Ingefær

Ingefær har været kendt i årtusinder som en lægeplante, og ingefæren rummer da også masser af sunde ting. Her får du fakta og lækre opskrifter med den.
Ingefær er en oldgammel kulturplante, der har været dyrket i tusinder af år, og den er efterhånden blevet dømt som værende lidt af et mirakelmiddel.
Og selvom alle påstande ikke er videnskabeligt bevist, så er der ingen tvivl om, at ingefæren rummer mange gode sider.
Udover at være blevet brugt som krydderi i madlavningen, er ingefæren nemlig også blevet brugt som lægeplante i over 5.000 år.
Og det kan man nu godt forstå, når man ser på, hvad den lille knold egentlig kan udrette af små mirakler.
Så hvis ikke du allerede har et par knolde af ingefæren liggende i dit køleskab, så vil du måske overveje at købe lidt næste gang du er ude at handle.
Opskrifter med ingefær
Ingefærs sundhed
Ingefæren er som sagt en sund plante, og her er nogle af de sundhedsmæssige fordele ved den.
- Lindre mave og tarm problemer og styrker din fordøjelse. Blandt andet kan diarre og oppustethed afhjælpes ved at indtage lidt ingefær.
- Lider du af smerter under din menstruation som kvinde? Prøv at spise eller drikke lidt ingefær næste gang, da det kan virke smertestillende.
- Ingefæren kan desuden lindre smerter ved hovedpine, muskel og led smerter.
- Den styrker din optagelse af næringsstoffer i blodet.
- Ingefæren kan afhjælpe ømme muskler ved træning.
- Knolden virker anti-inflammatorisk, og kan lindre smerter ved lidelser som eksempelvis gigt.
Start dagen med ingefæren
Ingefæren kan styrke din mæthedsfornemmelse, hvilket betyder at du spiser mindre kalorier i løbet af dagen.
Prøv eventuelt at se, om du ikke kan smugle lidt ingefær ind ved siden af morgenmaden. Blandt andet ved at snuppe et ingefærshot med citron, eller drikke ingefærte.
Ingefær kan også bidrage til et øget vægttab, da det forhøjer dit stofskifte og øger din forbrænding af fedt.
Vitaminer i ingefær
Der er mange vitaminer og mineraler i ingefær. Blandt andet indeholder den A, B, C, og E- vitaminer.
Men ingefæren rummer også en del natrium, calcium, magnesium, kalium, jern, fosfor, silicium, og zink.
Den kan desuden afhjælpe kvalme, køresyge og søsyge. Prøv at lave en kop ingefær-te næste gang du døjer med nogle af disse ting.
Du kan købe ingefæren friske i de fleste supermarkeder, og ingefæren fås desuden også som pulver, te, færdiglavet shots på flaske, og som piller.
Spis ingefær råt
Endelig skal det siges, at det bedste er at spise ingefæren rå. For undersøgelser har faktisk vist, at ingefæren kan miste noget af værdien når den varmes op.
Altså hvis du anvender den i mad, eller for den sags skyld laver te med ingefæren. Så den største sundhedsmæssige værdig får du altså, hvis du ikke tilbereder ingefæren, men spiser den i rå tilstand.