Salat - fakta, opskrifter og alt du skal vide om den

Iceberg, rucola, feldsalat, hovedsalat, frillice, bionda, hjertesalat og romaine - salat fås i et væld af forskellige typer.

Ens for dem alle er, at de består af grønne blade, der oftest spises rå sammen med andre grøntsager i en - nå ja, salat.

De grønne salatblade er kendt som værende sunde, men hvorfor? Består de ikke bare af vand?

Hvad er salat?

Ordet salat dækker over et hav af forskellige sorter med stor variation i farve, facon og smag. Traditionelt tilhører salat arter af slægterne Lactuca og Cichorium, men i dag omtales mange andre arter også som salat.

Mest kendt er typer som hovedsalat og iceberg, men efterhånden er mange andre typer blevet tilgængelige i supermarkedet.

Og heldigvis for det - de forskellige typer af salater har så meget mere at byde på smagsmæssigt end den traditionelle (og måske lidt kedelige) iceberg.

Stor forskel på smagen

De mange forskellige arter af salat har nemlig ikke kun forskellige navne og udseende. De smager utroligt forskelligt.

Nogle sorter er sødlige som julesalat, hjertesalt og romaine mens andre kan være mere bitre som rucola, radicchio og frisé.

Salaterne kan desuden have noter af nødder som i romaine og feldsalat mens for eksempel rucola har sennepsagtige noter.

Derudover er der også stor forskel på konsistens og tekstur i de forskellige typer. Nogle er sprøde og vandfyldte med store blade, mens andre består af små fine blade, der kan være mere seje eller trævlede i strukturen.

Der er altså et kæmpe smagsunivers at udforske i de forskellige typer af salat, og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken type du vælger.

Op til 95 procent vand

Salat består primært af vand, faktisk er mellem 92 til 95 procent af salaten vand.

Det høje indhold af vand, er dog også en af årsagerne til, at den betragtes som værende sund. Det høje vandindhold betyder nemlig, at der næsten ingen kalorier er i salatblade.

I 100 gram salat er der kun omkring 20 kcal, hvilket betyder, at du kan spise store mængder af det, uden at bekymre dig om vægten og måske netop derfor, at salat så ofte er en del af slankekure.

For selvom der næsten ingen kalorier er i, så er der masser af smag, og du kan dermed blive sansemæssigt mættet samtidig med, at du får noget at tygge på. Fysisk mætter salatblade dog ikke så meget.

Men hvad er er der så i de sidste 5 procent af salaten?

Vitaminer og mineraler

Det lave kalorieindhold er ikke den eneste årsag til, at salat har fået status som en sund råvare. De indeholder nemlig også vitaminer, mineraler og andre plantestoffer.

Næringsindholdet i salat varierer en del fra sort til sort, men generelt indeholder salater en del A-vitamin, β-caroten, B9-vitamin (også kaldet folat), C-vitamin, K-vitamin, calcium, fosfor, kalium og magnesium.

Her kan du se indholdet af vitaminer og mineraler i fem forskellige typer salat:

Indhold per 100 gram	Iceberg	Rucola	Romaine	Radicchio	Hovedsalat
A-vitamin (µg RE)	13	119	130	-	120
β-caroten (µg)	150	1424	1560	-	1440
B9-vitamin (folat) (µg)	89	97	136	60	83
C-vitamin (mg)	8	15	24	8	9
K-vitamin (µg)	112	109	-	-	130
Calcium (mg)	16	160	33	19	52
Fosfor (mg)	23	52	30	40	39
Kalium (mg)	187	369	247	302	320
Magnesium (mg)	7	47	14	13	17

Spis varieret

Selvom salat indeholder sunde vitaminer og mineraler, så består de altså primært af vand.

Sammenlignet med andre grovere grøntsager som rodfrugter og kål indeholder salat dog ikke mange af de sunde kostfibre.

Kostfibre giver en god fysisk mæthed og er sunde for fordøjelsessystemet samtidig med at de forebygger udvikling af hjertekarsygdomme og visse typer af kræft.

Det er altså ikke sundt at spise en kost, der består primært af salat, hvis du ikke får andre næringsstoffer som protein, fedt og kostfibre som kroppen har brug for.

Spis derfor endelig masser af salat, men husk at spise andet til så du får den næring, du har brug for.