Indhold
Stuvede ærter og gulerødder
Ingredienser
- 3 spsk smør
- 2 spsk hvedemel
- 2 dl kogevand (fra kartofler)
- 3 dl mælk
- Lidt muskatnød
- 1 citron (friskpresset citronsaft)
- 1 tsk sukker
- salt og friskkværnet peber
- 350 g ærter
- 350 g gulerødder (i små tern)
Fremgangsmåde
- Start med at lave en opbagt sovs ved at smelte smør i en gryde, hvorefter hvedemel piskes i.
- Derefter piskes gradvist et par deciliter kogevand fra kartofler i. Har du ikke kogevand, kan væsken erstattes med mælk.
- Pisk derefter mælk i indtil ønsket konsistens. Mængden kan være svær at angive præcis, så tilsæt mælk indtil den opbagte sovs hverken er for tyk eller tynd.
- Smag til med reven muskatnød, friskpresset citronsaft, sukker, salt og friskkværnet peber.
- Lad den opbagte sovs koge ca. 5 minutter, så smagen af mel forsvinder. Så smager stuvede ærter og gulerødder bedst.
- Imens gøres ærter og gulerødder klar. Anvender du friske ærter og gulerødder, skal gulerødder skæres i tern på størrelse med ærterne. Anvendes der frosne grøntsager er det godt at overhælde dem med kogende vand, og efter minut sigte vandet fra. Så undgår du dybfrosne grøntsager i den opbagte sovs. Du kan også købe poser med en blanding af frosne ærter og gulerødder - det er den nemme løsning, som er ganske fint. Disse overhældes altså gerne med kogende vand.
- Kom ærter og gulerødder i sovsen, og varm det igennem et par minutter.
Opskrift på stuvede ærter og gulerødder
Stuvede ærter og gulerødder er klassisk tilbehør, som er nem at tilberede.
Stuvning lyder måske i sig selv som kedelig mormormad, men sådan behøver det bestemt ikke at være.
Her kan du se hvordan du laver de stuvede ærter og gulerødder i en opbagt sovs, og den passer perfekt til karbonader, krebinetter, frikadeller og meget andet.
Længere nede kan du også se hvordan du laver stuvningen med en smørbolle.
Se flere opskrifter:
Tips
De stuvede ærter og gulerødder serveres straks, og de er jo blandt andet nærmest fast ledsager til karbonader.
Stuvede ærter og gulerødder med smørbolle
I stedet for en opbagt sovs, kan du også lave stuvningen med en smørbolle. Her anvendes cirka:
350 gram gulerødder
350 gram ærter
5 deciliter hønsebouillon
1 smørbolle
Vask gulerødderne, og fjern top og bund. Skær gulerødderne i mindre tern. Du kan både bruge friske og frosne ærter. Eller anvend en frossen blanding af ærter og gulerødder.
Kom vand og en hønsebouillon terning i en gryde, og kog op. Tilsæt så ærter og gulerødder, og kog nu i fem minutter.
Lav en smørbolle som anført i linket længere oppe. Læg smørbollen ned i gryden, og rør den forsigtigt ud i sovsen. Det tager et par minutter.
Lad nu de stuvede ærter og gulerødder simre i fem minutter, så du fjerner melsmagen i sovsen. Det skal man altid gøre når man jævner sovs med hvedemel.
Smag retten til med salt og friskkværnet peber.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




J. G. Nielsen skriver
Der mangler en STOOR håndfuld hakket persille i sovsen.
Jørgen
Jan Hansen skriver
Den bedste opskrift for stuvet ærter jeg har prøvet ; )
Per Ramsdal skriver
Hej Holger. Tak for dejlige opskrifter. Vil lige gøre opmærksom på, at der er en uheldig stavefejl i step nr. 3 i Stuvede ærter og gulerødder ...... ;o)