Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Aftensmad › Osso buco

Osso buco

billede med osso buco [novashare_inline_content] Aftensmad
En virkelig mør og langtidsstegt osso buco, der anrettes med pasta og gremolata. En klassisk italiensk ret med en super god smag og fylde. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 9. november 2025
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.8 fra 53 stemmer
Gå til opskrift

Osso buco med skank, tomater, hvidvin, kalvefond og krydderurter. Min version langtidssteges i stegeso i ovnen, til kødet er meget mørt, og serveres gerne med gremolata og kartoffelmos eller pasta.

Jeg bruner først kødet grundigt, inden det kommer i stegesoen med tomater, løg, hvidløg, gulerødder, hvidvin og fond. Derefter passer retten stort set sig selv i ovnen.

De fem timer ved lav varme giver en kraftig sauce og meget mørt kød. Til sidst smager jeg til med salt, peber og eventuelt lidt citron.

Osso buco

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.8 fra 53 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 5 timer t
Samlet tid: 5 timer t 15 minutter min
Langtidsstegt osso buco med tomater, hvidvin, kalvefond og krydderurter. Retten tilberedes i stegeso i ovnen og serveres gerne med gremolata og kartoffelmos eller pasta.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 4 stk. osso buco (på 250 gram stykket)
  • 10 cherrytomater
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 3 soltørrede tomater
  • 3 skalotteløg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 2 dl hvidvin
  • 2 dl kalvefond
  • 3 laurbærblade
  • 1 spsk. timian (blade)
  • 1 spsk. rosmarin (blade)
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
 

  1. Lav først nogle snit i kanten på 4 stk. osso buco, så de ikke bøjer op under stegningen. Varm en pande godt op og kom lidt olie på. Brun dem hurtigt på begge sider så de får farve. Krydr med salt og friskkværnet peber.
  2. Læg 10 cherrytomater i bunden af en stegeso sammen med 1 dåse hakkede tomater og 3 soltørrede tomater i strimler, og fordel derefter de brunede osso bucoer over tomaterne.
  3. 3 skalotteløg og 4 fed hvidløg hakkes groft og sauteres ved middel varme i lidt olie uden at tage farve. 2 gulerødder skæres i små tern og steges kort med, hvorefter det hele kommes ved kødet.
  4. Kog panden af med 2 dl hvidvin og 2 dl kalvefond og hæld det ligeledes ned i stegesoen.
  5. 1 spsk. timian og. 1 spsk. rosmarin lægges i sammen med 3 laurbærblade.
  6. Stil stegesoen ind i en kold ovn ved 150 grader almindelig over- og undervarme, og nu skal den stege i 5 timer.
  7. Efter cirka 4 timer kan benene begynde at løsne sig fra kødet. Fjern eventuelle helt løse ben, men lad marven blive i retten, og sæt stegesoen tilbage i ovnen den sidste time.
  8. Smag den færdige sauce til med salt og friskkværnet peber og eventuelt lidt friskpresset citronsaft.

Næringsindhold

Kalorier360kcalKulhydrater15gProtein46gFedt8gMættet fedt2gKostfibre3gSukker7gSalt2.8g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Hvad er osso buco?

Osso buco er en italiensk ret med skiver af skank, hvor kødet sidder omkring et ben med marv.

Retten forbindes især med Milano og Lombardiet, hvor den traditionelle udgave laves med kalveskank. Marven i benet regnes som en vigtig del af retten.

Min opskrift er en langtidsstegt version med tomater, hvidvin og krydderurter og har derfor sin egen tilberedning i forhold til den traditionelle milanesiske udgave.

Kalveskank eller okseskank

Traditionel ossobuco alla milanese laves med kalveskank, men herhjemme sælges osso buco også ofte som skiver af okseskank.

Begge dele kan bruges i denne opskrift. Det vigtigste er, at skiverne har benet og marven i midten og egner sig til lang tilberedning.

