Indhold
Bimi med vindruer
Ingredienser
- 200 g bimi (aspargesbroccoli/broccolini)
- olivenolie (til stegning)
- 2 håndfulde vindruer
- 1 håndfuld valnødder (grofthakkede)
- 1 tsk fennikelfrø
- 1 citron
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Skær bimi i mindre stykker, og jeg plejer blot at halve dem. Skyl druer og hak eller bræk valnødderne groft.
- Varm en pande op ved middel varme, kom lidt olie på og steg bimi i 2-3 minutter, afhængig af hvor meget bid du ønsker i dem.
- Tilsæt vindruer sammen med valnødder og fennikelfrø, og steg videre i 1-2 minutter. Vendes ofte rundt.
- Smag til med lidt friskpresset citronsaft, salt og friskkværnet peber. Der kan også tilsættes flere fennikelfrø.
Opskrift på bimi med vindruer
Bimi med vindruer, valnødder og fennikelfrø er en lækker og sund salat, der passer som tilbehør til mange retter.
Den sunde grøntsag, der også kendes som aspargesbroccoli og broccolini, er blevet populær og den kan efterhånden findes i de fleste supermarkeder i Danmark.
Her kan du bruge den i en nem og lækker salat, som kan laves på få minutter. Mængden af de enkelte ingredienser kan du variere, som du selv synes. God fornøjelse.
Se flere opskrifter:
Servering
Den færdige salat med bimi, vindruer og valnødder serveres straks.
Brug den sammen med ovnbagt laks, ovnstegt kylling og mange andre retter. Velbekomme.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du bruger opskriften - lad mig gerne høre hvad du synes om den.