Indhold
Hjemmelavede chinabox nudler
Ingredienser
- 250 g ægnudler
- 6 spsk soja
- 6 spsk vand
- 2 spsk citronsaft
- 1 spsk honning
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 spsk majsstivelse
- olie (til stegning)
- 2 gulerødder (i tynde stænger)
- 125 g sukkerærter
- 1 bundt forårsløg (snittet i 1 cm. skiver)
- 1 rød peberfrugt (i tynde stænger)
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Kom 250 g ægnudler i en skål og overhæld med kogende vand. Rør rundt og lad nudlerne trække ca. 5 minutter. Du kan evt. brække nudlerne i mindre stykker inden.
- I en anden skål røres 6 spsk soja sammen med 6 spsk vand, 2 spsk citronsaft, 1 spsk honning, 1 tsk hvidløgspulver og 1 spsk majsstivelse.
- Klargør 2 gulerødder, 125 g sukkerærter, 1 bundt forårsløg og 1 rød peberfrugt som beskrevet.
- Kom en god sjat olie i en varm sauterpande eller wok, og steg grøntsagerne hurtigt i et par minutter ved høj varme.
- Vend nudlerne i sammen med saucen og rør det godt rundt. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Næringsindholdet er vejledende, og det gælder pr. person eller servering. Forbeholdt PLUS-medlemmer.
Opskrift på chinabox nudler
Her får du min opskrift på de populære chinabox nudler, som du typisk får fra din kinagrill, hvor de serveres i små æsker, deraf navnet.
Derhjemme behøver du nu ikke anrette i dem i papæsker, men i stedet i en tallerken.
Mængderne af grøntsager i opskriften kan du justere som du synes. Her behøver du ikke at følge målene slavisk, og du har også bruge andre grøntsager. I det hele taget er det en fin måde at ryddet lidt op i grøntsagsskuffen på. God fornøjelse.
Se flere opskrifter:
- General Tso's kylling
- Kinesisk kylling med nudler
- Ægte kinesisk wokret: Bondemandens ret
- Sur-sød sauce med svinekød (autentisk kinesisk)
- Kinesisk citronkylling (wokret med kyllingebryst)
Servering
De færdige chinabox nudler serveres straks. Gerne sammen med hjemmelavede forårsruller - eller dem du køber i dit supermarked. Du kan også servere dybstegt kylling i tempuradej til. Velbekomme.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- Rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du bruger opskriften. Jeg bliver glad for din mening om den her.