Indholdsfortegnelse

Ingredienser
- 80 g brun farin
- 45 g sukker
- 60 g smør (blødt)
- 1 æg
- 2 tsk vaniljesukker
- 150 g hvedemel
- 2 tsk natron (strøgen teske)
- 90 g chokolade (mørk, lys eller hvid)
- 30 g hasselnøddeflager
Fremgangsmåde
- Ovnen forvarmes til 180 grader almindelig over- og undervarme.
- Find skål og grydeske frem, og kom 80 g brun farin, 45 g sukker og 60 g smør i. Rør det luftigt - det er faktisk ret nemt.
- Rør derefter 1 æg i - igen så det bliver luftigt.
- Tilsæt 2 tsk vaniljesukker, 150 g hvedemelog 2 tsk natron, og rør det sammen.
- Hak 90 g chokolade groft og vend i dejen sammen med 30 g hasselnøddeflager. Her kan du nu sætte cookiedejen på køl i mindst en time og gerne til næste dag. Eller hoppe videre til næste trin nu.
- Beklæd en bageplade med bagepapir.
- Fordel nu cookiedejen i 16 lige store portioner - hvilket svarer til en god teskefuld til hver.
- Bages midt i ovnen i cirka 15 minutter.
Dine noter
Opskrift på cookies
Hvis du er til cookies med chokolade, ja så skal du helt sikkert prøve denne opskrift. De store småkager er simple og nemme at lave - og så tager de altså kun 20 minutter, inklusiv bagetid.
Du kan bruge lige den chokolade, du bedst kan lide. Om det skal være cookies med mørk chokolade, lys chokolade eller hvid chokolade er helt op til dig og dine smagsløg.
Kagerne skal helst være sprøde udenpå og lidt bløde indeni - så er de præcis, som de er tiltænkt at være. Den lille, sprøde kage er perfekt som tilbehør til kaffen eller den varme kakao - og så er den også god til den lille, søde sult. Se også min video med fremgangsmåde.
Kagerne skal helst være sprøde udenpå og lidt bløde indeni - så er de præcis, som de er tiltænkt at være. Altså sprøde og chewy.
Den lille, sprøde kage er perfekt som tilbehør til kaffen eller den varme kakao - og så er den også god til den lille, søde sult. Se også min video med fremgangsmåde.
Se flere cookieopskrifter:
- Cookies med Twix chokoladebar
- Cookies med havregryn og chokolade
- Cookies med peanuts
- Toblerone cookies
- Cookies med kokos
- Daim cookies
- M&M cookies
- Brownie cookies
Lyst til at bage? Få meget mere inspiration og skønne kageopskrifter her.

Opbevaring
De nybagte cookies er helt bløde, når de kommer ud af ovnen.
Men lad dem køle af på en rist, og her bliver de sprøde. Så hav lige nogle minutters tålmodighed. Kagerne opbevares i en lufttæt beholder.
Du kan i øvrigt lave en større portion af cookiedejen, og derefter blot fryse den ned. Så kan du tage op efterhånden som du vil bage friske chokoladecookies. Det er da smart.
Tips
Cookies er både hurtige og nemme at bage, fordi dejen blot røres sammen, og da du anvender bagepulver og ikke gær, skal dejen ikke hæve.
I stedet fordeles dejen i klatter på en bageplade, hvorefter det blot er at bage dem i ovnen. Dog skal man huske at holde god afstand, da kagerne flyder meget ud under bagningen.
Sådan får du perfekte chewy chocolate chip cookies
Her deler jeg min egen erfaring med bagning af cookies, så du får de helt rigtige, sprøde og chewy kager.
Brug mere brun farin end sukker
Brun farin indeholder melasse, som binder fugt.
Mere brun farin giver blødere og mere chewy cookies.
Mere hvidt sukker giver sprødere cookies.
Et godt udgangspunkt er ca. ⅔ brun farin og ⅓ sukker. Så får du et godt resultat.
Pas på melet
For meget mel er den største årsag til tørre cookies.
Vej melet. Undgå at pakke det sammen i målebæger. Stop så snart dejen er samlet. Køl dejen ned
En af de vigtigste hemmeligheder.
Minimum 1 time på køl.
Gerne natten over.
Fordelene er, at du får en bedre smag og kagerne flyder mindre ud på bagepladen. Du får også en mere chewy midte i dine cookies.
Tag dem ud før de virker færdige. Mange bager cookies for længe. Når kanten er gylden, men midten stadig ser lidt blød ud, skal de tages ud.
Lad dem stå på bagepladen 5-10 minutter, hvor eftervarmen færdigbager midten.
Brug den rigtige temperatur
Typisk er det bedst at bage cookies ved 175-190 grader over- og undervarme, altså almindelig ovn.
For høj varme giver en sprød kant, men en tør tør midte. Omkring 180 grader er ofte det sikre valg, og det er også den temperatur jeg bager dem ved.
