Her er opskriften på alletiders mumse chokoladekage, der er blevet Danmarks mest kendte og populæreste. Kagen er nem at bage og med en lækker glasur.
Indhold på siden
Alletiders mumse chokoladekage er en af de mest populære og bedste kageopskrifter i Danmark, og den er nem at lave i en stor eller mindre bradepande.
Den bages med kakao, men du kan også komme rigtig chokolade i, hvis du mere er til det. Dejen er hurtig at røre sammen, og så er det bare at vente mens den bages færdig i ovnen.
Opskriften er beregnet til mindst 10 personer, og i min video kan du se, hvordan du nemt bager chokoladekagen i en mindre bradepande på ca. 33 gange 23 centimeter. Den har i øvrigt en rigtig god holdbarhed og kan fryses ned.
Du kan også bage chokoladekagen i en hel bradepande, og så passer den eksempelvis til en fødselsdag med mange gæster. Her laver du en dobbelt portion dej, som fordeles i en stor bradepande, der passer til din ovn.
Du kan med fordel beklæde bagepladen med bagepapir. Brug evt. to stykker bagepapir, og pensl overlappet med lidt æg. Bagepapiret skal dække kanterne. God bagelyst.
Andre populære opskrifter:
Opskrift på chokoladekage

Chokoladekage
Ingredienser
- 150 g smør
- 60 g kakao
- 250 g hvedemel
- 300 g sukker
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk natron
- 1 nip salt
- 250 g vand - svarende til 2,5 dl.
- 2 æg
- 50 g sødmælk - svarende til 0,5 dl.
- 25 g kakao
- 200 g flormelis
- 2 tsk kanel
- 50 g smør - meget blødt
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 170 grader varmluft.
- Vej smør af i en lille gryde og smelt det ved lav varme. Rør derefter kakao ud i smørret.
- Vej hvedemel af i en stor skål sammen med sukker, bagepulver, natron og en smule salt. Du kan med fordel sigte de tørre ingredienser.
- Tilsæt derefter vand og æg til de tørre ingredienser, og pisk det samme med en el-pisker. Tilsæt også det smeltede smør og kakao, og pisk til en ensartet dej.
- Beklæd en bradepande (cirka 33 gange 23 centimeter) med bagepapir, og fordel dejen i den.
- Bag chokoladekagen i 35 minutter på næstnederste rille, hvorefter den køles af.
- Imens lunes sødmælk til glasur. Det må ikke koge, men skal blot varmes op. Vej kakao af sammen med flormelis, og bland kanel i. Rør det sammen med den varme mælk og smør (skal være meget blødt), og rør indtil glasuren er blank.
- Hæld glasuren over chokoladekagen, og lad igen kagen hvile indtil glasuren er stivnet.
Næringsindhold
Video til opskriften
Få tilsendt opskriften på mail
Billeder
Her er et par billeder til bagning af chokoladekagen:
Tips
Den færdigbagte kage skæres ud i passende stykker, men lad dem ikke være for små.
Det bedste er at pakke rester af chokoladekagen ind i en plastikpose, og derefter blot opbevare kagen ved stuetemperatur. Her holder den sig fin og frisk i op til 5 dage. Uden at blive tør. Når du ikke at spise kagen inden da, kan du med fordel komme den i fryseren.
Se også: Derfor revner din chokoladekage
Oprindelse
Kagen og opskriften kommer Helle Brodt Hansen i Sorø, og jeg har fået lov til at bringe opskriften her på Madens Verden. Faktisk er opskriften fra Helles farfar, der havde en bagerbutik, og resten er, som man siger, historie.
Navnet "alletiders mumse chokoladekage" skyldes egentlig Helle Brodt Hansens storebror. Han syntes nemlig at kagen var "mums", og derfra kommer så navnet på den populære kage.
Kagen her er lavet med vand, men du kan også bage en lækker chokolade kage med kærnemælk, som en del bagere anvender i deres opskrift. Det øger blandt andet holdbarheden i en kage. Generelt er holdbarheden dog rigtig fin på kagen, som sagtens holder sig frisk i flere dage.
Uden hvedemel
Vidste du, at du også kan lave den bedste chokoladekage uden mel? Den kaldes også for Gateau Marcel, og er opfundet af kokken Michel Michaud, der har huseret på Mols i mange år. Michel Michaud er i øvrigt en rigtig Michelin-kok, så han kan sit kram.
Gateau Marcel er som sagt en kage uden mel, men den smager altså vanvittig godt. Og den er god til glutenallergikere.
Flere inspirerende opskrifter:
FAQ
Ja. Chokoladekagen er fremragende at fryse ned. Faktisk synes jeg at kagen ofte bliver endnu bedre af det, så du skal ikke være nervøs for at komme den færdigbagte kage i fryseren. Du skal vente til kagen er kølet helt af, og derefter pakkes kagen ind i husholdningsfilm og et stykke alufolie. Læg derefter kagen på frost.
Når du skal bruge chokoladekagen, tages den op af fryseren en lille times tid før, den skal på bordet. Pak kagen ud og lad den stå ved stuetemperatur i cirka 45 minutter, for så er den helt perfekt at servere.
En chokoladekage risikerer at blive tør, hvis du bager den for længe i ovnen. Så følg fremgangsmåden og hold bagetiden. Prik i kagen for at tjekke om den er gennembagt. Men overbag den aldrig.
Et af de mange spørgsmål til mig er, hvorfor kagen ikke er færdigbagt efter den angivne bagetid? Det kan der være flere forklaringer. Typisk er det dog ofte fordi ovnen ikke var gennemvarm, da kagen blev sat ind. En anden fejlkilde kan være brug af silikoneforme, hvor min erfaring er, at de ikke leder varmen særlig godt. Så det skal man også være opmærksom på.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Lea
Dorit christensen
Jeg har bagt alletiders mumse chokoladekage. Hvad skal man gøre for at undgå at kagen hæver på midten, og således er vanskelig at skære ud i pæne ensartede stykker. Jeg har forsøgt både i bradepande og rund springform.