• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Viden om mad › Salmonella i æg

Salmonella i æg

billede af æg til artikel om salmonella i æg
Salmonella i æg er slet ikkr så stort et problem som tidligere, og faktisk vurderer myndighederne i dag, at de danske æg er næsten helt fri for salmonella. Foto: Madensverden.dk.

Opdateret:  24. september 2024 - Udgivet:  20. september 2018

Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Læs her om du skal være bange for salmonella i æg, hvad du skal være opmærksom på, symptomer på salmonella og håndtering af æggene.
  2. Salmonella i æg
  3. Hvad er salmonella?
  4. Symptomer på salmonella
  5. Til lægen med salmonella
  6. Skolde æg mod salmonella
  7. Pasteuriserede æg
  8. Salmonella i blødkogte æg
  9. Puste æg til påske

Læs her om du skal være bange for salmonella i æg, hvad du skal være opmærksom på, symptomer på salmonella og håndtering af æggene.

Salmonella i æg er et af de spørgsmål der ofte dukker op, for en salmonellaforgiftning er bestemt ikke rar.

Og i denne artikel dykker vi lige lidt ned i fakta om salmonella i æg, og her får du også de seneste anbefalinger fra myndighederne.

På den måde skulle det gerne gøre dig mere tryg, når du spiser et blødkogt æg eller en gammeldags æggekage.

Salmonella i æg

Faktisk skal du slet ikke være nervøs for at støde på salmonella i æg. Og da slet ikke i danske æg.

Fødevarestyrelsen fortæller nemlig, at der stort set ikke er salmonella i danske æg, og derfor bør du trygt kunne spise løs.

Netop derfor fik Danmark tilbage i sommeren 2012 en såkaldt særstatus for salmonella for æg til konsum.

Det betyder kort fortalt, at vi kan stille skrappere krav til forekomsten af salmonella i udenlandske æg og nu har mulighed for at afvise udenlandske konsum-æg med salmonella.

Konsum-æg er de æg, som vi køber i butikkerne eller som anvendes i restauranter med videre. Men altså ikke æggene til brug i industrien.

Helt praktisk betyder det, at hvis virksomheder vil sælge udenlandske æg i Danmark, så skal de være helt sikre på, at æggene kommer fra høns, der er testet fri for salmonella.

Det er en stor sikkerhed for, at vi ikke finder salmonella i æg i Danmark. Og altså dermed heller ikke hjemme i køkkenet, når vi står og bruger æggene.

Hvad er salmonella?

Salmonella er ikke kun en enkel ting. Tværtimod.

Faktisk er der er omkring 2.000 forskellige typer af salmonella, der kan gøre os mennesker syge.

De mest almindelige typer, der medfører sygdom hos mennesker, er Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium.

Symptomer på salmonella

Der er flere symptomer på salmonella, og det er blandt andet diarré, ondt i maven, feber, hovedpine, men det kan også være kvalme og opkast.

En salmonellaforgiftning kan variere meget i længde.

Efter at have konstateret de ovennævnte symptomer på salmonella, kan man blive syg i alt fra blot få dage til flere uger.

Og hvis salmonellaen fører til en blodforgiftning, kan sygdommen vare i endnu længere tid.

De første symptomer på salmonella viser sig rimeligt hurtigt, og gerne indenfor de første 12 timer og op til et par dage efter at du har spist fødevarer indeholdende salmonella.

Til lægen med salmonella

Hvis du har konstateret symptomer på salmonella, og det kun bliver værre og værre eller varer for længe, ja så skal du kontakte den læge.

Og har du en mistanke til en bestemt fødevare, er det godt at kontakte embedslægen, som så kan få et overblik over om andre er smittet af den samme madvare.

Ud over at gå til din læge med sygdommen, kan du selv eller lægen kontakte Fødevarestyrelsen, som kan være med til at opklare, hvad der egentlig var årsag til salmonellaen.

Skolde æg mod salmonella

Salmonella sidder normalt på ydersiden af æggene, altså på skallen. Selvom der faktisk også kan være salmonella på den indvendige side.

