Er der forskel på salt? Her er din saltguide

Himalayan salt, Læsø sydesalt, Islandsk flagesalt, almindeligt bordsalt - er der forskel på salt? Madens Verden ser nærmere salt.

Har du også undret dig over, om der er forskel på salt? Et hurtigt kig på hylderne i supermarkedet afslører, at der findes et hav af forskellige typer af salt. De kommer fra hele verden, fra Himalaya til Island, i forskellig indpakning og til meget forskellig pris.

Du kan købe helt almindeligt bordsalt for bare 2,50 krone for 1 kilo, mens de dyrere specialsalte let kan koste over 100 gange så meget!

Men hvad er forskellen på alle disse typer af salt? Hvad får vi for pengene, når vi køber den dyre salt, der måske er transporteret langvejs fra?

Fødevareekspert Charlotte Mithril har undersøgt forskellige typer af salt, for at finde ud af, om der er forskel på salt og i så fald, hvad forskellen er.

Hvad er salt?

Salt fås som bordsalt, køkkensalt, kogesalt, flagesalt, havsalt, sydesalt og mange flere. Fælles for dem alle er, at de hovedsageligt består af natriumklorid. Der er altså ingen kemisk forskel på de forskellige typer af salt.

Udover natriumklorid kan salt indeholde forskellige mineraler og sporstoffer og nogle kan være tilsat jod.

Siden 2000 er husholdningsalt og brødsalt i Danmark blevet tilsat jod, efter en række undersøgelser i 1990’erne viste en udbredt jodmangel blandt danskerne.

Men umiddelbart er der altså intet kemisk, der tyder på, at der er stor forskel på salt, når det gælder smagen.

Smagen af salt

Salt bruges som krydderi og smagsforstærker og er utrolig vigtig for vores samlede smagsoplevelse. Salt er nemlig en af de kun fem grundsmage som vores smagssans kan registrere.

Men salt bidrager med andet end den salte smag, i hvert fald når det spises i sin rå form drysset ud over maden. Her bidrager salt nemlig også med tekstur og konsistens og afhængig af saltets form og struktur, kan det give forskellig smagsoplevelse.

Salt kan desuden have forskellig farve, der igen kan bidrage til sanseoplevelsen. Vi spiser som bekendt også med øjnene, og den lyserøde Himalayan salt kan for eksempel lyse op og give farve til en ellers bleg ret.  

Undersøgelse af salt

Madens Verden har set nærmere på seks forskellige varianter af salt, der alle kan købes i almindelige supermarkeder: To billige varianter af helt almindeligt køkkensalt, en grov og en fin udgave, og fire af de dyrere specialsalte.

Charlotte Mithril har smagt på saltet og undersøgt smag og struktur, men ikke lavet en decideret smagstest med bedømmelser. Efter smagningen har hun set på produkternes indhold, pris og produktionsmetode for at undersøge, om der er forskel på salt.

Her kan du se en beskrivelse af de seks forskellige varianter af salt listet fra de dyreste til de billigste:

Læsø Salt består af må flager, der har en krystallignenede struktur. Strukturen gør, at saltkrystallerne hænger en smule sammen.

Krystallerne giver en sprød og knasende fornemmelse i munden og har en skarp saltsmag.

Kilopris: 268 kroner (67 kroner for 250 gram i Føtex).
Indhold: 95% natriumklorid og 5% andre mineraler, sporstoffer og jod.

Salt fra Maldon består af usammenhængende flager i forskellige størrelser. De har en mere flad struktur og er kvadratiske og næsten pyramideformede.

De giver en sprød og knasende fornemmelse i munden og har en skarp smag af salt.

Kilopris: 152 kroner (38 kroner for 250 gram i Føtex).
Indhold: Flager af havsalt (natriumklorid).

Himalayan Salt består af små sandlignende korn med en sart lyserød farve. De knaser og er meget hårde i munden og er længe om at opløses.

De har en skarp salt smag, der måske er en anelse mere afrundet end de andre.

Kilopris: 143 kroner (55 kroner for 385 gram i Føtex).
Indhold: Himalayasalt (natriumklorid).

Selvom Nordur salt hedder flagesalt, ligner det nærmere små iskrystaller i strukturen. Strukturen gør, at saltkrystallerne hænger en smule sammen.

Krystallerne giver en sprød og knasende fornemmelse i munden og har en skarp saltsmag.

Kilopris: 120 kroner (30 kroner for 250 gram i Rema 1000).
Indhold: Havflager (natriumklorid).

Salina groft salt består af små massive klumper, der er meget kompakte.

De hårde klumper er ikke knasende og sprøde som specialsaltene og er ikke behagelige at tygge på. De har en direkte og høj saltsmag.

Kilopris: 3 kroner (2,50 kroner for 800 gram i Rema 1000).
Indhold: Natriumklorid, jod og antiklumpningsmiddel (E535).

Salina fint salt er meget fint, næsten pulveragtig i strukturen. Det opløses med det samme i munden uden nogen struktur eller knas.

Det har en meget direkte og høj saltsmag.

Kilopris: 2,50 kroner (2,50 kroner for 1000 gram i Rema 1000).
Indhold: Natriumklorid, jod og antiklumpningsmiddel (E535).

Er der forskel på salt?

Selvom al salt hovedsageligt består af natriumklorid, kan der være forskel på indholdet af mineraler i de forskellige typer salt.

Både Læsø Salt og Nordur Salt angiver, at de har et højt indhold af mineraler og sporstoffer. Forskel på indhold af mineraler og sporstoffer kan eventuelt give anledning til en forskel i smagen.

