Opskrift på klassiske fødselsdagsboller, der er lette, luftige og nemme at lave. Perfekte til enhver festlig anledning eller hverdag.
Her får du min opskrift på klassiske fødselsdagsboller, der er lette og luftige.
Fødselsdagsbollerne er selvfølgelig standard til en fødselsdag, hvilket navnet jo siger, men jeg bruger dem også bare som almindelige boller til kaffen.
Samtidig er de gode at fryse ned, så du altid har lækre og luftige boller i fryseren, når der dukker uventede gæster op.
Opskriften giver 16 stk., og den er meget nem at følge.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på fødselsdagsboller
Fødselsdagsboller
Ingredienser
- 2,5 dl sødmælk - eller anden mælk
- 125 g smør
- 50 g gær - en hel pakke
- 500 g hvedemel
- 1 æg
- 3 spsk sukker
- 0,5 tsk kardemomme - kan udelades
- 1 tsk salt
Fremgangsmåde
- Hæld sødmælk op i en kasserolle, og varm den forsigtig op. Kom smør i, og lad det blive 37-38 grader varmt.
- Kom det så op i skålen til din røremaskine, og rør gæren ud i mælken.
- Når gæren er rørt ud tilsætter du hvedemel og æg, og ælter dejen til dine fødselsdagsboller godt igennem. Tilsæt også sukker, kardemomme og salt. Det skal æltes 7-8 minutter ved lav hastighed.
- Sæt dejen til bollerne til hævning, og lad den hæve i 25 minutter. Husk at overdække med husholdningsfilm og et viskestykke, og bare lad dejen blive i røreskålen.
- Kom dejen ud på et meldrysset bord, og slå hurtigt luften ud af dejen ved at ælte den hurtigt igennem. Virkes op.
- Tril dejen til en lang pølse, som du skærer ud i 16 stykker - til 16 boller. Ønsker du mindre boller, ja så skærer du selvfølgelig bare ud i flere og mindre stykker.
- Rul dejstykkerne til boller, som du sætter på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Nu skal bollerne så hæve i yderligere 30 minutter. Stadig tildækket med et viskestykke.
- Inden du nu stiller bollerne i ovnen, skal du pensle dem med sammenpisket æg. Husk at pensle bollerne grundigt.
- Bag så dine fødselsdagsboller ved 200 grader varmluft i cirka 12 minutter.
- Lad bollerne køle lidt af inden servering, men de er allerbedst helt nybagte. Og selvfølgelig gerne med et lag smør på.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Jeg har brugt kardemomme i denne opskrift på fødselsdagsboller, men da mange ikke altid er vilde med kardemomme, kan du sagtens undlade den.
Hvis du ønsker at lave rosinboller, kan du tilsætte et par håndhold rosiner til dejen. Det smager også dejligt.
Brug røremaskine
Fødselsdagsbollerne har jeg lavet med røremaskine. Har du ikke sådan en, kan du naturligvis også lave dem i hånden. Men husk at ælte dejen grundigt!
Og her er det altså nemmest bare at smide ingredienserne i røremaskinen, på med dejkrogen og så lade den klare æltningen.
Prøv også min opskrift på de nemme boller i airfryer.
Vej dejen af
For at sikre at bollerne blive lige store, er det altså en god idé at vejen dejen af. 5 gram fra eller til betyder ikke noget, men bare så du har nogenlunde lige store boller.
Det er bedst i forhold til afbagningen, men det ser jo også bedst ud når bollerne stilles på bordet.
Ønskes de helt blanke i udtrykket, kan de pensles med sammenpisket æg straks de tages ud af ovnen.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Sally Carmohn
Kan man lave dejen dagen før og lade dem hæve i køleskab til de skal bages?
Sanne
Så lækre, luftige og nemme at lave. Har altid nogle af dem liggende i fryseren
Annette Smidt
Hej Holger!!
Takker, nu er min søgen efter de bedste boller stoppet, for de er lige her, de mest luftige boller man kan tænke sig, og så smager de fantastiske.
1000 tak for opskrifterne og en vildt god side.
Knus Annette
Dorthe
De bedste boller jeg nogensinde har bagt 😁
Holger Rørby Madsen
Mange tak, Dorthe - det er jeg glad for at høre 🙂
Alt det bedste
Holger
Anni Stenbæk
Jeg er meget glad for jeres opskrifter,bruger dem ret ofte.
Holger Rørby Madsen
Tusind tak for de pæne ord, Anni - det er jeg lige så glad for at høre.
Alt det bedste
Holger
Anette Jensen
Dejlige boller. Tak for dem.
Jeg syntes dog, at der skal mindre salt i efter min smag.
Bedste hilsner Anette
Kasper Knudsen
Kan det være rigtigt at dejen skal være utroligt tynd/klistret efter den er rørt i maskinen?
Bettina Egesten Bülow
Hej 😊
Jeg er nybegynder i at bage, men kan man bage flere plader bamseboller ad gangen i en varmluftovn ??
Jeg håber at du kan nå at svare mig inden i morgen kl 12 🤪 undskyld at jeg haster lidt 🫣
Ha en god aften
DBH Bettina
Holger Rørby Madsen
Hej Bettina
Velkommen til - det er dejligt at have dig her.
Jo da - bruger du varmluft, kan du sagtens bage flere plader bamseboller ad gangen.
God bagelyst 🙂
Alt det bedste
Holger
Jimi
Gode boller.
Men jeg har lidt svært ved at få dem luftige. Bager med tørgær, så de hæver noget længere, men ender altid lidt "små".
Nogen gode idéer?
Holger Rørby Madsen
Hej Jimi
Tak for det, og de skal da være luftige 🙂
Er væsken varm nok? For den skal være noget varmere når det er tørgær.
Alt det bedste
Holger
Pernille Schlichting
Nu har jeg lige lavet dine Bamseboller åhhhh hvor blev de bare gode, mine børn var solgt!
virkelig god og nem opskrift!
Lisbeth Larsen
Kan jeg bruge din fordej til dine fødselsdagsboller?
Inge Bentzen
Jeg har bagt bollerne mange gange.Er gået nøjagtig efter opskrift.Smager meget godt;men de revner altid.Hvad gør jeg forkert.
Holger Rørby Madsen
Hej Inge
Tak for det, og det kan du formentlig løse ved at lade fødselsdagsbollerne hæve lidt længere.
Alt det bedste
Holger
Katrine
Super lækre boller 🙂 God udførlig opskrift. Tak for den 🙂
Nishan
Hejsa,
Jeg tænker at lave dobbeltpotion af disse fødselsdagsboller til min søns fødselsdag på lørdag.
Kan man bruge Tipo 0 mel, eller skal det være almindelig hvedemel?
Holger Rørby Madsen
Hej Nishan
Nej, jeg vil kun bruge alm. hvedemel til fødselsdagsbollerne. Ellers får du en anden konsistens i dem 🙂
Alt det bedste
Holger
Maria
Hejsa.
Du skriver eller anden mælk i opskriften.
Kan man bruge halv almindelig mælk og halv kærnemælk?
Mvh Maria🙂🙂
Holger Rørby Madsen
Hej Maria
Ja, det kan du sagtens - det bliver fødselsdagsbollerne ikke dårligere af 🙂
Alt det bedste
Holger
Louise
Hej Holger.
Min ovn varmer meget ujævnt ved varmluft. Hvis jeg skal bage dem ved alm. ovn, hvor lang tid tror du så de skal have?
VH Louise
Holger Rørby Madsen
Hej Louise
Det kan du sagtens - så bager du bare fødselsdagsbollerne ved 220 grader over- og undervarme 🙂
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger