Indhold
Salat med surdejsbrød
Ingredienser
- 2 skiver surdejsbrød (i 2 centimeters tykkelse)
- 2 spsk olivenolie (til stegning)
- 2 håndfulde salat
- 200 g tomater (små)
- 0,5 agurk (i mindre stykker)
- 1 rødløg (halveret og i tynde både)
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk æbleeddike (eller anden lys eddike)
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- 2 skiver surdejsbrød skæres ud i mundrette stykker, der steges hurtigt af på en varm pande i 2 spsk olivenolie. Brødet skal ikke være super sprødt, men blot lige varmes godt igennem. Tages til side.
- Kom 2 håndfulde salat i en skål sammen med 200 g tomater, 0,5 agurk og 1 rødløg, der er klargjort som beskrevet.
- Tilsæt 2 spsk olivenolie sammen med 1 spsk æbleeddike, salt og friskkværnet peber. Vendes forsigtigt rundt sammen med brødet, og anrettes pænt i en serveringsskål.
Næringsindholdet er vejledende, og det gælder pr. person eller servering. Forbeholdt PLUS-medlemmer.
Opskrift på salat med surdejsbrød
Denne opskrift på salat med surdejsbrød er en god og klassisk salat, som du kan servere til mange retter.
Inspirationen er fra det italienske køkken, og jeg har også tilføjet tomater, agurk og rødløg.
Mængderne behøver du ikke tage så bogstaveligt, så brug hvad du har og synes. Men det er dejlig måde at få brugt rester af daggammelt surdejsbrød på. God fornøjelse.
Se flere opskrifter:
- Croutoner (lækre sprøde brødcroutoner til salat)
- Italiensk brødsalat
- Salat med kylling og avocado
- Salat med brændt blomkål, rucola og pinjekerner
Servering

Salat med surdejsbrød, tomat og agurk serveres straks, og den er god til alt fra stegt kylling, til grillede koteletter og meget andet. Velbekjomme.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- Rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du bruger min opskrift på salat med surdejsbrød. Jeg bliver glad for din mening om den her.