Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opsamlinger › Juleaften

Juleaften

opskrifter til juleaften [novashare_inline_content] Opsamlinger
Her finder du opskrifterne til den klassiske julemiddag med blandt andet andesteg, brunede kartofler, rødkål, sovs og risalamande. Foto: iStock.com.
Opdateret: 17. december 2024
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen

Her finder du mine bedste opskrifter til juleaften samlet ét sted. Fra juleand og flæskesteg til brunede kartofler, rødkål, andesovs og den klassiske risalamande.

Julemiddagen er for mange årets mest traditionsrige måltid, og hjemme hos os er der nogle retter, der næsten altid skal på bordet.

Andesteg, brunede kartofler, rødkål og en god sovs hører til klassikerne, mens andre foretrækker flæskesteg - eller serverer begge dele. Til sidst kommer naturligvis risalamanden med mandel og kirsebærsauce.

Her har jeg samlet opskrifterne, så du nemt kan planlægge hele menuen til juleaften.

Den klassiske julemiddag

Den klassiske danske julemiddag varierer fra familie til familie, men hos mange består hovedmåltidet af andesteg eller flæskesteg med brunede og kogte kartofler, rødkål og sovs.

Hos os er juleanden en af de vigtigste retter, og jeg fylder den klassisk med æbler og svesker. I min opskrift på juleand og klassisk andesteg i ovn finder du hele fremgangsmåden samt stegetider og kernetemperatur.

Foretrækker I gris til jul, kan du i stedet lave min flæskesteg i ovn med sprøde svær.

Mange familier serverer både and og flæskesteg, og det fungerer selvfølgelig også fint. Så kan du beregne lidt mindre kød af hver slags pr. person.

Andesovs til julemiddagen

En god sovs er næsten uundværlig til julemiddagen, og skyen fra anden giver et rigtig godt udgangspunkt.

Min andesovs laves på en kraftig fond og samles til sidst med blandt andet fløde og ribsgele.

Vil du gøre juleaftensdag lidt nemmere, kan fonden med fordel laves på forhånd. Så mangler sovsen blot at blive samlet og smagt til, mens resten af maden bliver færdig.

Andre hovedretter til juleaften

Det er ikke alle, der spiser and eller flæskesteg juleaften.

Et klassisk alternativ er medister, som passer godt til både brunede kartofler, rødkål og sovs.

Du kan også vælge en hel kalkun i ovn eller den mere traditionelle gåsesteg.

Det vigtigste er ikke, præcis hvilken steg der står på bordet, men at julemenuen passer til jeres egne traditioner.

Brunede kartofler og rødkål

For mig er de brunede kartofler næsten lige så vigtige som selve stegen.

De klassiske brunede kartofler laves med sukker og smør. Kartoflerne kan med fordel koges og pilles dagen før, så de er helt kolde, når de skal brunes.

Til anden og flæskestegen hører også gammeldags rødkål. Rødkålen er oplagt at lave på forhånd og blot varme inden julemiddagen.

Vil du gerne have noget friskere på bordet, kan du supplere med en rødkålssalat med æble og granatæble.

Sammen med almindelige kogte kartofler og sovs har du dermed det klassiske tilbehør på plads.

Risalamande til dessert

Når julemiddagen er ryddet af bordet, kommer risalamanden frem.

Min klassiske risalamande laves med risengrød, vanilje, mandler og flødeskum og serveres med kirsebærsauce.

Jeg synes, det er en fordel at lave risalamanden dagen før. Så er desserten klar, og du har én ting mindre at tænke på juleaftensdag.

Hvis du laver desserten helt fra bunden, kan du starte med en portion risengrød.

Husk også at gemme en hel mandel til mandelgaven. Har mandlerne stadig skal på, kan du se min guide til, hvordan du smutter mandler.

Til sidst mangler bare kirsebærsaucen. Her kan du se, hvordan kirsebærsauce jævnes.

Sådan planlægger jeg julemiddagen

Julemiddagen bliver meget nemmere, hvis nogle af tingene ordnes inden den 24. december.

Dagen før kan du eksempelvis lave rødkålen, gøre risalamanden færdig og koge og pille kartoflerne til de brunede kartofler.

Du kan også forberede fond til sovsen, så der er mindre arbejde på selve juleaftensdag.

På dagen handler det især om at få hovedretten færdig, varme tilbehøret og samle sovsen, så det hele kan komme på bordet nogenlunde samtidig.

En enkel plan kan være:

  1. Lav risalamande og rødkål dagen før.
  2. Kog og pil kartoflerne til de brunede kartofler.
  3. Lav eventuelt fond til sovsen.
  4. Beregn tilberedningen af hovedretten baglæns fra det tidspunkt, I skal spise.
  5. Brun kartoflerne og varm rødkålen, mens kødet nærmer sig at være færdigt.
  6. Saml sovsen som noget af det sidste.
  7. Lad kødet hvile efter opskriftens anvisning, mens resten sættes på bordet.

Så undgår du, at alle dele af julemiddagen kræver din opmærksomhed på samme tid.

Vil du servere noget inden maden, kan du også lave en velkomstdrink til jul.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad spiser man juleaften?

En klassisk dansk julemiddag består ofte af andesteg, flæskesteg eller begge dele sammen med brunede kartofler, kogte kartofler, rødkål og sovs. Risalamande med kirsebærsauce er en klassisk dessert.

Kan juleanden laves dagen før?

Ja, andesteg kan laves på forhånd og varmes igen inden servering. Det kan være praktisk, hvis der er mange retter, der skal være færdige samtidig.

Hvad kan jeg lave dagen før juleaften?

Rødkål, risalamande og sovsefond kan laves i forvejen. Kartoflerne til brunede kartofler kan også koges og pilles dagen før.

Skal man servere både and og flæskesteg?

Nej. Nogle familier serverer kun and, andre kun flæskesteg, og mange har begge dele på bordet. Vælg det, der passer bedst til jeres juletraditioner.

Hvad serverer man til juleand?

Brunede kartofler, kogte kartofler, rødkål og andesovs er klassisk tilbehør. En frisk kålsalat kan også være god til.

Hvad spiser man til dessert juleaften?

Risalamande med kirsebærsauce er den klassiske dessert hos mange danske familier. Traditionelt gemmes en hel mandel i desserten, og den, der finder den, får mandelgaven.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Anette Pagh skriver

    december 21, 2023 at 1:05 pm

    Hej Holger
    Først en stor tak for de dejlige opskrifter, jeg vil spørge dig om hvor lang tid
    et stykke Peking andebryst på 1400 g skal have evt på grill

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 21, 2023 at 3:45 pm

      Hej Anette
      Mange tak for de søde ord 🙂
      Stegetiden afhænger blandt andet af varmen og tykkelsen på andebrystet, men læg ud med ca. 10 minutter på hver side. Brug et stegetermometer og fortsæt indtil den har en kernetemperatur på 68 grader, for så er det perfekt stegt/grillet.
      God fornøjelse - og god jul.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".