Oversigt over indhold
Den bedste opskrift på "den du ved nok kage", der er en lækker chokolade drømmekage med kokosglasur. Kagen er let at bage og kan fryses ned.
Den du ved nok kage er en af de mest populære kager i Danmark, og det forstår man godt når man har smagt denne udgave med kaffe og lækker kokosglasur.
Jeg plejer at bage den med kærnemælk, som jeg synes bare giver en bedre kage, der er mere svampet, men også med en bedre holdbarhed.
Så det vil jeg anbefale dig, men kærnemælken kan sagtens erstattes med samme mængde almindelig mælk.
Opskriften giver en kage til mindst 8 personer, og den laves i en mindre bradepande på ca. 25 gange 20 centimeter. Vil du bage kagen i en stor bradepande, skal du fordoble mængden.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på den du ved nok kage
Den du ved nok kage
Ingredienser
- 250 g bagesukker - eller alm. sukker
- 2 æg
- 225 g hvedemel
- 25 g kakao
- 8 g bagepulver
- 12 g vaniljesukker
- 150 g kærnemælk - svarende ca. til 1,5 deciliter
- 150 g smør
- 175 g flormelis
- 15 g kakao
- 10 g vaniljesukker
- 100 g smør
- 75 g kokosmel
- 20 g kaffe - kold
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 200 grader almindelig over- og undervarme.
- Kom bagesukker og de æg i skålen til røremaskinen. Sæt piskeriset på og pisk æggemassen til en lys masse. Det tager mindst fem minutter ved en høj hastighed. Du kan også bruge en alm. elpisker.
- I en anden skål vejes hvedemel af sammen med kakao, bagepulver og vaniljesukker.
- Melblandingen sigtes ned i den færdigpiskede æggemasse, og vendes forsigtigt rundt. Brug gerne en dejskraber til det, og her må du altså ikke piske.
- Smørret smeltes og røres gradvist i dejen sammen med kærnemælk. Vend dejen rundt med forsigtighed indtil der er ikke er klumper af mel tilbage i dejen.
- Den du ved nok kage kan enten bages i et ovnfast fad på cirka 25 gange 20 centimeter eller i springform med en diameter på 25 centimeter. Afhængig af hvor høj du ønsker kagen.
- Beklæd fadet med bagepapir eller smør springformen grundigt, og fordel dejen jævnt.
- Stilles ind i ovnen, og her skal din den du ved nok kage have cirka 30 minutter. Prik i den for at sikre, at kagen er gennembagt, men en halv time plejer altså at passe fint.
- Tag chokoladekagen ud af ovnen og lad den køle en smule af.
- Imens laver du kokosglasur ved at veje alle ingredienserne til glasuren af i en gryde.
- Koges op og småkoger derefter et minuts tid. Kokosglasuren røres jævn.
- Fordel forsigtigt kokosglasuren over din chokoladekage, og lad den nu hvile en lille times tid. Så når kagen at sætte sig ordentligt.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Det er vigtigt, at den færdige "den du ved nok kage" får lov til at sætte sig inden den skæres ud og nydes.
Så lav gerne kagen i god tid, og lad den køle af.
Chokoladekagen med kokos er i øvrigt fin at fryse ned til senere brug.
Se også: Guf guf kage
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Mai-Britt Cooper skriver
Holger, må lige ha styr på glasuren.. har lavet den 2 gange og det bliver noget tørt noget er det meningen? blandingen er meget tør mens man laver den.
PfT
Mai-Britt
Annette skriver
Hvis jeg ønsker at bruge natron i stedet for bagepulver, er de så sammen mængde jeg skal bruge
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Annette
Yes - det er samme mængde natron. God bagelyst 🙂
BH Holger
Heidi Trasborg Aureld skriver
Hej
Kan man ikke bruge sødmælk i stedet for kærnemælk?
Hilsen Heidi
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Heidi
Det kan du tro - det kan du sagtens.
Kærnemælken giver blandt andet lidt bedre holdbarhed, men sådan en kage er jo alligevel hurtigt væk 🙂
BH Holger
Hanne Langebæk skriver
Altid lækker 😘👍🏼