Jeg bruger stykker på omkring 250 gram stykket.

Derfor bruner jeg kødet først

Kødet får først en hurtig tur på en meget varm pande.

Det giver stegeflade og mere smag til både kødet og den færdige sauce. Derfor koger jeg også panden af med hvidvin og kalvefond bagefter, så det, der sidder tilbage efter bruningen, kommer med i stegesoen.

Fem timer i ovnen

Denne version skal have cirka fem timer ved 150 grader almindelig over- og undervarme.

Jeg sætter stegesoen i en kold ovn og lader kødet tilberede langsomt under låg. Det er vigtigt, at stegesoen eller gryden slutter tæt, så væsken ikke fordamper undervejs.

Efter flere timers tilberedning bliver kødet meget mørt og kan begynde at løsne sig fra benene.

Gremolata til osso buco

Den friske topping er en god kontrast til den kraftige sauce.

Jeg serverer derfor gerne retten med gremolata af persille, hvidløg og citronskal.

Drys den over retten lige inden servering. Citron og persille giver friskhed til det langtidsstegte kød og den indkogte sauce.

Hvad serverer man til?

Jeg serverer ofte osso buco med en blød kartoffelmos.

Pasta fungerer også godt, fordi den kan vendes med lidt af den kraftige sauce fra stegesoen.

I Milano serveres ossobuco traditionelt også sammen med risotto alla milanese, så risotto er et oplagt alternativ.

Du kan finde mere inspiration blandt mine opskrifter på italiensk mad.

Uden stegeso

Du behøver ikke nødvendigvis en stegeso.

En stor ovnfast gryde med tætsluttende låg fungerer også fint. Alternativt kan du bruge et dybt ovnfast fad, der dækkes meget tæt.

Det vigtigste er, at væsken ikke får lov at fordampe under de mange timer i ovnen.

Opbevaring og genopvarmning

Osso buco kan med fordel laves i forvejen.

Opbevar den færdige ret tildækket i køleskabet, og varm den langsomt igennem igen inden servering.

Er der samlet sig et lag fedt på toppen efter afkøling, er det nemt at fjerne en del af det, inden retten genopvarmes.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder osso buco?

Navnet henviser til skankstykkets ben med hul og marv i midten.

Kan osso buco laves med okseskank?

Ja. Den traditionelle milanesiske ret laves med kalveskank, men okseskank fungerer også i denne langtidsstegte version.

Hvor længe skal osso buco have?

I denne opskrift får retten cirka 5 timer ved 150 grader almindelig over- og undervarme.

Kan retten laves uden stegeso?

Ja. Brug en ovnfast gryde med låg eller et dybt fad, der dækkes tæt.

Hvad passer til osso buco?

Gremolata er næsten selvskrevet. Som tilbehør kan du servere kartoffelmos, pasta eller risotto.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Lene skriver

    januar 12, 2026 at 7:59 pm

    Er temperaturen 150 grader i 5 timer ikke for høj?

    Besvar
  2. Louise skriver

    september 15, 2025 at 6:15 am

    5 stars
    Det var verdens bedste - jeg supplerede dog med fløde og nutritional yeast for at runde den en smule.

    Besvar
  3. Torben skriver

    marts 24, 2025 at 11:15 am

    Hej Holger

    TAK for dine skønne opskrifter. Du er efterhånden blevet min go-to, når jeg skal prøve noget nyt (ELLER endnu vigtigere - genbesøge gamle kendinge). Jeg har lavet din OssoBucco et par gange i stegeso, og det bliver FANTASTISK. Jeg har nogen gange oplevet at det bliver for "fedt", selvom jeg fjerne ben. Plejer du at skimme fedtet af?

    Besvar
  4. Annie Thomsen skriver

    marts 18, 2025 at 5:28 pm

    Smager helt fantastisk. Mørt og lækkert 😋 Den bedste Osso Buco vi har smagt

    Besvar
  5. Gitte Søndergaard skriver

    februar 05, 2025 at 5:42 pm

    5 stars
    En helt fantastisk opskrift. Samtlige middagsgæster roste maden til skyerne. Den bedste ossobuco de nogensinde har smagt.!!

