Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Viden om mad › Julemad

Dansk julemad

julemad [novashare_inline_content] Viden om mad
Julemad som vi kender det i dag. Men faktisk har julemaden forandret sig meget, og blandt andet anden kom ind som en form for fattigmandsgås. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 4. november 2024
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen

Dansk julemad er fuld af traditioner, men vi har ikke altid spist and, flæskesteg, brunede kartofler og risalamande. Her får du historien om vores klassiske julemad, og hvorfor netop disse retter er blevet en fast del af julen.

For mange danskere er julemiddagen næsten den samme år efter år. Der skal and eller flæskesteg på bordet, kartoflerne skal brunes, og til sidst kommer risalamanden med mandelgaven.

Men faktisk har dansk julemad forandret sig meget gennem tiden. For nogle hundrede år siden var det almindeligt at spise fisk og grød til jul, og flere af de retter, vi i dag betragter som gamle traditioner, kom først til i løbet af 1800-tallet.

Her har jeg samlet historien om den danske julemad. Fra dengang gåsestegen blev sendt til bageren, til de brunede kartofler, rødkålen og risalamanden, som vi kender dem i dag.

Hvad er traditionel dansk julemad?

Traditionel dansk julemad er især forbundet med andesteg, flæskesteg, brunede og kogte kartofler, rødkål og en god brun sovs.

Til dessert får mange risalamande med kirsebærsauce og en hel mandel, der udløser mandelgaven.

Men julemiddagen er ikke helt ens i alle danske hjem.

Nogle spiser både and og flæskesteg, mens andre holder fast i gåsesteg, kalkun eller andre familietraditioner.

Der er også forskel på, hvad man spiser juleaften og i juledagene, hvor julefrokoster med sild, sylte, leverpostej, frikadeller og forskellige slags pålæg er almindelige.

Den julemiddag, vi kender i dag, tog især form i løbet af 1800-tallet. Siden har de klassiske retter holdt sig bemærkelsesværdigt godt.

Hvis du skal lave julemiddagen, finder du alle de traditionelle retter i min oversigt over opskrifter til juleaften.

Hvad spiste danskerne til jul i gamle dage?

Hvis vi går tilbage til middelalderen, så julemiddagen helt anderledes ud.

Danmark var dengang et katolsk land, og tiden op til jul var præget af faste. Det betød blandt andet, at man ikke måtte spise kød på de dage, hvor fastereglerne gjaldt.

Derfor var saltet og tørret fisk almindelig julemad.

Det kunne blandt andet være klipfisk, sild og andre fisk, som kunne holde sig gennem vinteren.

Grød spillede også en vigtig rolle ved højtiderne.

I mange hjem blev der lavet grød af byg eller andre kornsorter, og når det skulle være ekstra fint, blev grøden kogt på mælk.

Den store festdag var oprindeligt juledag den 25. december, hvor der kunne komme et mere omfattende måltid på bordet.

Her spiste man blandt andet flæsk, skinke, sylte, pølser og forskellige kålretter.

Først i løbet af 1800-tallet fik juleaften den centrale betydning, som dagen har i Danmark i dag.

Og samtidig begyndte julemiddagen at ligne den, vi kender.

Hvorfor spiser vi and og flæskesteg juleaften?

Andesteg og flæskesteg er i dag to af de mest populære hovedretter juleaften, men tidligere havde gåsestegen en helt særlig plads.

Gås var nemlig en fin spise, som især de velhavende familier serverede til jul.

En gås var stor og kunne mætte mange mennesker, men den var også forholdsvis dyr.

Derfor blev flæskesteg og senere andesteg mere almindelige alternativer.

Anden var mindre end gåsen og kunne derfor være et mere overkommeligt valg for mange familier.

Det er blandt andet derfor, man nogle gange kalder anden for en fattigmandsgås.

Gåsestegen blev sendt til bageren

Der er også en interessant historie bag selve tilberedningen.

I gamle dage havde mange hjem ikke en ovn, der var stor nok til at stege en hel gås.

Derfor blev gåsestegen sendt til bageren, som havde en stor ovn og kunne stege familiens julemad.

