Kørvel - hvad er det og hvad kan vi bruge det til?

Kørvel er særlig elsket af franskmændene, der bruger løs af den.

Det lette strejf af lakridssmag og persille klæder mange retter, men den skal bruges som drys eller i kolde retter, for kørvel kan ikke lide at blive opvarmet gennem længere tid.

Gør man det for længe, vil noget af smagen fortage sig.

I Danmark har vi kendt til urten siden bronzealderen. Den er en skærmplante, som kan deles op i tre arter: Havekørvel, vild kørvel og gærdekørvel.

Den vilde kørvel kan sankes overalt - fra grøftekanter til skovbryn. Vi kender dem på de bregneformede blade og hvide, spæde blomster.

Anvendelse

Et drys hakket kørvel klæder en omelet, hele kørvelblade er dejlige i en salat og bearnaisesaucen får ekstra smag, hvis man tilsætter hakket kørvel sammen med estragon.

Kort sagt er der en række af muligheder i den grønne urt.

Kørvel er flot som pynt til fiskeretter, hvor den karakteristiske anis-smag især passer til mildt smagende fisk som denne kulmule.

Du kan også bruge den hakket i fiskefrikadellerne og i en kold creme fraiche-dressing til for eksempel skaldyr.

En grøn salsa eller en kryddersmør med kørvel er også fint tilbehør til grillbøfferne.

I det franske køkken har man forskellige krydderiblandinger, der bruges til for eksempel fiskesuppe og simreretter.

En af de blandinger, der blot skal vendes med maden inden serveringen, er Herbes Fine, der består af hakket kørvel, persille, estragon, purløg og dild.

Næringsindhold

Urten indeholder både A-, C- og E-vitaminer og så er den rig på kalium, kalk, magnesium og jern.

Her er energifordelingen for 100 gram rå blade ifølge Fooddata.dk:

Energi: 21 kalorier
Protein: 2,2 gram
Kulhydrat: 0,7 gram
Fedt: 0,6 gram

Frossen kørvel bevarer de fleste af vitaminerne og mineralerne. De vil typisk indeholde lidt flere kulhydrater end de friske blade, men det har ikke den store betydning.

Sæson

I maj og juni er det højsæson, hvor planten blomstrer, men den er hårdfør, og kan sagtens holde sig året rundt i de danske haver.

Og har man kørvel i haven eller i naturen omkring, kan bladene plukkes lige fra marts til november.

Opbevaring

Bladene skal opbevares på stænglerne i en lukket pose i køleskabet eller i et glas vand på køkkenbordet.

Det er muligt at fryse dem ned. Skyl og hak bladene, og kom dem i små fryseposer, så du kan tage lidt op af gangen.

Opskrifter

Glaseret laks med blomkålsris og spinat

Kartoffelbund med røget laks og asparges