Salat - typer, næringsindhold og opbevaring

Salat er både navnet på en gruppe spiselige blade og på den færdige ret, bladene ofte indgår i. Her får du fakta om salat som råvare: de vigtigste typer, deres smag og struktur, næringsindhold samt råd om skylning og opbevaring.

Indhold

• Hvad er salat?
• De mest almindelige typer salat og salatblade
• Stor forskel på smag og struktur
• Er salat sundt?
• Sådan skyller du salat korrekt
• Sådan opbevarer du salat
• Kan salat fryses?
• Find opskrifter med salat
• Ofte stillede spørgsmål

Iceberg, hovedsalat, romaine og hjertesalat er alle typer af den dyrkede salatplante. I køkkenet bruger vi dog også ordet salat om blade som rucola, feldsalat, radicchio og babyspinat, selv om de botanisk tilhører andre plantegrupper.

Fælles for salatbladene er, at de typisk spises rå, indeholder meget vand og giver måltidet friskhed, smag og struktur. Der er samtidig tydelige forskelle på bladenes sprødhed, bitterhed, næringsindhold og holdbarhed.

Hvad er salat?

Ordet salat har to betydninger. Det kan betegne selve råvaren - altså spiselige blade - eller en sammensat ret med grøntsager og eventuelt andre ingredienser. Denne guide handler om salat som råvare.

Den almindelige dyrkede salat har det botaniske navn Lactuca sativa og hører til kurvblomstfamilien. Arten omfatter blandt andet hovedsalat, iceberg, romaine, hjertesalat, egeløv og forskellige typer pluksalat.

Andre blade sælges og anvendes som salat uden at være sorter af Lactuca sativa. Rucola er eksempelvis en korsblomstret plante, mens radicchio og frisée tilhører cikorie-slægten. Salat er derfor en praktisk betegnelse i køkkenet, men ikke én entydig botanisk gruppe.

De mest almindelige typer salat og salatblade

Type	Gruppe	Smag og struktur
Iceberg	Dyrket salat	Meget sprød, saftig og mild med et fast, lukket hoved
Hovedsalat	Dyrket salat	Bløde, fine blade og en mild, let sødlig smag
Romaine eller bindsalat	Dyrket salat	Lange, faste blade med sprød midterribbe og mere markant smag
Hjertesalat	Kompakt type bindsalat	Små, tætte hoveder med sprøde og let sødlige blade
Batavia og frillice	Dyrket salat	Bølgede eller krusede blade med god sprødhed og mild smag
Egeløv, lollo bionda og lollo rosso	Dyrket salat	Løse, dekorative blade med blød til let sprød struktur
Rucola	Anden bladgrøntsag	Pebret, sennepsagtig og let bitter smag
Feldsalat	Anden bladgrøntsag	Små, mørkegrønne blade med mild og let nøddeagtig smag
Radicchio	Cikorie	Røde, sprøde blade med tydelig bitterhed
Frisée	Cikorie	Fine, krusede blade med frisk og bitter smag

Stor forskel på smag og struktur

Valget af salat handler ikke kun om udseende. Iceberg og hjertesalat giver især sprødhed, mens hovedsalat og egeløv er blødere. Rucola, radicchio og frisée bidrager med bitterhed og en mere markant smag.

Romaine ligger mellem de to yderpunkter med faste blade, en saftig midterribbe og en let bitter eller nøddeagtig karakter. Feldsalat har små og bløde blade med en mild smag.

Friske salatblade skal se spændstige ud og have en farve, der er typisk for sorten. Undgå salat med slimede områder, omfattende misfarvning eller en ubehagelig lugt. Enkelte visne yderblade kan fjernes, hvis resten af hovedet stadig er friskt.

Er salat sundt?

Salat har generelt et lavt energiindhold, fordi bladene består af meget vand. Næringsindholdet varierer dog mellem typerne, og tal for iceberg kan derfor ikke uden videre bruges for rucola, romaine eller andre salatblade.

Som eksempel indeholder 100 gram rå iceberg ifølge DTU Fødevareinstituttets fødevaredatabase Frida cirka:

Næringsstof	Mængde pr. 100 gram
Energi	16 kcal
Vand	95,3 gram
Kostfibre	1,1 gram
Folat	89 mikrogram
K-vitamin	112 mikrogram
C-vitamin	5,5 milligram

Rå hovedsalat er tilsvarende energifattig med cirka 14 kcal og 1,3 gram kostfibre pr. 100 gram. Mørkere salatblade kan have en anden sammensætning end de lyse og meget vandrige typer.

