Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Råvareguide › Skyr

Skyr (hvad er det og hvad kan man bruge det til?)

Billede med skyr. [novashare_inline_content] Råvareguide
Skyr er vikingernes yoghurt, som har fået en kæmpe fremgang de seneste ti år. Det er kalorielet og proteinrigt og passer godt ind i sundhedsbølgen. Foto: iStock.com.
Opdateret: 25. januar 2026
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
Indhold
  • Fremstilling
  • Hvor sundt er det
  • Energifordelingen
  • Erstatninger
  • Historien bag
  • Opskrifter med skyr

Skyr bliver altid rost til skyerne. Det er kaloriefattigt og proteinrigt. Det er sundt og mættende. Ja, der er ingen grænser for, hvor sundt det er. Men er det egentlig det?

Og hvordan fremstilles dette produkt, som oprindeligt stammer fra Island? Det ser vi på her.

Skyr er et syrnet mælkeprodukt i lighed med ymer, yoghurt, kærnemælk og tykmælk.

Det betyder, at mælken tilsættes mælkesyrekulturer for at give de syrnede produkter smag, tykkere konsistens og forlænge holdbarheden. Hvordan smagen og konsistensen af de enkelt produkter bliver, afhænger af, hvilke mælkesyrebakterier der bruges.

Teknisk set er skyr en ost ligesom kvark.

Fremstilling

Først og fremmest bliver skummetmælken varmebehandlet på 85-90 grader i fem minutter for at slå bakterier ihjel. Derefter køles den ned til 42 grader.

Nu skal massen syrnes med mælkesyrekultur i en tank for til sidst at blive ultrafiltreret for at få et højere indhold af protein.

Det gøres man ved at presse vand, mælkesukker og salt (vallen) gennem en membran, så man får en tyk, cremet yoghurtmasse med højt proteinindhold.

Når det er færdigt, kan den tappes på karton eller plastikbøtte afhængigt af, om det er en drikkeskyr eller en, der skal spises med ske.

Hvor sundt er det

Der er ingen tvivl om, at skyr er et af de mindst fedtholdige syrnede produkter og det mest proteinrige.

Men da de fleste mennesker får proteiner nok gennem deres kost, for eksempel fra æg, grøntsager og kød, vil det som regel ikke være nødvendigt at toppe op med skyr.

Det der gør skyr - og andre syrnede mælkeprodukter - så sundt er de mange aktive bakterier, der producerer mælkesyre. De hjælper blandt andet med at holde skadelige stoffer nede i tarmen og kan styrke vores immunforsvar.

Der er også mange B-vitaminer samt kalk, kalium og fosfor i produktet.

Skyr indeholder færre kalorier end ymer, men flere kalorier end ylette. Det sidste skyldes det høje indhold af proteiner. Som du kan se nedenfor, er der nemlig mindre fedt i skyr end i ylette.

Energifordelingen

Her er energifordelingen for henholdsvis 100 gram ylette, ymer og skyr, alle sammen fra Coops eget mærke.

Skyr naturalYmer økologiskYlette økologisk
Energi60 kalorier71 kalorier53 kalorier
Protein11 gram5,8 gram5,8 gram
Kulhydrat3,5 gram4 gram4 gram
Fedt0,2 gram3,51,5 gram

Erstatninger

Hvis du har en opskrift, hvor du skal bruge skyr, men du ikke kan finde det i det lokale supermarked, kan du bruge disse alternativer:

Kvark, græsk yoghurt, ymer og creme fraiche.

Skyr har det højeste proteinindhold, så hvis du vil have mange proteiner, er der ingen mejeriprodukter, der giver samme protein-boost.

Det er da heller ikke nødvendigt i en normal kost.

Historien bag

Vi har kun haft skyr på hylderne siden 2006, hvor Thise Mejeri begyndte at fremstille det til danske forbrugere.

I begyndelsen gik det trægt med at sælge det syrlige produkt, men efter få år tog det fart, og i dag er det et salgshit.

Islændingene har kendt til skyr siden vikingetiden, hvor nordmændene bragte teknikken med sig.

Dengang var der ikke køer på Island, så skyren blev lavet af resterne fra gede- og fåremælk.

Det smarte var dels, at skyr var - og er - mættende, dels at den var fermenteret, så vikingerne kunne tage det med sig på rejser i modsætning til den rene mælk, som hurtigt blev sur.

Faktisk bliver skyr ligefrem nævnt i de islandske sagaer. På islandsk udtales det i øvrigt skir.

Resten er historie, for vikingernes yoghurt har haft en overvældende succes de seneste ti år.

Ikke kun i Danmark men i store dele af verden.

Opskrifter med skyr

  • Skyrboller
  • Islandsk skyrkage med skyr og kiks
  • Skyrboller i airfryer
  • Skyr med hjemmelavet granola og kompot
Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".