Men du skal virkelig være kender, for at kunne smage en forskel på de forskellige typer salt, når det alene gælder smagen.

Der kan måske anes en forskel på intensiteten i selve saltsmagen, det vil sige, hvor kraftig smagen er, og hvor hurtigt du fornemmer den i munden.

De billige salte virker lidt mere direkte og skarpe i saltsmagen, mens Himalayan salt måske er en smule mere afrundet i saltsmagen.

De oplevede forskelle i saltsmagen, kan dog lige så vel skyldes forskelle i saltets struktur, og hvorvidt de er formet som flager, krystaller, små klumper eller fint salt.

Strukturen giver største smagsforskel

I forhold til selve sanseoplevelsen er der stor forskel på de forskellige typer af salt. Men forskellen skyldes nok nærmere strukturen af saltet, end selve smagen.

Maldon Sea Salt Flakes er små, flade næsten pyramideformede flager, mens Nordur Salt og Læsø Salt er mere krystalformede. Alle giver en lækker sprød og knasende fornemmelse i munden.

Himalayan salt fås både i en grov og en fin udgave. Vi har medtaget den fine variant her, da den grove består af meget store og bastante saltklumper, der ikke egner sig til eksempelvis at drysse over en mad.

Sammenligner man Himalayan salt med almindeligt fint bordsalt, har Himalayan salt en hårdere struktur, der knaser mere og er længere tid om at opløses i munden.

Der ER altså forskel på selve sanseoplevelsen af de forskellige typer af salt i munden, afhængig af hvilken struktur saltet har.

Tilsætningsstoffer i billigt salt

En anden forskel på de billige og dyre udgaver er, at begge de billige udgaver fra Salina salt er tilsat jod og tilsætningsstoffet E535, der er et antiklumpningsmiddel.

Ingen af specialsaltene i denne undersøgelse indeholder tilsætningsstoffer.

Du betaler for håndværket

Salt kan produceres på forskellige måder og kan komme fra undergrunden, miner eller havet.

Billigt salt, som eksempelvis Salina salt, produceres ofte via en vakuummetode, hvor der pumpes vand ned i saltholdig undergrund, så saltet opløses og derefter pumpes til overfladen, renses og koges under vakuum.

Andre salte laves på havvand og produceres via en naturlig fordampning af havvandet, så der udvindes havsalt i flager eller krystaller.

For de dyre specialsalte gælder desuden ofte, at de produceres ved håndkraft ved brug af metoder, der er flere hundrede år gamle.

Den islandske Nordur Salt produceres eksempelvis via en geotermisk produktionsmetode, der blev udviklet i 1753. Havvand pumpes op på åbne pander, som opvarmes med geotermisk vand fra de islandske varme kilder.

På denne måde fordamper havvandet langsomt, indtil der kun er havsaltflagerne tilbage. Ifølge producenten selv, efterlader denne produktionsform ingen CO2, og er altså en bæredygtig produktionsform.

Ligeledes bliver den danske salt fra Læsø produceret efter århundreder gamle metoder, hvor den bliver sydet på åbne jernpander over brænde i sydehytter.

Saltsydning på Læsø er i dag en turistattraktion, hvor du kan komme og opleve saltsydernes arbejde.

På samme måde kan man dykke ned i produktionsformerne for andre specialsalte og finde, at produktionsmetoderne ofte bygger på gamle traditionsrige og omstændige metoder, der ofte gøres ved håndkraft.

Og her har du måske et af svarene på, hvorfor der er så stor forskel på salt, når det gælder prisen.

Hvorfor er Himalayan salt rødt?

Himalayan salt skiller sig ud med sin røde farve.

Navnet, Himalayan salt, kan måske give associationer, der er lidt mere eksotiske end virkeligheden. Himalayan salt udvindes nemlig i store industrielle saltminer i Pakistan.

Det består af urenset bjergsalt, og den røde farve skyldes, at det indeholder jern.

Himalayan salt er blevet fremhævet for sine sundhedsmæssige egenskaber, men det er svært at finde videnskabeligt belæg for de mange påstande, der findes om Himalayan salt.

Og selvom jern er vigtig for kroppen, er det bestemt ikke sundt at få dit behov dækket via salt. Generelt skal vi ifølge kostrådene passe på med at få for meget salt.

Hvornår skal du bruge det dyre salt?

Det giver rigtig god mening at have flere forskellige typer salt i dit køkken. De forskellige typer af salt, er nemlig gode til forskellige ting.

Nogle salttyper egner sig eksempelvis ikke til at spise i rå form for eksempel drysset over æggemaden, men kan sagtens anvendes i andre sammenhænge.

Drysser du almindeligt billigt groft salt på din æggemad, vil den salte smag blive alt for dominerende, da de store krystaller giver en alt for kraftig saltsmag samtidig med, at de vil knase for meget.

Men billigt groft salt kan sagtens anvendes i kogevandet, når du koger pasta eller kartofler, eller til at tilsmage din kødsovs eller gryderet med. Her bliver saltet nemlig opløst, så du ikke oplever saltets struktur, og bare får smagen fra saltet.

Til den føromtalte æggemad eller i andre sammenhænge, hvor du drysser salt på din færdigtilberedte mad, er det til gengæld en god ide at anvende de dyrere salte.

Her egner flagesalt sig meget bedre og kan give en ekstra sanseoplevelse, hvor de små krystaller eller flager af salt giver en behagelig mild knasen og en tilpas mængde salt.

Det giver altså mening at have både de billige almindelige typer køkkensalt til madlavningen, samt de dyrere specialsalte til at drysse over din mad til sidst.

Kilder: DTU Fødevareinstituttet, scansalt.dk.