Indhold
Lynstegt grønkål med bacon og pinjekerner
Ingredienser
- 50 g pinjekerner
- 100 g bacon (gerne tørsaltat)
- 250 g grønkål (snittet eller plukket)
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Start med at riste 50 g pinjekerner på en varm pande, men pas på de ikke bliver for mørke! Det sker lige pludseligt, og jo, jeg har prøvet det. Hæld de færdigristede pinjekerner i en lille skål, og stil panden tilbage på blusset ved en jævn varme.
- 100 g bacon skæres ud i små strimler eller tern, og ristes nu mørt på panden. Tørsaltet bacon afgiver ikke megen væde, og derfor er det muligt du skal tilføre en smule olie på panden.
- Når baconen er næsten sprødt, kommes 250 g grønkål ved. Ryst panden lidt rundt og lad grønkålen falde sammen. Det tager et par minutter. Grønkålen kan snittes eller plukkes i mindre buketter.
- Krydr med salt og friskkværnet peber, og kom til sidst de ristede pinjekerner ved.
Få tilsendt opskriften på mail
Opskrift på lynstegt grønkål
Lynstegt grønkål er simpelthen bare super godt.
Dels er stegt grønkål altså meget nem og hurtig at lave, men den smager også godt, og så er grønkål jo særdeles sundt.
Her er den lynstegt med bacon og pinjekerner, og det er lækkert tilbehør til blandt andet en okseculotte, oksefilet eller en oksetyndsteg.
Opskriften er til fire personer, men du kan nemt variere mængden af de enkelte ingredienser, og blandt andet tilsætte mere bacon.
Se også mine opskrifter på:
Tips
Du kan med fordel købe grønkål i store blade, og så gøre dem rene og snitte kålen fra stokken. Eller blot plukke den groft. Stokken skal du ikke bruge.
Men du kan også købe grønkål, der allerede er vasket og snittet, og derfor klar til brug. Og det er lige så sundt. Det er op til dig.
Den lynstegte grønkål serveres straks.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du bruger min opskrift på stegt grønkål. Lad mig gerne høre her hvad du synes om den.
Karin skriver
Det der lækkert ud.!
Kan rester gemmes til næste dag?