Opskrift på bagte løg, der giver nogle virkelig lækre og karamelliserede løg. Brug store zittauerløg, der pensles med den lækre bladning.
Bagte løg er det perfekte tilbehør til oksefilet, okseculotte og mange andre kødretter, og løgene er nemme at lave.
Valg af løg
Anvend gerne de store zittauerløg, men andre løg kan selvfølgelig også bruges.
Zittauerløgene er dog gode til formålet, og er nemme at karamellisere.
Opskriften er til fire personer, hvor hver får to halve løg.
Se også mine opskrifter på:
Opskrift på bagte løg

Bagte løg - karamelliserede løg i ovn
Ingredienser
- 4 store løg
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk balsamico
- 1 spsk lys sirup
- salt
- timian
Fremgangsmåde
- Løgene skæres over på den lange led, men UDEN at de pilles først! Så går de ikke så let fra hinanden.
- Nu kan du så forsigtigt pille det yderste lag af løgene, men skær ikke enderne af.
- Læg et stykke bagepapir i et ildfast fad, og læg løgene i fadet med skæresiden opad.
- Bland olivenolie sammen med balsamico og lys sirup, og pensl løgene på skærefladen.
- Læg et stykke sølvpapir over fadet, og bag nu løgene i en forvarmet ovn ved 185 grader varmluft i 30 minutter.
- Tag fadet ud af ovnen, og vend løgene om så skærefladen vender nedad. Derefter pensles de igen, drysses med lidt salt og bages færdige i yderligere 30 minutter. Men nu uden sølvpapir.
- Tag de færdigbagte løg ud af ovnen, og nu kan de eventuelt krydres med lidt friskhakket timian.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
De bagte løg serveres straks - og løgene er som sagt glimrende tilbehør til mange retter.

- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Morten Stage
Hej, ser lækkert ud.
Kan de laves dagen før og lunes dagen efter?
Mvh Morten
Holger Rørby Madsen
Hej Morten
Tak for det. Jeg spiser dem altid på dagen, men du bør sagtens kunne lune de bagte løg dagen efter 🙂
Alt det bedste - og godt nytår
Holger
David
Super
Susan
Kan man bruge mørk sirup i stedet for ?
Holger Rørby Madsen
Hej Susan
Ja, det kan du sagtens 🙂
God fornøjelse - alt det bedste
Holger