En god opskrift på kålkrebinetter med spidskål. Lækre krebinetter uden kød, og de smager så godt, at du slet ikke savner kød. Nemme at lave.
Kålkrebinetter med spidskål er en sund og vegetarisk udgave af de klassiske krebinetter og karbonader, og de er selvfølgelig helt uden kød.
Men lad dig ikke narre. Kålkrebinetterne smager altså fantastisk godt, og de har en god konsistens og smag. Faktisk vil du slet ikke savne kødet.
Samtidig mætter krebinetterne godt, så du får virkelig en god og kødfri middag, som jeg er sikker på alle kan lide.
Du kan i øvrigt udskifte spidskål med hvidkål, og opskriften er beregnet til fire personer. Se også fremgangsmåde i min video.
Opskrift på kålkrebinetter
Ingredienser
- 400 gram spidskål snittes meget fint
- 2 teskefulde salt
- 1 deciliter vand
- 2 løg rives på rivejern
- 4 æg
- 6 spiseskefulde hvedemel måske lidt mere
- 4 spiseskefulde rasp
Panering
- 4 spiseskefulde hvedemel
- 2 æg
- rasp
Sådan gør du
- Til kålkrebinetter er det vigtigt, at du snitter spidskål så fint som muligt. Så vær omhyggelig, og snit kålen meget fint.
- Kom den snittede spidskål i en skål sammen med salt og lidt vand. Vend det rundt og lad kålen trække i ca. 15 minutter.
- Klem så væden ud af kålen og læg den i en ny skål. Klem så meget væde ud af kålen som muligt.
- Kom fire æg ved kålen sammen med fire spiseskefulde hvedemel. Du skal foremntlig bruge 6-7 spiseskefulde, men start med fire, og tilsæt efterfølgende mere mel. Kom også rasp ved sammen med lidt salt og friskkværnet peber.
- Vend "farsen" godt sammen, og kom resten af melet ved undervejs. Du skal have en rimelig fast kålfars, som derefter stilles på køl i 15 minutter.
- Form nu kålkrebinetter i passende størrelse. Lav dem ikke for store. Jeg bruger en stor spiseskefuld kålfars til hver krebineter. Se evt. fremgangsmåde i min video.
- I tre dybe tallerkner eller skåle kommes henholdsvis hvedemel, sammenpsikede æg og rasp. Vend først hver spidskålskrebinet i mel, så æg og til sidst i rasp. Lægges til side.
- Varm en pande op og kom en god klat smør og en sjat olie i. Husk rigeligt med fedtstof når du steger dine spidskålskrebinetter. Steg dem ca. 4-5 minutter på hver side, og sænk gerne varmen lidt når du har brunet krebinetterne af.
Se video til opskrift
Næringsindhold
Noter
De færdigstegte kålkrebinetter serveres straks. Eventuelt sammen med en lækker kålsalat med ananas og gulerødder.
Men krebinetterne er også gode sammen med kartofler og stuvede ærter og gulerødder. Hvis det skal være mere klassisk.
Se flere lækre opskrifter:
Nem vegetar lasagne - den sunde grøntsagslasagne
Vegetar kødsovs uden kød (bolognese med linser)
Hej.
Generelt gode opskrifter, som gir’
Inspiration til hverdagen, men kunne du ikke skrive lidt om kalorieindholdet i de enkelte retter.
Dejlig dag😃
Hej Stig
Mange tak. Og jo, jeg er ved at lægge næringsindhold på alle opskrifter, så det bliver nu rullet ud løbende. Målet er, at du på alle opskrifter på Madens Verden kan se hvad de indeholder ernæringsmæssigt.
Alt det bedste
Holger