Her får du ugens madplan for den kommende uge, uge 14, med syv gode opskrifter på lækker aftensmad, der passer til årstiden.
Her kommer ugens madplan uge 14, hvor jeg har udvalgt syv lækre bud på dejlig aftensmad til den kommende uge.
I madplanen er der som altid masser af årstidens grøntsager og varierede retter hen over ugen.
Hver uge - også i den kommende - er der en kødfri dag og en fiskedag, ligesom der også som altid er både kylling, svinekød og oksekød på menuen.
Og så gør jeg en dyd ud af at undgå madspild, når jeg laver madplanen.
Det betyder, at jeg for eksempel tænker i at bruge rester fra den ene dag i den næste dags opskrift - eller udnytte grøntsager hen over flere dage.
Så skal der bruges et halvt spidskål den ene aften, så kommer der en opskrift dagen efter eller dagen efter igen, hvor den anden halvdel kan udnyttes.
Du kan sagtens vælge at lave alle opskrifterne i hele madplanen - eller du kan plukke i de retter, der er i ugens madplan uge 14 og selv supplere med nogle andre.
Det er nemt at søge andre retter frem på Madensverden.dk ved at bruge søgefeltet øverst på siden.
Du kan også se tidligere madplaner her:
Her kommer ugens madplan for uge 14:
Mandag: Spidskålsgryde med oksekød
Ugen starter med en nem og lækker gryderet, som du laver med hakket oksekød, spidskål, gulerødder og andre skønne ingredienser. Det er en dejlig hverdagsret, som smager skønt, er hurtig at lave og ikke efterlader meget opvask.
Tirsdag: Kålkrebinetter med spidskål
Tirsdag er kødfri dag - og i dag skal I have en vegetarisk udgave af en klassisk dansk ret, nemlig krebinetter.
Det er kålkrebinetter lavet af spidskål - og seriøst, de smager så godt, at du slet ikke savner kød. Og så er de nemme at lave.
Server kålkrebinetterne med en spidskålssalat med ananas, gulerødder og rosiner. I opskriften herunder står der hvidkål, men du kan sagtens vælge at lave den med spidskål i stedet.
Onsdag: Sesamlaks med nudelsalat
I dag er det fiskedag - og menuen står på en asiatisk inspireret lakseret.
Det er sesamlaks, som er en lækker laks med en skøn marinade af blandt andet soya, honning og sød chilisauce - og inden turen i ovnen drysses laksen med sesamfrø.
Til sesamlaksen serveres en skøn nudelsalat med masser af grøntsager som peberfrugt, broccoli, gulerødder og ærter.
Torsdag: Lørdagskylling med speltsalat med selleri
Kan du huske lørdagskyllingen fra 1980'erne? Torsdag aften byder på en opdateret version med en god kylling, du parterer og krydrer med paprika. Hertil serveres en god salat med spelt og knoldselleri.
Fredag: Nakkesteg i ovn med hvidløg og kartofler i fad
Weekenden står for døren, og fredag aften er der nakkesteg i ovn med hvidløg og kartofler i fad på menuen.
Nakkesteg er et glimrende stykke kød, som heller ikke koster en bondegård. Og så er den fremragende at stege hel i ovnen.
Hertil serveres lækre glaserede gulerødder og rødløg.
Lørdag: Tarteletter med høns i asparges
Lørdag aften er der en ægte dansk klassiker på menuen, nemlig tarteletter med høns i asparges. Opskriften er helt fra bunden, hvor du koger kyllingen og laver tarteletfyld med masser af smag.
Husk i øvrigt at gemme den skønne hønsefond, som du får til overs efter den kogte kylling. Den skal du nemlig bruge i søndagens suppe.
Du har formentlig også noget kylling fra den kogte kylling til overs. Det er helt perfekt at bruge i en sandwich til frokost dagen derpå.
Se i øvrigt her i videoen, hvordan du laver tarteletterne:
Søndag: Kartoffel porre suppe
Ugen rundes af søndag aften med en vidunderlig kartoffel porre suppe, der koges med hønsefonden, som blev til overs fra tarteletterne lørdag aften. Suppen blendes og anrettes med sprødt bacon og purløg.
Og vil du have et virkelig lækkert stykke brød til, kan du lave nogle lækre mini grovflutes til suppen.
Ugens kage: Rabarbercrumble
Det er ved at være sæson for rabarber - og de udenlandske er allerede at finde i supermarkederne. Det betyder tid til en lækker rabarbercrumble som ugens kage. Den smager skønt serveret med en klat flødeskum eller creme fraiche.
Rigtig god fornøjelse med ugens madplan uge 14!
Bag den legendariske hindbærsnittetærte
Lækker rådhustærte med kransekage og hindbærmarmelade
Nem og simpel pastaret i fad i ovn
Sådan laver du ovnstegt oksefilet
Lækker og hjemmelavet karamelsauce
Sund og lækker ret med nudler og grøntsager
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.