Indhold
Kylling med pasta i cremet tomatflødesauce
Ingredienser
- 500 g kyllingeinderfilet
- olivenolie
- 1 løg hakket
- 4 fed hvidløg hakket
- 350 g tomatpassata
- 2 tsk oregano tørret
- 400 g pasta gerne casareccia eller lignende
- 2,5 dl madlavningsfløde eller piskefløde
- 1 citron
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Kyllingeinderfilet skæres ud i mundrette stykker, hvor hvert stykke deles i 4-5 stykker. Brunes af i lidt olivenolie ved høj varme i gryde eller sauterpande (jeg foretrækker det sidste).
- Tilsæt løg og hvidløg, og lad det svitse et minuts tid mere inden tomatpassata hældes i sammen med oregano.
- Skru ned og lad det nu simre under låg i ca. 10 minutter mens du koger pasta. Kogetiden er angivet på pakken, men den må gerne have lidt bid. Jeg bruger gerne pastatypen casareccia til denne ret, men du kan også anvende pastapenne, pastaskruer eller lignende.
- Dryp pastaen af i et dørslag, men gem gerne lidt af pastavandet.
- Kom pastaen ned til kyllingekødet og vend rundt. Tilsæt madlavningsfløde og lad det creme lidt ind. Brug gerne en klassisk piskefløde, hvis ikke du er så fedtforskrækket.
- Varm det godt igennem og smag til med friskpresset citronsaft, salt og friskkværnet peber. Tilsæt eventuelt også lidt mere oregano. Du kan også vende lidt pastavand i, da kun gør retten endnu mere cremet.
Få tilsendt opskriften på mail
Opskrift på kylling med pasta i cremet tomatflødesauce
Med denne pastaret får du en virkelig nem, hurtig og lækker ret til hverdagen, og det er altså en opskrift, som hele familien bliver vild med.
Kylling med pasta i cremet tomatflødesauce laver jeg gerne med kyllingeinderfilet, som du kan købe i de fleste supermarkeder. Du kan dog også bruge kyllingebryst, som du så skærer ud i passende tern.
Jeg anvender en madlavningsfløde for at spare på kalorierne, men en fuldfed piskefløde gør selvfølgelig kun pastaretten endnu mere cremet. Det er op til dig.
Af pasta synes jeg casareccia passer godt til, men ellers kan du fint bruge de klassiske pastapenne eller pastaskruer. Eller noget lignende. Opskriften er beregnet til fire personer.
Se flere opskrifter:
- Pasta med salsiccia
- Pasta med kødsovs (nem opskrift på spaghetti bolognese)
- Cremet pasta med bacon og broccoli
- Pasta med oksemørbrad i cremet flødesauce
Servering
Kylling med pasta serveres straks. Du kan med fordel drysse retten med lidt hakket persille inden servering.
Serveres gerne med en lækker tomatsalat og et stykke hjemmebagt focaccia (der er nem at bage derhjemme). God fornøjelse.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du bruger opskriften. Kom gerne med din mening om den her.