Fløde

Fløde findes i flere varianter med forskellige fedtprocenter. Her får du overblik over piskefløde, madlavningsfløde og kaffefløde, og hvordan du bedst bruger dem i madlavning, saucer og desserter.

Fløde er en af de råvarer, vi ofte bruger i det danske køkken. Den giver en cremet konsistens til supper og saucer, og piskefløde er næsten uundværlig i mange klassiske kager og desserter.

Men der er forskel på fløde. Nogle typer kan piskes til flødeskum, mens andre især er beregnet til varme retter.

Her gennemgår jeg de forskellige flødetyper, deres fedtindhold, og hvad du skal være opmærksom på, når du bruger fløde i køkkenet.

Hvad er fløde?

Fløde er den fedtholdige del af mælk, som naturligt samler sig øverst, når ubehandlet mælk får lov at stå stille.

I dag bliver fløde fremstillet på mejerierne ved hjælp af en centrifuge, som adskiller mælkens fedt fra resten af mælken.

Derefter bliver flødens fedtindhold tilpasset, så man får produkter med forskellige fedtprocenter.

Det er derfor, du både kan købe piskefløde, kaffefløde og madlavningsfløde.

Fedtindholdet har stor betydning for flødens konsistens, smag og anvendelse. Jo mere fedt fløden indeholder, desto fyldigere vil den normalt være.

Piskefløde, madlavningsfløde og kaffefløde

Der findes flere slags fløde i supermarkedet, og det er ikke ligegyldigt, hvilken du vælger.

Piskefløde indeholder normalt 36 eller 38 procent fedt. Den er velegnet til flødeskum, men kan også bruges i saucer, supper, gryderetter og desserter.

Madlavningsfløde indeholder typisk 8 eller 18 procent fedt. Den er udviklet til varme retter og giver en lettere konsistens end almindelig piskefløde.

Nogle madlavningsfløder er tilsat hvedemel, stivelse eller andre stabiliserende ingredienser, som hjælper med at give saucen fylde. Derfor er det vigtigt at læse ingredienslisten, især hvis du vil undgå gluten.

Kaffefløde indeholder typisk mellem 9 og 12 procent fedt. Den er tyndere end piskefløde og bruges især i kaffe og andre varme drikke.

Der findes også ekstra fede flødetyper med omkring 48-50 procent fedt, som blandt andet kan bruges til desserter og særlige saucer.

Sådan bruger du fløde i madlavningen

Fløde bruges især, når en ret skal have en mere cremet og fyldig konsistens.

Piskefløde er god til saucer, der skal koge lidt ind. Den høje fedtprocent giver en fyldig smag, og fløden kan være med til at samle saucen.

Det gælder eksempelvis klassiske flødekartofler, hvor fløden bliver tilberedt sammen med kartoflerne i ovnen.

Den er også god i en mørbradgryde med bacon og paprika, hvor en cremet sauce er en vigtig del af retten.

Madlavningsfløde er et alternativ, når du ønsker en mindre fed sauce.

Du kan normalt erstatte piskefløde med madlavningsfløde i samme mængde i mange salte retter. Resultatet bliver dog mindre fyldigt, og saucens konsistens kan være anderledes.

Madlavningsfløde er blandt andet velegnet i en cremet blomkålssuppe eller i koteletter i fad.

Hvis du bruger madlavningsfløde i en ret med lang tilberedningstid, kan det være en fordel at tilsætte den mod slutningen.

Undgå også kraftig kogning, medmindre produktet er beregnet til det. Det mindsker risikoen for, at fløden skiller.

Syrlige ingredienser som citron, vin og tomat kan også påvirke konsistensen. Tilsæt derfor gerne syren lidt ad gangen, og smag til undervejs.

Sådan pisker du fløde til flødeskum

Når du skal lave flødeskum, er det vigtigt at bruge en fløde med tilstrækkeligt højt fedtindhold.

Fløde skal normalt indeholde mere end 30 procent fedt for at kunne piskes til et stabilt skum. Derfor er almindelig piskefløde med 36 eller 38 procent fedt det oplagte valg.

Madlavningsfløde og kaffefløde indeholder ikke fedt nok til almindeligt flødeskum.

Fløden skal helst være kold, når du pisker den. Tag den direkte fra køleskabet, og brug et piskeris eller en elpisker.

Start gerne ved middel hastighed, og stop, når flødeskummet har den ønskede konsistens.

Hvis fløden piskes for længe, begynder fedtet at samle sig, og skummet kan blive grynet. Fortsætter du med at piske, kan du ende med at lave smør.

Jeg har også lavet en særskilt guide til, hvordan du pisker flødeskum, hvor du får flere tips til et luftigt resultat.

Flødeskum er blandt andet vigtigt i en klassisk risalamande, hvor det vendes i den kolde risengrød.

Fedtprocent og næringsindhold i fløde

Flødens fedtindhold har stor betydning for både kalorier og konsistens.

Almindelig piskefløde med 36 procent fedt indeholder cirka 346 kalorier pr. 100 gram.

Næringsindhold pr. 100 gram piskefløde 36 %

Næringsstof	Mængde
Energi	346 kcal
Fedt	36 g
Heraf mættede fedtsyrer	23 g
Kulhydrat	3,3 g
Protein	2,2 g

Tallene gælder en almindelig piskefløde med 36 procent fedt og kan variere lidt fra produkt til produkt.

Piskefløde med 38 procent fedt har et lidt højere energiindhold, mens madlavningsfløde med 8 eller 18 procent fedt indeholder færre kalorier.