Vælg den rigtige chokolade
Store stykker chokolade giver bedre struktur end små bagefaste chips.
Jeg foretrækker 60-70% mørk chokolade, der er grofthakket. Det giver smeltede chokoladelommer gennem hele cookien.
Brug natron fremfor bagepulver
Natron giver mere mere udløb og en mere sej tekstur. Du får en mere klassisk amerikansk cookie.
Bagepulver giver ofte en mere kageagtig cookie, men det er selvfølgelig en smagssag.
Størrelsen betyder noget
Size matters, som amerikanerne siger, Store cookies bliver nemlig mere chewy.
Så hvis du ønsker det, kan du bruge 50-70 g dej pr. cookie.
Små cookies bliver hurtigere gennembagte og dermed mindre chewy.
Mit vigtigste tip
Hvis du kun skal huske én ting, så er det denne:
Tag cookies ud af ovnen, mens midten stadig ser en smule ubagt ud. De skal sætte sig på bagepladen, og ikke i ovnen.
Det er netop det, der giver den bløde, seje midte, som kendetegner ægte amerikanske chocolate chip cookies. Så husk det.
Cookiens historie
Cookies har man kendt til langt tilbage i tiden, hvor kagerne blev fremstillet på forskellig vis, som til en vis grad ligner det vi gør i dag. I hvert i princippet, for bagepulver kendte man jo blandt andet ikke til.
Man mener historisk blandt andet, at en mere moderne udgave af cookien kom til Europa fra Persien i det 7. århundrede, og her primært i den sydlige del af Europa. Omkring 700 år senere var kagen mere udbredt i hele Europa.
Og op i 1600-tallet var det så hollænderne, der tog den store småkage med over Atlanterhavet til Amerika, og her har vi muligvis også forklaringen på hvorfor det hedder en cookie. Hollænderne kaldte nemlig kagerne for koekje, hvilket på engelsk blev til cookie.
Tips til dine chokolade cookies
De færdigbagte cookies er bløde lige når de kommer ud af ovnen, men lader du dem køle af bliver de sprøde og lækre. Så hav lidt tålmodighed, de skal ikke være sprøde direkte fra ovnen.
Opbevar altid kagerne i en lufttæt beholder - så bevarer de deres sprødhed. En småkagedåse er helt ideel til formålet.
Lav eventuelt en større portion cookiedej og frys den overskydende rå dej ned i små kugler. På den måde er de klar til at du hurtigt kan smide en portion i ovnen til uventede gæster - eller blot når du igen får lyst til cookies.
Er du blevet bidt af at lave cookies, eller vil du bare gerne prøve en mere utraditionel cookies opskrift? Så er mine opskrifter på f.eks. M&M cookies eller Toblerone cookies måske noget for dig.
Søger du mere inspiration til forskellige cookies opskrifter, kan du også blot søge på "cookies" i søgefeltet her på siden, så får du et hav af cookie-muligheder.
Kan man fryse cookies?
Ja, du kan sagtens fryse cookies ned. Og det gælder også disse chokoladecookies. Så kan du blot tage dem op efterhånden som de skal spises.
Hvis du er vild med amerikanske cookies, så prøv også vores brownies og brookies.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Susanne Clausen skriver
De er gode
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Susanne
Dejligt at høre - mange tak 🙂
Jeg er også vild med dem - så det vist snart på tide med noget cookie-bageri igen.
BH Holger
A skriver
Der er alt for meget natron og bagepulver i opskriften. Giver kagerne en grim eftersmag.
Ida skriver
Mangler klart sukker!
Laila Nielsen skriver
Opskriften har vist glemt sukker
Maria Johansen skriver
Kan man lave dejen om morgenen og først bage dem senere på dagen, eller vil natron og bagepulver så miste dets effekt? Jeg mindes at have hørt noget med, at når natron og bagepulver kommer i kontakt med “det våde”, så skal det bages relativt hurtigt efter? ☺️
Helle skriver
Kagerne flyder ikke ud - hvad gør jeg forkert? Mvh H.J
Sarah Jane Honrado petersen skriver
Bagte dem idag, desværre har vores en bi smag af noget.
Vi har fuldt opskriften dog ikke med det strøgne natron osv.. Kan det have en påvirkning?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Sarah
Godt du skriver, men det lyder underligt. Umiddelbart bør den manglende natron ikke betyde noget for smagen, så det kunne tyde på at en af ingredienserne måske har taget smag af andre fødevarer.
Alt det bedste
Holger
Sofia skriver
De var rigtig gode og lette at lave men jeg fik alså kun 9 Cookies i alt ?❤️🤔
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Sofia
Tak for det - men du er jo bare for vild med store cookies 🙂
Størrelsen er dog heller ikke så vigtig - nogle gange laver jeg dem mindre, andre gange lidt større, og dermed færre.
Alt det bedste
Holger
Ananda skriver
Rigtige gode og og lette cookies at lave. Jeg havde slet ikke regnet med at de hævde sor meget.😁