Her er den bedste opskrift på hjemmelavet Big Mac burger, der smager som hos McDonalds. Selvfølgelig med to bøffer og Big Mac dressing.
Hjemmelavet Big Mac er det sikre hit til aftensmad, og burgeren er faktisk nem at lave selv. Og det tager ikke så lang tid.
Du kan bage dine egne burgerboller (se link til opskrift længere nede), eller købe færdige burgerboller. Begge dele er fint.
Men da en klassisk Big Mac burger fra McDonalds indeholder to bøffer, skal du bruge tre stykker burgerboller til hver.
Det kan du enten løse ved at skære hver burgerbolle over i tre stykker - eller gøre som jeg plejer: Brug to underdele og en overdel. Dette kræver selvfølgelig i alt otte burgerboller - og du får fire dele i overskud, som du kan anvende til noget andet.
Den populære burger fra den amerikanske burgerkæde kræver også den særlige Big Mac dressing, og den finder du også linket til i opskriften.
Her er der beregnet en Big Mac til hver person - lav flere hvis du synes det.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på hjemmelavet Big Mac
Hjemmelavet Big Mac
Ingredienser
- 800 g hakket oksekød - med ca. 10% fedt
- salt og friskkværnet peber
- olivenolie
- 1 portion Big Mac dressing - du får opskriften på Big Mac dressing her
- 4 burgerboller - gerne hjemmelavede burgerboller
- 1 iceberg salat - snittet
- 8 skiver ost - cheddar eller hvad du synes
- drueagurker - skåret i skiver
Fremgangsmåde
- Det hakkede oksekød deles i otte lige store stykker, så hver bøf bliver på 100 gram. Med to bøffer i hver Big Mac bliver det til 200 gram kød pr. person. Det er nok.
- Pres oksekødet ud i en bøfring i passende diameter, eller form bøfferne i hånden på køkkenbordet. Tip: Kom lidt olie på køkkenbordet eller et skærebræt, for så hænger kødet ikke fast. Et tip mere: Du skal ikke mase kødet mere sammen end nødvendigt! Se evt, mere i den beskrivende video.
- Bøfferne steges i en smule olie på en meget varm pande, hvor de skal have 1-2 minutter på hver side. Tages af og krydres med salt og friskkværnet peber.
- Vask panden af, og pensl burgerbollerne på skærefladen med lidt olivenolie. Ristes derefter kort på en varm pande med skæresiden nedad. Tages af.
- Lav en portion Big Mac dressing som anvist i linket, og gør iceberg salat og drueagurker klar.
- Så er du klar til at bygge en hjemmelavet Big Mac burger. Bunden og midterstykket smøres med burgerdressing. Læg derpå iceberg salat.
- På underbollen (altså ovenpå dressing og iceberg) lægges nu skiver ost og en bøf.
- På midterbollen lægges (ovenpå dressing og iceberg) skivede drueagurker i ønsket mængde og en bøf.
- Saml nu din Big Mac burger ved at lægge midterbollen ovenpå underbollen, og derefter afsluttes med overbollen øverst. Vupti - så nemt er det at lave en Big Mac, der smager himmelsk godt!
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Video
Tips
Hjemmelavet Big Mac burger nydes naturligvis straks - og gerne med lækre pommes frites til.
Og ellers er det bare at gå ombord i den populære burger.
Big Mac er verdens mest kendte burger
Big Mac er verdens mest kendte og populære burger. Den er så kendt, at der ligefrem er lavet en økonomisk model baseret på dens pris verden over.
Uanset om du befinder dig i Johannesburg eller København kan du spise burgeren, der indeholder hele to oksebøffer samt halvanden brugerbolle.
Her får du 10 facts om burgeren, som de fleste har smagt og har en mening om.
Hvad indeholder en Big Mac?
Dette er, hvad du får, når du køber McDonald's legendariske burger:
To oksebøffer, halvanden burgerbolle, icebergsalat, finhakket løg, dressing, ost og skiver af syltede drueagurker/pickles.
Kalorier i en burger
Det er ikke så få kalorier, du får, når du sætter tænderne i burgeren. En Big Mac indeholder 503 kalorier.
Det er en fjerdedel af det anbefalede kalorieindtag for en voksen.
Derudover ser energifordelingen sådan ud: Kulhydrater 42 gram, proteiner 26 gram, fedt 25 gram, kostfibre 3,1 gram.
Big Mac siden 1967
Den første Big Mac kom til verden i den amerikanske stat Pennsylvania den 22. april i 1967.
Prisen var 45 cent.
Sælger milliarder
I 2017 blev der solgt hele 1.3 milliarder Big Mac verden over.
560 millioner blev solgt i USA alene. Så den er altså særdeles populær.
Ingen farvestoffer eller e-numre
For to år siden besluttede McDonald's at fjerne alle tilsætningsstoffer og farvestoffer i deres burgere.
Så i dag kan du sætte tænderne i dem uden at frygte for mærkelige smagstilsætninger og farvestoffer.
Opskrift på dressing afsløret
I mange år var opskriften på dressingen Special Sauce en stor hemmelighed.
Men i 2012 afslørede McDonald's indholdet: Mayonnaise, sennep, løgpulver, hvidløgspulver, vineddike, relish og paprika.
Forskellige alt efter land og religion
I Indien er der kylling i den populære burger, da oksekød er forbudt i mange stater.
I Israel kan du ikke få burgeren med ost, da den jødiske tro forbyder at blande mælkeprodukter og kød, og i arabiske lande er køerne halalslagtet.
Big Mac indekset
Prisen på burgeren i de forskellige lande verden over bruges som en beregningsmetode til at vurdere landes valutaer og leveomkostninger i The Big Mac Index.
Det begyndte egentlig som en spøg i The Econimist, men opdateres hvert år.
Sesamfrø i massevis
Der er ca. 400 sesamfrø på de burgerboller, der bruges til en eneste Big Mac.
Den allerførste McDonald's solgte hotdog
I 1940 åbnede Richard og Maurice McDonald en grillbar i Californien, som primært solgte hotdogs.
Først senere udvidede de med burgere og pommes frites.
Så ved du alt om verdens mest kendte burger. God appetit.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Tommy Larsen
Hej
Det er angående big Mac dressing..jeg har forsøgt at lave den dressing. Den smager langtfra som den originale. Jeg har fulgt opskriften 100%. Jeg har endda forsøgt med 5 forskellige hvidvins eddiker...også forsøgt med forskellige sød sennep...IKKE DET SAMME.... DESVÆRRE
Holger Rørby Madsen
Hej Tommy
Tak for feedback - det er altid godt. Det er sjovt, for jeg synes den smager ret meget som den originale. Men der kan selvfølgelig være smagsnuancer i de enkelte ingredienser.
Alt det bedste
Holger
Nicolai
Hej Holger
Jeg har lige prøvet Big Mac opskriften og de blev super gode smagte som Big Mac. Men mangler der ikke hakket løg i opskriften?
Dressingen var spot on!
Tak for den
Nicolai