når du laver frikadeller i airfryer, er det ikke selve farsen, der er afgørende - det er tilberedningen. En airfryer fungerer anderledes end både pande og ovn, fordi den cirkulerer varm luft omkring maden. Det giver en flot stegeskorpe uden brug af ret meget fedtstof, samtidig med at frikadellerne bevarer saftigheden indeni.
Den største fordel er, at du slipper for stegeos og for at stå ved komfuret og vende frikadeller hele tiden. Samtidig bliver resultatet meget ensartet, når temperaturen er den rigtige.
Hvilken temperatur er bedst til frikadeller i airfryer?
Den bedste temperatur er typisk 180 grader. Her får frikadellerne tid til at blive gennemstegte uden at blive tørre eller mørke udenpå.
Har du en kraftig airfryer, kan du med fordel holde dig til 180 grader. Mindre modeller kan nogle gange kræve 190 grader for at opnå samme resultat.
Undgå at starte ved 200 grader, da overfladen hurtigt bliver mørk, før midten er færdig.
En god tommelfingerregel er:
- 180 grader til almindelige frikadeller
- 190 grader til ekstra store frikadeller
- 200 grader kun de sidste 1-2 minutter, hvis du ønsker en ekstra sprød overflade.
Hvor længe skal frikadeller have i airfryer?
Stegetiden afhænger især af størrelsen.
Små frikadeller skal typisk have omkring 10-12 minutter, mens almindelige frikadeller er færdige efter 12-15 minutter. Store frikadeller kan tage op mod 16-18 minutter.
Den sikreste måde at kontrollere dem på er at skære en enkelt over eller måle kernetemperaturen. Den bør være mindst 75 grader, når frikadellerne er færdige.
Alle airfryere varmer en smule forskelligt, så første gang kan det være en god idé at holde lidt øje med dem de sidste par minutter.
Skal frikadeller vendes undervejs?
Ja, det giver det flotteste resultat.
Vend frikadellerne cirka halvvejs gennem stegetiden. På den måde bliver de jævnt brunede på begge sider, og stegeskorpen bliver mere ensartet.
Nogle nyere airfryere cirkulerer luften så effektivt, at det næsten ikke er nødvendigt, men et enkelt vend giver som regel det bedste resultat.
Undgå at fylde kurven for meget
En af de mest almindelige fejl er at lægge for mange frikadeller i kurven på én gang.
Den varme luft skal kunne cirkulere frit rundt om hver frikadelle. Ligger de tæt sammen, bliver de mere kogte end stegte, og de får ikke den karakteristiske gyldne overflade.
Lav hellere to hold end ét stort.
Sådan får du en sprød stegeskorpe
Hvis du gerne vil have frikadeller, der minder om dem fra panden, er der nogle enkle tricks.
Dup eventuelt frikadellerne ganske let med lidt olie eller pensl dem med en smule smeltet smør, inden de kommer i airfryeren. Det hjælper overfladen med at blive ekstra gylden.
Du kan også give dem de sidste 1-2 minutter ved 200 grader, hvis du ønsker en mere sprød skorpe.
Pas dog på ikke at overstege dem, da de hurtigt kan miste saftigheden.
Kan man bruge bagepapir?
Det kan man godt, men det er sjældent nødvendigt.
Lægger du bagepapir i bunden af kurven, bliver rengøringen lettere, men samtidig reduceres luftcirkulationen en smule.
Har din airfryer en slip let-belægning, er det ofte bedst at lægge frikadellerne direkte i kurven.
Kan man lave frosne frikadeller i airfryer?
Ja, airfryeren er faktisk rigtig god til frosne frikadeller.
Læg dem direkte i kurven uden optøning og giv dem et par minutter ekstra i forhold til friske frikadeller. Vend dem undervejs, så de bliver jævnt varme og får en flot stegeskorpe.
Det gør airfryeren oplagt til en hurtig hverdagsmiddag.
Hvorfor bliver frikadeller tørre?
Den mest almindelige årsag er, at de får for høj temperatur eller steger for længe.
En airfryer varmer mere effektivt end en traditionel ovn, så få minutters ekstra tilberedning kan gøre en tydelig forskel.
Det er derfor bedre at kontrollere dem lidt før end lidt for sent.
Har farsen desuden et passende indhold af løg, mælk og rasp, vil frikadellerne lettere holde på saften under tilberedningen.
Passer opskriften til alle airfryere?
Ja. Uanset om du bruger en Philips, Ninja, Cosori, Instant eller en anden airfryer, er fremgangsmåden stort set den samme.
Det eneste, der varierer, er hvor kraftigt de enkelte modeller varmer. Derfor kan stegetiden afvige med et par minutter.
Brug første gang som pejlemærke, og noter eventuelt den tid, der passer bedst til netop din airfryer. Så bliver resultatet perfekt hver gang.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




L.H. skriver
Dejlig velsmagende frikadeller. Nem tilberedning, men den obligatoriske frikadelleos hang efterfølgende tæt i køkkenet, skønt jeg havde airfryeren under den tændte emhætte.
Kim Petersen skriver
Prøvede at lave frikadeller i airfryer.. 15 min...?? Det holder ikke i min airfryer.. Måtte bruges Ca. 45 minutter og måtte skrue op på 200 gr..?
Mikael Skadhauge skriver
8g salt er da alt for meget.
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Mikael
Tak for det og godt du skriver. Det er simpelthen en tastefejl fra min side - jeg bruger altid 5 gram. Jeg retter lige.
Alt det bedste
Holger
Anna skriver
......glemte at skrive: Mine dunser skulle have ½ time og jeg måtte vende dem undervejs for at få dem brune og sprøde på alle sider. Men så var også perfekte med MUMS smag!
Kan man forresten stege dem i flere lag?
Mvh Anna
Anna skriver
Jeg lader altid farsen hvile nogle timer i køleskabet inden stegning. Det samler den, så den bliver nemmere at stege. Et lille nip revet muskat pifter smagen op! Endelig ikke for meget, da muskat har en ret markant smag.
john lindholm Nielsen skriver
Hej Hr. Holger
vil bare sige tusind tak for alle de gode og let forstålige opskrifter du giver
Tak mvh John
Holger Rørby Madsen skriver
Hej John
Hvor er det pænt af dig - med ydmyge tak herfra.
De bedste hilsner og ønsket om en glædelig jul
Holger
Lis Westerberg skriver
Skal dunserne vendes?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Lis
Det kan man godt, men det er ikke nødvendigt. Jeg gør det ikke, da der kommer fint luft rundt om dem.
Alt det bedste
Holger
Kirsten skriver
Hej det er fint med ca 15 min til airfry stegte frekadeller- men hvad er temperaturen til de ca 15 min
Gurli-Marie Hyllested skriver
Mine frikadeller blev også gode, men jeg stegte af 500 gr. Fars i to omgange, så jeg tænker det var for stort et elforbrug? Min Airfryer er på 4,5 l.
Marianne Larsen skriver
Fulgte din opskrift til punkt og prikke 👍👍👍 Fik absolut de bedste frikadeller man kan tænke sig 😋😋😋😋 Bedre frikadeller og mindre tid og svinderi på komfuret 😁
Vibeke Drachmann skriver
Mine frikadeller hang fast i risten. De måtte en tur på panden på den ene side. Næste gang bliver det med bagepapir. Ellers var de super gode. Det er en Phillips xxl.