Indhold
Kikærtesuppe
Ingredienser
- 1 dåse kikærter (drænes og skylles)
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk paprika
- 1 tsk hvidløgspulver
- 0,5 tsk spidskommen
- salt og friskkværnet peber
- 1 løg (hakket)
- 3 fed hvidløg (knust)
- 3 spsk olivenolie
- 3 tsk gurkemeje
- 500 g blomkål (i mindre buketter)
- 1 dåse kikærter
- 50 g cashewnødder
- 7 dl vand
- 0,5 tsk spidskommen (stødt, måske lidt mere)
- salt og friskkværnet peber
- 1 håndfuld purløg (snittet)
Fremgangsmåde
- Start med at lave de sprøde kikærter. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Dræn og skyl 1 dåse kikærter, dryp af og vend dem i en skål sammen med 1 spsk olivenolie, 1 tsk paprika, 1 tsk hvidløgspulver, 0,5 tsk spidskommen, salt og friskkværnet peber. Bredes ud på en bageplade eller ildfast fad, og bages derefter ca. 20 minutter, så de bliver sprøde.
- 1 løg og 3 fed hvidløg sauteres af i 3 spsk olivenolie i en tykbundet gryde, men uden at tage farve. Tilsæt 3 tsk gurkemeje, vend rundt, og kom så 500 g blomkål i sammen med 1 dåse kikærter, der er drænet, skyllet og afdryppet.
- Tilsæt også 50 g cashewnødder sammen med 7 dl vand og 0,5 tsk spidskommen. Lad det simre under låg indtil kålen er mør, hvilket tager ca. 15 minutter.
- Blend kikærtesuppen med en stavblender direkte i gryden, og smag den til med salt og friskkværnet peber. Eventuelt også med lidt mere gurkemeje og spidskommen, hvis du ønsker den mere spicy.
- Anrettes i flotte skåle eller dybe tallerkner med kikærtesuppe, derpå sprøde kikærter og der pyntes med 1 håndfuld purløg, der er snittet.
Næringsindholdet er vejledende, og det gælder pr. person eller servering. Forbeholdt PLUS-medlemmer.
Opskrift på kikærtesuppe
For nogle lyder kikærtesuppe måske som en lidt kedelig aftensmad, men det er den altså på ingen måde.
Her får du en mættende, flot og lækker suppe med masser af smag, og den laves på kikærter fra dåse, blomkål og gurkemeje, der giver både smag og en fantastisk farve.
Kikærtesuppen er rimelig tyk i konsistensen, og det er meningen. Pyntes med de sprøde kikærter, som bages i ovnen mens suppen koges mør.
Det nemmeste er, at du blot blender suppen direkte i gryden, men du kan også anvende en almindelig blender. Vær dog lige opmærksom på, at gurkemeje farver meget, så vær forsigtig.
Kikærtesuppen er også god til dig, der gerne vil gøre noget ved et for højt kolesteroltal. Og så er den vegetarisk, men du savner ikke kødet i retten. God fornøjelse.
Se flere opskrifter:
Servering

Kikærtesuppe anrettes som sagt med de sprøde kikærter som topping, og der pyntes med snittet purløg. Serveres gerne med et stykke naanbrød til. Velbekomme.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du bruger opskriften på kikærtesuppe. Hvad synes du om den smukke suppe?