Fløde indeholder en forholdsvis stor mængde mættet fedt. Derfor anbefaler de officielle kostråd, at vi primært vælger magre mejeriprodukter og begrænser brugen af blandt andet fløde.

Det betyder ikke, at man behøver undvære fløde i madlavningen, men det kan være en god idé at tænke over mængden.

En mindre portion fløde kan ofte være nok til at give en sauce eller suppe en cremet konsistens.

Kan man fryse fløde?

Ja, du kan sagtens fryse piskefløde, og det er en god måde at undgå madspild på, hvis du har en rest i køleskabet.

Det er især praktisk, hvis fløden senere skal bruges til sovs, suppe eller en gryderet.

Jeg anbefaler, at du fryser fløden ned i mindre portioner. Brug eksempelvis fryseegnede beholdere, så du nemt kan tage den mængde op, du skal bruge.

Fløden kan med fordel fryses i portioner på ½ eller 1 dl, afhængigt af hvordan du normalt bruger den.

Sørg for, at beholderne er beregnet til fødevarer og egnet til frysning.

Frossen fløde kan opbevares i cirka tre til fire måneder uden større kvalitetstab, hvis den er pakket ordentligt ind. Det er en vejledende kvalitetsperiode og ikke en absolut holdbarhedsgrænse.

Kan fløde piskes efter frysning?

Piskefløde kan ændre konsistens efter frysning og optøning, fordi fedt og væske kan skille.

Derfor kan den være vanskeligere at piske til et stabilt flødeskum.

Det betyder dog ikke, at det er umuligt. Nogle oplever, at optøet piskefløde sagtens kan piskes, mens andre får et grynet eller mindre luftigt resultat.

Hvis du vil være sikker på et flot flødeskum til en kage eller dessert, er frisk piskefløde det bedste valg.

Fløde, der har været frosset, er derimod som regel fin til varme retter.

Tø altid fløden op i køleskabet, og ryst eller rør den grundigt sammen, inden du bruger den.

Madlavningsfløde kan også fryses, men den kan skille og få en grynet konsistens efter optøning. Det gælder især nogle af de fedtfattige varianter.

Holdbarhed og opbevaring

Fløde skal som udgangspunkt opbevares i køleskabet ved højst 5 grader.

Så længe kartonen er uåbnet, gælder den holdbarhedsdato og opbevaringsvejledning, der står på emballagen.

Når fløden er åbnet, ændrer holdbarheden sig.

Almindelig piskefløde kan ofte holde sig omkring tre til fire dage efter åbning, men du skal altid følge producentens anvisninger.

Nogle typer langtidsholdbar fløde kan opbevares uden køl, indtil emballagen bliver åbnet. Efter åbning skal de normalt i køleskabet.

Hvis fløden lugter surt, smager forkert eller har tydelige tegn på fordærvelse, skal du kassere den.

Vær også opmærksom på, at fløde kan få en anden konsistens, hvis den har været udsat for temperatursvingninger.

Opbevar derfor fløden på en køleskabshylde frem for i døren, hvor temperaturen ofte svinger mere.

Opskrifter med fløde

Fløde bruges i både det salte og det søde køkken, og der er mange muligheder for at bruge den.

Til desserter er fløde en vigtig ingrediens i panna cotta, hvor den varmes med vanilje og derefter sættes på køl.

Den bruges også i citronfromage, hvor flødeskum bidrager til en luftig konsistens.

En anden klassiker er hjemmelavet fløderand, som er en af de gamle danske desserter.

I det salte køkken er fløde især populær i saucer, supper, gratiner og gryderetter.

Det vigtigste er at vælge den flødetype, der passer til retten. En sauce kan ofte laves med både piskefløde og madlavningsfløde, mens en dessert med flødeskum kræver rigtig piskefløde.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på fløde og piskefløde?

Fløde er en samlet betegnelse for flere mejeriprodukter med forskelligt fedtindhold. Piskefløde er den variant, der har et højt fedtindhold og kan piskes til flødeskum.

Hvor meget fedt er der i piskefløde?

Almindelig piskefløde indeholder typisk 36 eller 38 procent fedt.

Kan madlavningsfløde erstatte piskefløde?

Ja, i mange salte retter kan du bruge madlavningsfløde i samme mængde. Saucen bliver dog normalt mindre fyldig. Madlavningsfløde kan ikke bruges til almindeligt flødeskum.

Kan man bruge piskefløde i stedet for madlavningsfløde?

Ja, det kan du normalt. Retten får en mere fyldig smag og et højere fedtindhold.

Kan man koge fløde?

Ja, piskefløde tåler normalt opvarmning og forsigtig kogning. Madlavningsfløde bør behandles efter anvisningen på emballagen, da nogle typer lettere kan skille.

Hvorfor skiller fløden i sovsen?

Det kan blandt andet skyldes kraftig varme, lang kogetid eller syrlige ingredienser. Tag gryden af varmen, og prøv at piske saucen sammen igen.

Kan man fryse piskefløde?

Ja, piskefløde kan fryses. Den er især velegnet til saucer og supper efter optøning, fordi konsistensen kan ændre sig.

Kan fløde piskes efter frysning?

Det kan nogle gange lade sig gøre, men resultatet er mindre sikkert end med frisk piskefløde. Fløden kan blive grynet eller være vanskeligere at piske.

Hvor længe kan fløde holde sig efter åbning?

Piskefløde kan ofte holde sig tre til fire dage på køl efter åbning, men følg altid holdbarhedsvejledningen på emballagen.

Er madlavningsfløde glutenfri?

Ikke nødvendigvis. Nogle produkter indeholder hvedemel, mens andre er fremstillet uden glutenholdige ingredienser. Læs altid ingredienslisten.