Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
Forside › Opskrifter › Råvareguide › Spidskommen

Spidskommen (fakta, sundhedsværdi og opskrifter)

Billede med spidskommen. [novashare_inline_content] Råvareguide
Spidskommen er måske ikke et af de krydderier vi bruger allermest, men den er fremragende til at give maden smag, og spidskommen indgår alligevel i flere retter end mange måske nok tror. Foto: iStock.com.
Opdateret: 21. april 2026 Udgivet: 27. april 2025
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
5 fra 1 stemme
Gå til opskrift
Gå til
  • Hvad er spidskommen?
  • Forskel på kommen og spidskommen
  • Anvendelse og inspiration
  • Spidskommen og sundhed
  • Opbevaring og holdbarhed
  • Værd at vide
  • Opskrifter med spidskommen

Spidskommen er et krydderi, som vi særligt kender fra indisk og mellemøstlig mad. Og så er der ofte spidskommen i Tex Mex-retter.

For eksempel er spidskommen en del af den indiske krydderiblanding Garam Masala og en fast ingrediens i chili con carne, hvis man laver den, som de gør i USA.

Smagen er nærmest lidt jordagtig med peber-toner og noget bittert. Duften er helt unik, og den passer godt sammen med andre krydderier som stødt koriander, nelliker og ingefær.

Hvad er spidskommen?

Spidskommen er tørrede frø fra planten med det botaniske navn Cuminum cyminum.

Det har en kraftig, varm, let nøddeagtig smag og bruges meget i mellemøstlig, indisk, mexicansk og nordafrikansk madlavning.

Planten er en del af skærmblomstfamilien og blandt andet i familie med fennikel og dild. Den ligner faktisk dild en del.

Spidskommen kommer oprindeligt fra Egypten, men er blevet dyrket i Indien de sidste 2.000 år. I dag findes den blandt andet også i USA, Mellemamerika, Marokko, Tyrkiet og Kina.

Vi kan købe krydderiet som hele frø eller stødt i stort set alle supermarkeder. Frøene er små og tørrede, og duften frigives rigtigt, når de ristes på panden, før de bliver stødt i en morter.

Forskel på kommen og spidskommen

De to krydderier har ikke noget med hinanden at gøre. Hvor spidskommen trives under varme himmelstrøg, har vi vildtvoksende og dyrkede kommenplanter herhjemme.

Kommen tilhører også skærmblomstfamilien, men smagen er mere spids og skarp end spidskommens.

Så vi kan altså ikke erstatte den ene slags frø med den anden slags, når vi laver mad.

Anvendelse og inspiration

Inderne er verdensmestre i krydderiblandinger. Og hver husholdning har deres egen opskrift på Garam Masala.

Krydderierne bliver behandlet med omhu, og det er en god ide at følge deres eksempel, når du skal lave en ret baseret på krydderier.

Typisk bruges de hele frø og kerner, som ristes på panden, før de stødes med for eksempel ingefær og hvidløg i en morter.

Den karry vi kender herhjemme, er et blandingskrydderi, som efterligner Østens duft og smag. Her vil der næsten altid være spidskommen i.

I Mellemøsten bliver spidskommen også flittigt brugt - for eksempel i falafler.

Der er ingen grænser for, hvad krydderiet kan bruges til. Chutneys, pickles, gryderetter, brød, vegetarretter med linser og meget andet.

  • Uundværlig i retter som chili con carne, curries, falafel, tacos og dhal.
  • Findes som hele frø eller stødt (malet).
  • Frøene kan ristes kort på en tør pande for at fremhæve deres aroma.

Spidskommen og sundhed

Frøene har et højt indhold af jern. De indeholder også magnesium, kalium, kalk og zink samt stoffet thymol.

Dette stof skulle blandt andet med til at stimulere vores fordøjelse og virke bakteriehæmmende.

Der er en masse teorier om krydderiets sundhedsfremmende egenskaber, men her skal man spise store mængder af det, så først og fremmest skal vi bruge det for duften og smagens skyld.

Men: Allerede små mængder spidskommen i mad kan bidrage med vigtige mineraler - især jern!

Opbevaring og holdbarhed

Opbevar både stødt krydderi og frø i tætte glas i et skab. Her kan de hele frø holde sig op til et år og det stødte krydderi ca. et halvt år.

