Langtidsstegt og braiseret oksespidsbryst bliver mørt som smør, og samtidig får du den absolut bedste sovs, der har simret i 4,5 timer.
Du har sikkert aldrig smag noget så godt som et stykke langtidsstegt og braiseret oksespidsbryst!
Kødet bliver simpelthen så mørt, når det steges ved lav varme i fire timer og 30 minutter i ovnen.
Info om opskriften
Oksespidsbrystet brunes først ved høj varme, hvorefter det steges (braiseres) ved svag varme i hønsefond ved 125 grader.
Når kødet kommer ud af ovnen, kan du trevle det fra hinanden.
Og skyen koger du op med lidt piskefløde - og vupti, så har du en helt vidunderlig sovs til oksestegen.
Her er der tale om langtidsstegt oksesteg, der kræver du giver dig god tid. Men det er det hele værd.
Opskriften er til fire personer.
Se også disse opskrifter:
Langtidsstegt cuvette i gryde med estragonsauce
Opskrift på oksespidsbryst
Oksespidsbryst
Ingredienser
- 1 kg oksespidsbryst
- 1 spsk brun farin
- 1 tsk salt
- 2-3 fed hvidløg - pressede
- 1 potte rosmarin
- 1 dl olivenolie
- 5 dl hønsefond
- 1 dl piskefløde
Fremgangsmåde
- Bland først brun farin og salt sammen.
- Tjek dit stykke oksespidsbryst for store fedtklatter eller andet urent, og fjern det.
- Kom en god klat smør på en meget varm pande, og brun hurtigt kødet et halvt minut på hver side. Tag det af.
- Gnub nu brun farin/salt-blandingen grundigt ind i kødet. Lad det trække et kvarter.
- Bland olivenolie, presset hvidløgsfed og finthakket rosmarin sammen, og fordel det på oversiden af stegen. Lad trække yderligere et kvarter.
- Læg oksespidsbrystet i et ovnfast fad, og hæld en halv liter hønsefond ved. Læg også gerne et par kviste timian eller rosmarin ved.
- Pak fadet ind i sølvpapir, så det lukker helt tæt.
- Stil kødet ind i en forvarmet ovn ved 130 grader varmluft, og nu skal det stege her i fire timer og 30 minutter.
- Tag så den langtidsstegte og braiserede oksesteg ud af ovnen, og pak den ind i et andet stykke sølvpapir og et viskestykke. Nu skal den hvile i 30 minutter.
- Imens kan du passende lave lidt ovnstegte kartofler og bagte cherrytomater.
- Skyen koger du op i en kasserolle, reducerer den lidt (koges ind), og giver den lidt madkulør, så den får en mørkere farve. Jævn den med lidt Maizena udrørt i en smule koldt vand, og tilsæt piskefløde.
- Smag til med friskkværnet peber og en teskefuld sukker. Evt. også gerne lidt gastrik.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Skær så oksespidsbryst i skiver, og anret sammen med kartofler, lidt rodfrugter og cherrytomater.
Opdateret opskrift
NOTE: Opskriften er opdateret med en lidt længere stegetid efter flere forsøg.
Så giv oksespidsbrystet fire timer og 30 minutter, hvorefter du er sikker på et godt resultat og et meget mørt stykke kød.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Lonnie
Fantastisk lækker. Intet mindre.
Rene Nielsen
Vi har lige fulgt denne opskrift med hjælp fra stegetermometer i stedet for at hænge os i stegetiden, og det hele blev intet mindre end fantastisk. Super mørt kød og rigtig lækker sovs.
Vores udgangspunkt var først det rigtige kød fra kødkvæg. Vi valgte USA kød, og vi ved at Australsk og Argentinsk også er rigtig mørt fra starten. Derefter fulgte vi opskriften indtil kernetemperaturen nåede 93 grader, og det var fuldstændigt perfekt. Stegetiden blev lige under 4 timer. Og vi lod den også hvile i 25 minutter før udskæring.Tak for en god opsskrift og oplevelse. Mvh
Madensverden.dk
Hej Rene
Mange tak for tilbagemeldingen, og den er jeg super glad for. Det lyder som om du havde fundet det helt rigtige kød til opskriften 🙂
Og jo, man skal helst følge kernetemperaturen, da stegetiden er svær at angive præcist. Det afhænger jo blandt andet af ovnens varme.
Alt det bedste
Holger
Pia
Kan man lave den i en stegeso i stedet for under sølvpapir? Hvis, er det så samme stegetid?
Madensverden.dk
Hej Pia
Det kan du sagtens - og ja, samme stegetid 🙂
Bedste hilsner
Holger
Dino
Jeg forstår ikke Du skriver sølvpapir, når alle (troede jeg) ved at det ikke må bruges til fødevarer i forbindelse med varme! (afgiver tungmetaller som optages i kroppen) men KUN med afkølede varer...
