Få den nemme opskrift på banankage i airfryer. Kagen er bagt uden smør, men i stedet med olie, og så er der masser af banan i den. Mums.
Banankage i airfryer er en skøn og lækker kage, der altid vækker glæde.
Her får du min opskrift på en fantastisk kage med masser af moden banan, og tilmed er kagen bagt uden smør. I stedet bruges en solsikkeolie eller anden smagsneutral olie.
Kagen bages i en form på ca. 20 gange 20 centimeter, og den beklædes med bagepapir eller en papirform. Brug helst en bageform af metal. Min erfaring er, at silikoneforme leder varmen dårligere, og derfor risikerer du en ubagt kagebund. Og det ønsker du ikke.
Her har jeg bagt banankagen i min Philips airfryer, og bagetiden kan variere en smule afhængig af model på airfryeren. Men den passer altså nogenlunde.
Ønskes tilsat chokolade, kan du hakke 80 gram mørk chokolade (eller lidt mere), og vende den i til sidst inden bagning. Og husk så at bruge modne bananer, der tilfører mere sødme og smag.
Der er kage nok til i hvert fald 8 personer i opskriften.God fornøjelse.
Se også de populære opskrifter på:
Opskrift på banankage i airfryer
Banankage i airfryer
Ingredienser
- 150 gram sukker
- 3 æg - strl. M/L
- 150 gram hvedemel
- 10 gram vaniljesukker - svarende til 2 tsk.
- 5 gram bagepulver - svarende til 1 tsk.
- 85 gram solsikkeolie - eller anden smagsneutral olie
- 200 gram banan - moden og most med en gaffel
Sådan gør du
- Til banankage i airfryer starter du med at piske 150 gram sukker grundigt sammen med 3 æg. Æggemassen skal piskes lys og luftig, så det tager nogle minutter med elpiskeren. Læg derefter piskeren væk og find en dejskraber frem.
- Tilsæt 150 gram hvedemel sammen med 10 gram vaniljesukker og 5 gram bagepulver. Vend det i dejen så der ikke er lommer af mel tilbage i den.
- Kom 85 gram solsikkeolie i sammen med 200 gram banan, der er most med en gaffel. Brug modne bananer, der giver kagen mere sødme.
- Vend det forsigtigt sammen. Ønskes en banankage med chokolade kan du tilsætte 80 gram hakket mørk chokolade nu.
- Beklæd en form på ca. 20 gange 20 centimeter med bagepapir eller papirform. Formen skal selvfølgelig passe ned i din. airfryer.
- Fordel forsigtigt dejen i formen.
- Bag banankagen ved 160 grader, hvor den skal have ca. 40 minutter. Åbn ikke lågen undervejs, men stik i den efter de 40 minutter for at tjekke om kagen er gennembagt.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Servering
Den færdigbagte banankage i airfryer køles af.
Kagen kan nydes som den er, men du kan også overtrække den med chokolade.
Smelt 80 gram mørk chokolade i en lille gryde, og fordel den over kagen. Lad chokoladen størkne. Velbekomme.
Banankagen er i øvrigt fryseegnet.
- Ingen reklamer og annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe lækre opskrifter
- Fortsat udvikling af Danmarks bedste madunivers
- Kæmpe tak herfra fordi du bakker op om Madens Verden
Majken
Min airfryer duet ikke til det men lavet muffin i ovn og de blev mega gode
Nu kan jeg bare ikke huske hvad jeg satte den på og det var varmluft ovn
Hvad ville du sætte den på ? 🙂
Holger Rørby Madsen
Hej Majken
Tak for det - og jeg ville nok sætte ovnen på 170 grader 🙂
Alt det bedste
Holger
Lene Didda Jensen
Det er en super god opskrift, puttede chokoladestykker i og smurte den med Nutella på overfladen.
Holger Rørby Madsen
Tak fordi du bruger opskriften og kom gerne med din vurdering af den her.