Opskrift på verdens mest sprøde ciabattabrød. Hemmeligheden er en rimelig tynd dej, der får lov at hæve i fem timer, og som giver luftige brød.
Oversigt over indhold
Disse ciabattabrød er super nemme at lave og de skal ikke engang æltes.
I stedet røres dejen blot sammen, så det er altså virkelig nemt at bage.
Brødene bliver meget luftige, og får de helt rigtige huller, som de fleste godt kan lide i denne slags brød. Opskriften giver tre store brød.
Se flere opskrifter:
- Ciabatta boller fra Italien
- Luftigt franskbrød med mælk og smør
- Italiensk focaccia brød med rosmarin og olivenolie
Opskrift på ciabattabrød
Ciabattabrød med store huller - italiensk ciabatta uden æltning
Ingredienser
- 7 dl vand - lunkent
- 10 g gær
- 2 tsk sukker
- 800 g Manitoba hvedemel
- 2 tsk salt
Fremgangsmåde
- Kom lunkent vand - cirka 30 grader varmt - i en skål. Kom også sukker og gær ved og rør det ud med en trægrydeske. Sukkeret skal opløses helt, og det selvfølgelig tilsvarende med gæren.
- Bland hvedemelet med det fine salt, og kom det hele i skålen på én gang. Rør nu dejen sammen så den er samlet, men rør heller ikke for længe.
- Beklæd skålen med husholdningsfilm så det lukker tæt, og læg også et viskestykke over. Her skal dejen hæve i fem timer på køkkenbordet.
- Forvarm ovnen til 275 grader varmluft (jo, ciabattabrødene bages ved HØJ varme).
- Hæld dejen ud på et bord, som du har drysset godt med Manitobamel. Dejen er rimelig tynd, og det er også meningen, så bliv ikke forskrækket. Fold dejen sammen et par gange fra den ene side til den anden, men ælt IKKE i dejen.
- Skær den ud i tre lige store store stykker, som lægges en smurt bageplade. Træk eventuelt lidt i brødene, og læg dem på bagepladens korte længde, og her kan de lægge ved siden af hinanden. Men hold så meget plads som muligt mellem dem.
- Når ovnen er helt varm, sættes pladen med brødene ind på næstlaveste rille, og her skal de nu bages i knap 20 minutter. Hold øje med dem til sidst, og de må gerne få nogle mørke pletter - men de skal ikke være helt forkullede.
- Tag ciabattabrødene ud af ovnen, og lad dem køle af på en rist. Derefter kan de skæres i skønne skiver.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Billeder
Her er nogle billeder af fremgangsmåden til bagning af brødene:
Tips
Nu har du virkelig lækre brød, som er super gode nybagte og til maden.
Lækre og hjemmebagte ciabattabrød, der er utrolig nemme at bage.
Se her hvad bageenzymer kan gøre for dit brød.
Flere inspirerende opskrifter:
Boller (bedste opskrift på den hjemmebagte bolle)
Naanbrød - nem og lækker opskrift på indiske naan
Pitabrød - opskrift på store og luftige pita
FAQ
Du kan sagtens fryse ciabattabrød. Lad brødet køle af, kom det i en frysepose og derefter på køl. Kan tøs op ved stuetemperatur eller lunes i ovnen.
Bagetiden på ciabatta er ca. 20 minutter ved 275 grader varmluft. Du kan med fordel bage brødene på bagestål.
Ciabattabrød laves af vand, gær, lidt sukker, hvedemel og salt. Det vigtige ved dejen er, at du anvender en kraftig hvedemel med et proteinindhold på mindst 12 procent - og meget gerne 14, så du opnår et stærkt glutennetværk i brødet. Og dermed de store huller.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Majbritt skriver