Holger Rørby Madsen
Hej Dino
Du kan sagtens anvende sølvpapir i madlavning, men der er nogle ting, man skal være opmærksom på. Det har jeg skrevet mere om i denne artikel: https://madensverden.dk/soelvpapir/
Men til denne ret er der ikke nogle problemer. Sølvpapir kan tåle meget høje temperaturer.
Generelt skal man dog selvfølgelig ikke bruge mere sølvpapir end nødvendigt, men det er en anden diskussion.
De bedste hilsner
Holger
Susanne
Hej.
Kan jeg stege kødet i forvejen. Skal bruge ovnen til noget andet de sidste 1 1/2 time. Eller bliver det for tørt hvis det hviler indpakket så lang tid?
Mvh Susanne
Madensverden.dk
Hej Susanne
Nej, jeg vil ikke anbefale dig at stege oksespidsbryst dagen i forvejen. Det er aldrig godt at genopvarme oksekød.
Du kan godt pakke kødet ind og lade det hvile i halvanden time, men læg et par viskestykker omkring det. Kødet bliver nok lidt lunkent, men det burde gå 🙂
God fornøjelse.
Bedste hilsner
Holger
Dorte
hvad serverer du til.... jeg tænker smørristede kartofler, og evt marinerede gulerødder
Madensverden.dk
Hej Dorte
Det lyder sørme som et godt bud. Det kunne være denne kartoffelsalat: Kold kartoffelsalat
Eller bare nye kartofler og en lækker salat.
De bedste hilsner
Holger
Berit
Utroligt mørt og velsmagende kød - det bedste spidsbryst, jeg til dato har smagt! Og sovsen er intet mindre end himmelsk. Jeg er allerede i gang med at lave det igen. Dog har jeg skåret saltet ned til 2 teskefulde, da skyen var lidt rigelig salt.
Madensverden.dk
Hej Berit
Mange tak for feedback og de rosende ord. De varmer altid 🙂
Lige præcis denne opskrift på oksespidsbryst er afgjort også en af mine livretter.
God fornøjelse med portion nummer to 🙂
Bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk
Bitten Jakobsen
Vi har lavet en steg efter denne opskrift i dag, den fik dog 4,5 timer. Den blev SÅ lækker og mør. Og vi var alle ( især vores datter)helt vilde med sovsen ☺
Guffeliguf.dk
Hej Bitten
Det er jeg meget glad for at høre. Jeg elsker også den langtidsstegte oksespidsbryst - og sovsen er noget for sig 🙂
De bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk.
Sussi Madsen
Hej, jeg har en oksetyndstegsfilet på 2,6 kg. Kan jeg lave den på samme måde som spidsbrystet, med samme stege temp. Og tid?
Mvh sussi
Sussi Madsen
Hejsa, jeg har lige købt en oksetyndstegsfilet på 2,6 kg. Kan jeg lave den på samme måde som oksespidsbrystet? Og skal den have ligeså lang tid?
Mvh sussi.
Charlotte Eriksen
Har netop lavet denne steg - men den blev absolut ikke mør. Efterfølgende har jeg på nettet fundet andre opskrifter, med en ovntemperatur på 150-155 grader og en tid på 4-5 timer. Super ærgerligt, da det ikke er et helt billigt kødstykke. Sovsen blev ok.
Guffeliguf.dk
Hej Charlotte
Tak for tilbagemelding, og det er jeg da ked af at høre. Jeg plejer at lave oksespidsbryst på denne måde, og den bliver altid meget mør. Jeg ved ikke lige hvad der er gået galt.
Jeg følger lige op.
De bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk.
Kurt Sorknæs
Altså, 4 timer er ikke nok. Mine gæster var skuffede selvom sovsen var god.
Guffeliguf.dk
Hej Kurt
Det er jeg ked af at høre, men stegetiden kan godt variere. Jeg har selv prøvet at skulle give oksespidsbryst lidt længere tid, men det plejer at passe med de fire timer.
Og mange tak fordi du vender tilbage, så andre er opmærksomme på det.
De bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk.
Jesper Pedersen
Hvis man nu fordobler stegen hvad så med stegetid? Hvilken kernetemperatur sigter man efter?
Guffeliguf.dk
Hej Jesper
Stegetiden er den samme - og ditto med kernetemperaturen. De fire timer burde være nok til også at stege et noget større stykke oksespidsbryst færdigt.
Bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk
christian lasota
hvor lang tid skal den have, hvis stegen er på 1,5 kilo ???
Guffeliguf.dk
Hej Christian
Jeg vil stadig tro, at de fire timer er rigeligt. Det er jo langtidsstegning, så prøv med de fire timer.
Men skriv lige tilbage hvordan det gik.
Bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk.
Guffeliguf.dk
Hej Birgit. Tre timer er også for lidt til at gøre den mør. Du skal stege den i fire timer. Jeg har prøvet det samme som dig første gang jeg lavede den, men fandt ud af den skal have en time mere. Og så er det godt at overøse den nogle gange undervejs.
De bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk.
Birgit
Jeg lavede den til aften og stegen blev rigtig tør efter 3 timer i ovnen