Ingen af delene bliver gamle i den forstand, at de rådner, men med tiden mister de smag og duft.

Værd at vide

  • Spidskommen og kommen (den man bruger i blandt andet rugbrød) er to helt forskellige planter, selvom navnene ligner!
  • I oldtidens Egypten blev spidskommen brugt både som krydderi og til mumificering.
  • Traditionelt har spidskommen været brugt i naturmedicin til at fremme fordøjelsen.

Opskrifter med spidskommen

Der er ikke spidskommen i traditionelle, danske retter af den stund, at vi først begyndte at bruge krydderiet i sidste århundrede.

Men der er en verden af mad, og her bruges krydderiet med glæde. Prøv for eksempel at lave marokkansk kylling med couscous eller indiske fladbrød med krydret blomkålsfyld.

Du kan også lade dig inspirere af disse opskrifter:

Spidskålsgryde
Her er min opskrift på spidskålsgryde. En nem og hurtig gryderet med spidskål, hakket oksekød og gulerødder. Lækker hverdagsret alle kan lide.
Spidskålsgryde
spidskålsgryde
Hakket oksekød og spidskål i ovn
Opskrift med hakket oksekød og spidskål, der tilberedes i ovnen med gode krydderier. En ret for både børn og voksne.
Hakket oksekød og spidskål i ovn
billede med hakket oksekød med spidskål
Chili con carne
Lav en fyldig chili con carne med oksekød, bønner, tomat og mørk chokolade. Nem opskrift til fire personer med styrke efter smag.
Chili con carne
Billede af chili con carne.
Hjemmelavet taco krydderi
Taco krydderi købes ofte i færdige breve, men det er nemt at lave selv. Her er opskriften, og du kan selv justere hvor stærkt det skal være.
Hjemmelavet taco krydderi
billederesultat for hjemmelavet taco krydderi
Nem gullaschsuppe
Min bedste opskrift på hjemmelavet gullaschsuppe med stykker af okseinderlår, spidskommen og kartofler. En skøn og lækker vinterret.
Nem gullaschsuppe
billede med gullaschsuppe
Linsegryde
Min opskrift på linsegryde med røde splitlinser, hvor du ikke skal bruge en masse sjældne ingredienser. En sund, mættende og kødfri gryderet.
Linsegryde
billede med linsegryde
Karrysuppe
Her får du den bedste opskrift på karrysuppe med kylling. En lækker og varm suppe, som du kan lave på omkring 25 minutter. Alt inklusive.
Karrysuppe
billede med karrysuppe
Kylling Tikka Masala - opskrift på en lækker indisk klassiker
Her får du en nem og hurtig opskrift på kylling tikka masala, som du kan lave på 15 minutter. Chicken tikka masala er en indisk ret, der serveres med ris.
Kylling Tikka Masala - opskrift på en lækker indisk klassiker
billederesultat for kylling tikka masala
Kylling bourguignon
Opskrift på kylling bourguignon. Min originale opskrift på den klassiske franske gryderet, der her er lavet i en lettere udgave med kylling.
Kylling bourguignon
billede med kylling bourguignon
Indisk dahl
Opskrift på dahl (dhal eller daal), der er en indisk, vegetarisk gryderet med masser af krydderier. Du kan servere den med raita og naan brød.
Indisk dahl
Billede af indisk dhal.
Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg tror alle kan lave god mad med almindelige ingredienser - også på kort tid. Det handler om gode opskrifter, der er skrevet så alle kan forstå dem. Det får du her på Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang her
(295 kr. for et HELT år)

Kommentarer

    Kommentarer Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Holger Rørby Madsen skriver

    april 21, 2026 at 6:10 am

    5 stars
    Tak fordi du læser med. Hvad synes du om denne artikel?

    Besvar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Ugens madplan uge 34

Ny madplan

Uge34
MTOTFLS

Ugens aktuelle madplan

Ugens madplan uge 34

Ugens madplan byder på skøn sensommermad med årstidens grøntsager. Du får lækker aftensmad hver dag med madplanen for uge 34 her.

✓ 7 retter✓ Varieret aftensmad✓ Gratis

Se ugens madplan →

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required