Derfor er et trick at skolde æggene i op mod ti sekunder, hvorefter det kan anvendes uden risiko for en salmonellaforgiftning.

Medmindre altså at du er så uheldig, at der der netop i det æg var salmonella indeni ægget.

Så tricket med skoldning af æg for at undgå salmonella er sådan set godt nok, men det er altså ikke 100 procent sikkert.

Pasteuriserede æg

Som sagt er risikoen for at få salmonella i æg meget lille. Men er du i tvivl, kan du i i stedet anvende pasteuriserede æg. Så er der i hvert fald ingen risiko.

Tvivlen kan jo blandt andet opstå hvis du skal lave en hjemmelavet is. For kan man anvende rå æg i is?

Ja, det kan du sagtens, lyder det fra Fødevarestyrelsen. Men omvendt skal man tænke på især børn og syge eller ældre mennesker. Og vil du være helt sikker, så anvend de pasteuriserede æg. Det gør jeg eksempelvis altid til blandt andet is. Bare for at være helt sikker.

Pasteuriserede æg eller æggeblommer fungerer ikke så godt til en Sol over Gudhjem eller en pariserbøf, men der bør som sagt heller ikke være problemer i at spise en rå æggeblomme her.

Pasteuriserede æg er varmebehandlet, og derfor er alle bakterier slået ihjel.

I forhold til smagen er de pasteuriserede æg dog heller ikke på højde med friske æg, så der går lidt tabt på den konto.

Jeg synes i øvrigt også, at de pasteuriserede æggehvider kan være en smule vanskeligere at piske helt stive på samme måde som med friske æggehvider.

Så brug friske æg til kager og opskrifter med mad der varmes op - og eventuelt de pasteurisede æg til de mere følsomme retter, hvor retten ikke opvarmes.

Salmonella i blødkogte æg

Umiddelbart er der heller ingen grund til at frygte salmonella i blødkogte æg.

Men her gælder igen, at hvis det er til udsatte personer, ja så kan det være en god idé i stedet at lave hårdkogte æg, og dermed undgå risikoen for salmonella i æg.

Puste æg til påske

Det er stadig en god tradition at puste æg til påske. Og de fleste gør det heldigvis bedre end Søren Pilmark i filmen Blinkende Lygter.

Og her gælder det også, at du sagtens kan puste æg uden at blive syg af salmonella.

Vil du være helt sikker, kan du tørre æggene af med sprit, lyder rådet fra myndighederne.

Se også mine opskrifter på:

  • Æggekage opskrift med bacon
  • Klassisk omelet
  • Røræg og scrambled eggs
  • Spejlæg
Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg er kogebogsforfatter, opskriftsudvikler og journalist, og med omkring 2 mio. brugere hver måned er Madensverden.dk et af Danmarks største medier om mad. Her får du tusindvis af opskrifter, masser af viden om mad og råvarer, bageskole, alt om sous vide og meget mere. God fornøjelse.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Ole

    december 11, 2021 at 10:17 pm

    Ingen fejl på den artikel, helt spot on! 🙂

    Selvom Salmonella på indersiden er op mod 60% skyldig i Salmonella Forgiftning, så er det helt 100% korrekt i artiklen, at de bliver testet, EU's generelle lov fra 2012, så bliver importerede Æg afvist ved grænserne efter tests hvis der er nogen tvivl, så folkens, vær' ikke bange for rå Æg i lille Danmark 🙂

    Svar
  2. Annett søline sønderup Voss

    november 04, 2018 at 9:06 am

    Hej. Tak for dine opskrifter, en nem måde finde opskrifter på. Er først lige begyndt at kikke på dem. Er småtspisende. Jeg vil gå efter nem mad
    Hilsen annett

    Svar

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Billede med rabarberbrud.

Rabarberbrud - skønne boller med rabarber og marcipan

Billede med sake risvin.

Sake - fakta og viden om den japanske risvin

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv medlem af Madens Verden nu
Du får et medlemskab for kun 295 kroner for et HELT år!
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her