Sådan steges en fiskefilet perfekt på panden. Det er ikke svært, når blot du følger denne opskrift, inkl. tips til panering og stegetid.
Hvem elsker ikke en sprød og lun fiskefilet, der lige er kommet af panden?
Jeg gør i hvert fald, og de stegte fiskefileter er altid et hit på frokostbordet, julefrokosten og hvor vi ellers nyder dem.
Tip til panering af fiskefilet: Skal du panere/stege mange fiskefileter, kan du komme lidt vand eller mælk i æggemassen, så du sparer lidt på æggene.
Og et tip mere: Vil du undgå at dine stegte fiskefileter bliver kolde inden du er færdig med alle, kan du sætte dem i ovnen ved laveste varme. Så forbliver de lune uden at blive tørre.
Husk at købe fisk af en god og frisk kvalitet - gerne hos din lokale fiskehandler. Det er skal være fileter af rødspætter. Skal det være ekstra godt, kan du bruge fileter af rødtunge.
Opskriften er beregnet pr. person, hvor hver kan få to fiskefileter. Men du ganger jo bare op til den mængde, som du skal bruge. Længere nede kan du se, hvordan du steger fiskefileter i ovn.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på smørstegt fiskefilet
Fiskefilet - klassisk opskrift på paneret rødspættefilet
Ingredienser
- 4 rødspættefileter
- hvedemel
- 2 æg - piskes sammen
- rasp
- salt og friskkværnet peber
- smør - og lidt olie til stegning
Fremgangsmåde
- Start med at tørre dine rødspættefileter af med et stykke køkkenrulle, og vend dem så i mel. Dermed sikrer du en tør fiskefilet til stegningen, og den bliver mere sprød.
- Pisk æggene sammen i en dyb tallerken, og vend fiskefileterne i ægget.
- Kom rasp i en anden tallerken, og vend rødspættefileten i raspen - sørg for den er helt dækket, og kom gerne lidt rasp hen over fisken. Lad den tørre 5-10 minutter.
- Varm lidt smør og olie på en pande, lad det bruse af.
- Steg fiskefileterne ca. 2 minutter på hver side ved medium varme, men vend den kun én gang, så du ikke ødelægger den lækre panering på din rødspættefilet.
- Og steg heller ikke en fiskefilet for længe, for så bliver den kedelig og tør. Krydres med salt og friskkværnet peber, og anrettes med citronbåd.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Video
Tips
Nystegt fiskefilet serveres med citron og remoulade. Søg opskriften på hjemmelavet remoulade i søgefeltet øverst oppe.
Friturestegte fiskefileter
Dette var metoden til pandestegte fiskefileter, men du kan selvfølgelig også stege dem i olie.
Her varmes fritureolie op i en dyb pande eller en gryde, og når olien er tilpas varm, sænkes fiskefileterne forsigtigt ned i olien.
Sørg at hver fiskefilet ikke rører andre, og steg ikke for mange ad gangen.
Når fiskefileterne begynder at blive gyldne, tages de op og dryppes af på et stykke køkkenrulle. Krydres med salt og peber.
Fiskefilet i ovn
Du kan også nemt tilberede fiskefileter i ovnen.
Her kan du starte med at panere fiskefileterne med rugmel, hvor de blot vendes i rugmel, der er blandt med salt og peber. Lægges på bageplade med bagepapir.
Dryp dem med lidt smeltet smør og bag dem 10 minutter ved 200 grader varmluft. Velbekomme.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Linda
Er der nogen der ved hvilke typer fish der ville vaere gode at bruge i stedet for Roedspaetter der kan koebes eller er importeret i/til Amerika?
Jette Winsløw
En god måde, at lave det på.Men jeg syntes også du skulle fortælle om Panko rasp, da det bliver utroligt sprødt ved brug af den slags. Det er der ikke mange der kender.
Bernd R. Pawlik
Kunne være rart at vede hvornår, og hvor man tilsetter salt og peber 😇
Jette Winsløw
Jeg kommer dem i vand med salt inden stegning i ca. et kvarter. Peber kan du komme i raps blandingen eller drysse hver panerede filet med. Først på den side du lægger nederst på panden og bagefter på siden der ligger opad.
Sven Erik THOMSEN
Kom salt og peber i raspen inden paneringen