Indhold
Rugboller
Ingredienser
- 50 g gær
- 33 cl hvidtøl
- 100 g kefir
- 25 g rapsolie
- 10 g salt
- 20 g sukker
- 200 g rugmel (sigtet)
- 400 g hvedemel
- 40 g knækkede rugkerner
Fremgangsmåde
- Smuldr 50 g gær i skålen til din røremaskine. Du kan også ælte bolledejen i hånden, men jeg foretrækker at gøre det på maskine.
- Kom 33 cl hvidtøl ned til gæren og rør det ud med en ske, så gæren er opløst i hvidtøllen.
- Tilsæt 100 g kefir, 25 g rapsolie, 10 g salt og 20 g sukker, og kør blandingen med dejkrog på røremaskinen i et minut, så det er blandet sammen.
- Vend nu 200 g rugmel og 400 g hvedemel sammen i en skål og tilsæt det til den flydende blanding.
- Kør dejen ved lav hastighed i røremaskinen i 8 minutter, til dejen er godt gennemæltet og slipper kanten fint.
- Tag nu dejen op af skålen på et meldækket bord og virk den op. Læg den tilbage i skålen, som du tildækker med et viskestykke.
- Lad dejen til dine rugboller hæve i 1 time og et kvarter til dobbelt størrelse.
- Vend nu forsigtigt dejen ud af skålen på det meldækkede bord. Og del dejen med en dejdeler i 12 lige store stykker. Rør dem så forsigtigt som muligt, så bollerne ikke falder sammen.
- Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, og dæk dem til med et viskestykke. Lad dem efterhæve i 30 minutter.
- Pensl nu bollerne med vand og drys dem med 40 g knækkede rugkerner.
- Bag dine rugboller ved 200 grader varmluft i 15 minutter.
Opskrift på rugboller
Rugboller er dejlige boller bagt med rugmel, hvidtøl og kefir, der giver bollerne en virkelig dejlig krumme og god skorpe.
Bollerne er gode både til morgenmad eller som en eftermiddagsbolle. De kan også sagtens bruges som sandwichboller.
Jeg har pyntet mine rugboller med knækkede rugkerner for at give lidt struktur på toppen af bollerne.
Og så har jeg givet lidt syrlighed til bollerne med kefir. Her kan du også bruge yoghurt naturel, hvis du i stedet har det i køleskabet.
Se også disse opskrifter:
Servering
Køl bollerne lidt af på en rist, inden du serverer dem. Du kan bruge rugbollerne på morgenbordet eller som en del af madpakken.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode






Anne Madsen skriver
Kan der bruges andet end kefir
Per sommer skriver
Alletiders
Katrine Rørby Madsen skriver
Jeg vil blive glad, hvis du vil give denne opskrift stjerner, når du har prøvet den.