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      februar 06, 2025 at 5:01 pm

      Tusind tak, Gitte - hvor er det sødt af dig at skrive.
      Og jeg er mega glad for de kunne lide den. Ossobuco er jo en fantastisk ret 🙂
      Alt det bedste til dig og dine middagsgæster
      Holger

      Besvar
  6. David Bonde Henriksen skriver

    januar 02, 2025 at 3:58 pm

    Hva' så, når man ikke ejer en stegeso?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      januar 02, 2025 at 4:19 pm

      Hej David
      Godt og relevant spørgsmål, men du kan sagtens også lave den med en gryde eller lignende. Jeg har opdateret opskriften med forslag til andet end stegeso.
      Håber det giver mening.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  7. Mi skriver

    oktober 26, 2024 at 1:46 am

    5 stars
    Denne ret er familiens absolutte favorit.

    Min version har flg. tilføjelser:

    1. bruger også bladselleri (blegselleri) i små tern, udover de nævnte grønsager), det udvider rettens smag og duft.

    2. Inden stegen kommer i ovnen, dækkes den til med de grønne blade fra blegsellerien. Persillebundt kan godt erstattes her .

    Begge tilføjelser er inspireret af et besøg i Italien.

    Vh
    Mi

    Besvar
  8. Karina Stumpe Pedersen skriver

    februar 12, 2024 at 1:41 pm

    Jeg har tænkt mig at lave denne opskrift. Men vil høre om jeg kan bruge rødvin i stedet for hvid? Bh. Karina

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      februar 12, 2024 at 5:42 pm

      Hej Karina
      Det kan du sagtens 🙂
      God fornøjelse.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  9. Camilla skriver

    februar 03, 2024 at 9:30 am

    Hvis det nu skal laves på komfur, hvordan vil du så tilberede det?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      februar 03, 2024 at 9:45 am

      Hej Camilla
      Stort set samme måde. Bare en stor stegegryde, som står og simrer på komfuret. Det bliver mindst lige så godt 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
      • Annette Birch Andersson skriver

        november 14, 2024 at 11:43 am

        Hej Holger.
        Lavede denne ret og tilføjede en pæn portion bladselleri.
        Lavede så en risotto milanese til, det var bare helt fantastisk.
        Hilsen Annette

  10. Iben Dyrvig skriver

    december 05, 2023 at 5:42 pm

    Vi har netop fået en super lækker osso buco i Italien, hvor den blev serveret på toppen af en risotto milanese. Det passede SÅ godt sammen.

    Besvar
  11. Sven Gleerup skriver

    januar 04, 2023 at 10:38 am

    Jeg forstår at knoglerne adskiller sig fra kødet og skal op, men hvad sker der med marven.?

    Besvar
  12. Anne A skriver

    oktober 21, 2022 at 7:48 am

    Kan det laves i en gryde på ovnen? Har ikke en stegeso

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      oktober 21, 2022 at 8:26 am

      Hej Anne
      Ja, det kan det sagtens - når blot gryden kan holde til turen i ovnen 🙂
      God fornøjelse.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  13. Johnny Rømer-Pedersen skriver

    maj 21, 2021 at 1:10 pm

    Hej.
    Skal det være varmluft, eller alm over-/undervarme?
    Vh

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      maj 21, 2021 at 1:46 pm

      Hej Johnny
      Bare ved almindelig over- og undervarme - jeg har lige præciseret teksten 🙂
      Tak for det.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  14. Aase Lundqvist skriver

    februar 08, 2019 at 6:35 pm

    Lyder lækkert, men hvorfor fisker du knoglerne op? Hvad gør du med marven (jeg elsker marv - det er det bedste ved osso buco)?

    Besvar

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required