Det er den tradition, der omtales i den gamle julesang Sikken voldsom trængsel og alarm.

Skikken fortsatte faktisk nogle steder, længe efter at komfuret var blevet almindeligt i de danske hjem.

I dag kan vi heldigvis klare det meste i vores egen ovn.

Har du lyst til at prøve den gamle tradition, kan du læse mere om gåsesteg og stegetid.

Ellers er der selvfølgelig den klassiske flæskesteg med sprøde svær, som for mange er lige så vigtig som anden.

Brunede kartofler skulle efterligne kastanjer

De brunede kartofler er nærmest uundværlige til den danske julemiddag.

Men hvorfor kom man egentlig på at vende kartofler i sukker og smør?

Forklaringen skal findes i de gamle, velhavende køkkener.

Her var det populært at servere sukkerbrunede kastanjer til blandt andet gåsesteg.

Kastanjerne var imidlertid dyre, og derfor begyndte man at bruge kartofler i stedet.

De små kartofler blev kogt, pillet og derefter brunet i sukker og smør, så de fik en sød og karamelliseret overflade.

På den måde kunne man efterligne en af de fine retter uden at bruge så mange penge.

Brunede kartofler blev efterhånden almindelige i løbet af 1800-tallet og har siden fået en fast plads på julebordet.

Det er også forklaringen på, at man traditionelt bruger små kartofler. De minder nemlig om kastanjer i størrelsen.

I dag er de brunede kartofler heldigvis en ret, som alle kan være med til at lave.

Og vil du have dem helt perfekte, finder du min opskrift på brunede kartofler, hvor jeg også giver gode råd om karamellen.

Hvorfor spiser vi rødkål til jul?

Rødkål er en anden klassiker, der passer godt sammen med både andesteg og flæskesteg.

Den søde og let syrlige kål giver et dejligt modspil til det fede kød og den brune sovs.

Men rødkålen har ikke altid været en fast del af den danske julemiddag.

Tidligere spiste man blandt andet grønkål og hvidkål, som var almindelige råvarer i de danske køkkener.

Rødkål var også kendt, men den søde og syrlige tilberedning, vi bruger i dag, blev især udbredt i løbet af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

I Fru Constantins Husholdnings- og Kogebog fra 1902 finder man eksempelvis en opskrift, der minder om den klassiske danske rødkål.

Her blev kålen tilberedt med en kombination af sødme og syre, som vi stadig kender.

Jeg synes, det er svært at forestille sig en dansk julemiddag uden rødkål.

Og noget af det gode ved retten er, at den kan laves på forhånd.

Du finder min opskrift på gammeldags rødkål, som blandt andet smages til med ribsgele.

Fra risengrød til risalamande

Risengrød er en af vores ældste juletraditioner, selvom den ikke altid har været lavet med ris.

I gamle dage var grød en almindelig del af kosten, og man brugte især byg, havre og rug.

Men til højtiderne skulle maden gerne være lidt finere end til hverdag.

Derfor kunne man lave en særlig grød med mælk, og senere blev risengrød populær.

Ris var en importeret råvare og i mange år en luksus, som især de velhavende havde råd til.

Efterhånden blev risengrøden mere almindelig, og i 1800-tallet var den blevet en vigtig del af den danske jul.

Risengrød blev spist før stegen

Det kan måske virke lidt mærkeligt i dag, men tidligere blev grøden ofte serveret som den første del af julemåltidet.

Den skulle være med til at mætte familien, inden kødet kom på bordet.

Nogle familier holder stadig fast i at begynde julemiddagen med risengrød.

Du finder min klassiske opskrift på risengrød, som laves i en almindelig gryde.

Hvornår kom risalamande til Danmark?

Risalamande er yngre end risengrøden, men stadig en gammel dansk dessert.

Selvom navnet lyder fransk, er risalamande en dansk opfindelse.

En opskrift under navnet Riz á l'amande findes allerede i danske kogebøger fra 1870'erne.

Her blev ris, mælk, vanilje og mandler blandt andet kombineret med flødeskum og serveret koldt med kirsebærsauce.