Salat kan bidrage med blandt andet folat, K-vitamin og andre mikronæringsstoffer, men bladene udgør ikke i sig selv et fuldt måltid. En varieret kost skal også levere tilstrækkeligt protein, fedt, kulhydrat og kostfibre fra andre fødevarer.

Sådan skyller du salat korrekt

Salat spises ofte rå og bør derfor håndteres med god køkkenhygiejne. Fødevarestyrelsen anbefaler følgende fremgangsmåde:

1. Fjern beskidte og beskadigede blade.
2. Skil bladene fra stokken, så vandet kan komme ind mellem dem.
3. Skyl bladene grundigt under rindende, koldt vand.
4. Lad bladene dryppe af på et rent viskestykke, eller tør dem i en salatslynge.

Salat i pose skal også skylles, medmindre emballagen udtrykkeligt angiver, at indholdet er "skyllet og klar til brug".

Brug rent vand. Fødevarestyrelsen anbefaler ikke eddike, natron eller bagepulver til at rense frugt og grønt.

Hold desuden råt kød og spiseklar salat adskilt. Brug rene hænder, knive og skærebrætter, så bakterier fra råt kød ikke overføres til bladene.

Sådan opbevarer du salat

Salat holder sig bedst køligt og beskyttet mod udtørring, men uden at ligge våd. Opbevar et helt salathoved i køleskabets grøntsagsskuffe eller i den originale emballage, hvis den er beregnet til opbevaring.

Løse eller skyllede blade kan lægges i en ren, lukket beholder, når de er dryppet godt af. For meget fugt kan få bladene til at blive slimede, mens helt ubeskyttede blade hurtigt kan tørre ud.

Fjern blade, der er blevet slimede eller rådne, så de ikke påvirker resten. Holdbarheden afhænger af typen, hvor frisk salaten var ved køb, og om bladene er hele eller skåret.

Følg altid datomærkningen på emballeret salat, og vurder også varen med syn og lugt. Salat med faste hoveder, eksempelvis iceberg og romaine, holder ofte strukturen længere end meget fine blade. Skåret salat mister typisk spændstigheden hurtigere end et helt hoved.

Kan salat fryses?

Friske salatblade egner sig dårligt til frysning, hvis de senere skal spises rå. Vandet i bladene danner iskrystaller, som beskadiger cellerne. Derfor bliver salaten blød og slatten efter optøning.

Frysning kan således ikke anbefales som almindelig opbevaring af salatblade.

Find opskrifter med salat

Denne side handler om salat som råvare. Leder du efter konkrete retter, tilbehør og inspiration, finder du dem i Madens Verdens samling af nemme salater og salatopskrifter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er salat?

Salat kan både være spiselige blade og en færdig, sammensat ret. Botanisk er almindelig dyrket salat arten Lactuca sativa, men i køkkenet bruges betegnelsen også om blandt andet rucola, feldsalat og radicchio.

Hvilke typer salat findes der?

De almindelige typer omfatter iceberg, hovedsalat, romaine, hjertesalat, batavia, frillice, egeløv og lollo. Rucola, feldsalat, radicchio, frisée og babyspinat bruges også som salatblade, men er botanisk andre planter.

Er rucola en salat?

Rucola bruges som salat i køkkenet, men den er ikke en sort af den dyrkede salatplante. Den tilhører korsblomstfamilien og har en mere pebret og sennepsagtig smag end de fleste typer hovedsalat.

Hvor mange kalorier er der i salat?

Det afhænger af typen. Rå iceberg indeholder cirka 16 kcal pr. 100 gram, mens rå hovedsalat indeholder cirka 14 kcal pr. 100 gram i DTU Fødevareinstituttets database Frida.

Skal salat skylles?

Ja. Skyl bladene grundigt i rindende, koldt vand, medmindre emballagen angiver, at salaten er "skyllet og klar til brug". Fjern først beskadigede blade, og tør salaten på et rent viskestykke eller i en salatslynge.

Hvordan opbevarer man salat?

Opbevar salat køligt i køleskabet, og undgå, at bladene ligger våde. Hele hoveder kan blive i en egnet originalemballage, mens løse, tørre blade kan opbevares i en ren, lukket beholder.

Hvor længe kan salat holde sig?

Holdbarheden afhænger af typen, friskheden ved køb og opbevaringen. Et helt og fast salathoved holder normalt strukturen længere end løse eller snittede blade. Følg datomærkningen, og kassér salat, der er slimet, rådden eller lugter ubehageligt.

Kan salat fryses?

Salatblade kan teknisk set fryses, men de mister deres sprødhed og bliver slatne efter optøning. De egner sig derfor ikke til frysning, hvis de skal spises rå.