Det minder meget om den dessert, vi spiser i dag.

I begyndelsen var risalamande især en fin dessert hos de velhavende familier.

Først i løbet af 1900-tallet blev den mere almindelig, og efter Anden Verdenskrig fik den for alvor sin faste plads på det danske julebord.

I dag hører den naturligvis til blandt julens klassikere.

Se min opskrift på klassisk risalamande, hvor der selvfølgelig også skal være en hel mandel til mandelgaven.

Julefrokost, juleknas og juleøl

Dansk julemad handler ikke kun om juleaften.

I juledagene og gennem december samles mange familier, venner og kolleger omkring julefrokosten.

Her er maden ofte præget af gamle danske traditioner.

Sild, sylte, leverpostej, frikadeller, medister og forskellige slags pålæg hører til blandt klassikerne.

Især retterne med svinekød har lange historiske rødder.

Tidligere var det almindeligt at slagte grisen i den kolde tid, og man sørgede for at bruge så meget af dyret som muligt.

Kødet blev blandt andet saltet, røget eller tilberedt på måder, som gjorde det muligt at gemme det længere.

Flere af disse retter lever videre på det danske julefrokostbord.

Du kan se min samling af opskrifter til en hjemmelavet julefrokost, hvor der både er klassiske kolde og lune retter.

Julekager har også en lang historie

Julen er samtidig en tid, hvor vi bager og laver søde sager.

Klejner, pebernødder og forskellige krydrede kager har meget gamle rødder, mens småkager som vaniljekranse og jødekager især blev udbredt i 1800-tallet.

Det hænger blandt andet sammen med, at sukker, krydderier og hvedemel efterhånden blev mere tilgængelige.

Tidligere var mange af disse råvarer kostbare, og derfor blev de især brugt ved særlige lejligheder.

Julebryg er også en gammel tradition

Øl har spillet en vigtig rolle ved julens måltider i mange hundrede år.

Allerede før kristendommens indførelse blev der holdt vinterfester, hvor øl havde en central plads.

Senere fortsatte skikken med at brygge særlig øl til jul.

I dag findes der mange slags juleøl, og de varierer både i smag og alkoholprocent.

Du kan læse mere i min guide til julebryg, hvor jeg fortæller om øllets historie og de forskellige typer.

Og når julemiddagen er overstået, behøver den gode mad selvfølgelig ikke gå til spilde.

Der er mange muligheder for at bruge rester af and, flæskesteg og risengrød. Dem finder du i min guide til julerester.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er traditionel dansk julemad?

Traditionel dansk julemad består for mange af andesteg eller flæskesteg med brunede og kogte kartofler, rødkål og brun sovs. Til dessert serveres ofte risalamande med kirsebærsauce.

Hvad spiste man juleaften i gamle dage?

I middelalderen var saltet og tørret fisk almindelig julemad på grund af de katolske fasteregler. Grød spillede også en vigtig rolle. Senere blev gås, and og flæskesteg en del af julemiddagen.

Hvorfor spiser vi and til jul?

Gåsesteg var tidligere en fin og forholdsvis dyr juleret. Anden blev efterhånden et mere overkommeligt alternativ og fik siden en fast plads på mange danske juleborde.

Hvorfor spiser vi brunede kartofler til jul?

Brunede kartofler blev populære som et billigere alternativ til de sukkerbrunede kastanjer, som de velhavende familier serverede til blandt andet gåsesteg.

Hvornår begyndte danskerne at spise risalamande?

Risalamande findes i danske kogebøger fra 1870'erne. I begyndelsen blev desserten især serveret hos de velhavende, men efter Anden Verdenskrig blev den almindelig på danske juleborde.

Hvorfor spiser vi rødkål juleaften?

Den søde og syrlige rødkål passer godt til andesteg og flæskesteg. Retten blev især udbredt i løbet af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Er den danske julemiddag den samme i hele landet?

Nej, der er forskelle mellem familier og landsdele. Nogle spiser and, andre flæskesteg eller gås, og flere serverer både and og flæskesteg. Men kartofler, sovs, rødkål og risalamande går igen mange steder.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af:

Madens Verden ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".