Rosévin - sådan laves den lyserøde vin

Rosévin kan være alt fra helt lys og tør til mørkere, fyldig og frugtig. Her får du min guide til, hvordan rosé fremstilles, hvilke druer der bruges, den rette serveringstemperatur og hvilken mad vinen passer til.

Rosévin forbindes ofte med sommer og terrasse, men den lyserøde vin er langt mere alsidig end det.

Der findes både lette og friske rosévine og mere strukturerede udgaver, der sagtens kan følge et helt måltid. Farven fortæller heller ikke nødvendigvis, hvor tør, sød eller kraftig vinen er.

Hvad er rosévin?

Rosévin fremstilles hovedsageligt af blå vindruer, altså de samme typer druer som bruges til rødvin.

Saften fra de fleste blå vindruer er forholdsvis lys. Farven sidder hovedsageligt i drueskindet, og det er kontakten mellem most og skaller, der giver rosévinen dens lyserøde farve.

Ved rødvin er skallerne normalt i kontakt med mosten i længere tid. Ved rosé er kontakten kortere, eller druerne presses direkte, så der kun trækkes begrænset farve ud.

Resultatet kan gå fra meget bleg laksefarve til en langt kraftigere pink eller rødlig farve.

Sådan fremstilles rosévin

Der findes flere måder at fremstille rosé på.

Ved direkte presning presses de blå druer forholdsvis hurtigt. Saften får kun lidt kontakt med skallerne, og resultatet bliver ofte en lys rosé.

Ved kort maceration får mosten lov til at stå sammen med skallerne i en periode, indtil den ønskede farve og stil er opnået. Derefter skilles most og skaller, og gæringen fortsætter.

En tredje metode kaldes saignée, som betyder at tappe eller "bløde" most fra. Her starter produktionen som ved rødvin, hvorefter en del af den lyserøde most tappes fra og gæres separat som rosé.

Der findes ikke én bestemt kontakttid, der gælder for al rosé. Den afhænger blandt andet af druesort, temperatur, ønsket farve og vinmagerens metode.

Er rosé en blanding af rødvin og hvidvin?

Som hovedregel bliver almindelig stille rosé ikke lavet ved blot at hælde færdig hvidvin og rødvin sammen.

Men det er for kategorisk at sige, at rosé aldrig kan fremstilles ved blanding.

Internationalt findes flere regler og produktionsmetoder, og blanding af rød og hvid vin er tilladt i visse sammenhænge.

I EU må almindelig vin uden beskyttet geografisk betegnelse ikke blive til rosé ved blot at blande hvidvin og rødvin. Der findes dog undtagelser og særlige regler for blandt andet mousserende vine og enkelte appellationer.

Rosé Champagne er et kendt eksempel, hvor en mindre mængde rødvin kan blandes med hvid basevin.

For langt de fleste stille rosévine, du møder i butikkerne, kommer farven dog fra blå druer og kontakten med deres skind.

Druer til rosévin

Rosé kan fremstilles af mange forskellige blå druesorter.

Grenache, eller Garnacha på spansk, er en af de mest udbredte. Den bruges blandt andet meget i Sydfrankrig og Spanien.

Cinsault er vigtig i Provence og kan give lette og friske rosévine.

Syrah kan bidrage med mere farve, struktur og krydrede nuancer.

Mourvèdre bruges blandt andet i sydfranske rosévine og kan give mere fylde og struktur.

Pinot Noir bruges til både stille og mousserende rosé og kan give elegante vine med tydelig friskhed.

Tempranillo, Sangiovese, Cabernet Sauvignon og mange andre blå sorter kan også bruges.

Provence er især kendt for rosé og anvender blandt andet Grenache, Cinsault, Syrah og Mourvèdre.

Farven fortæller ikke, om roséen er sød

En meget lys rosé behøver ikke være tør, og en mørkere rosé behøver ikke være sød.

Farven afhænger blandt andet af druesort, hvor meget farvestof skallerne indeholder, og hvor længe most og skaller er i kontakt.

Sødmen bestemmes derimod især af, hvor meget restsukker den færdige vin indeholder.

Derfor er det bedre at læse etiketten eller spørge vinhandleren end at forsøge at bedømme smagen ud fra farven alene.

Rosé kan være helt tør, halvtør eller sød og spænder fra lette terrassevine til mere fyldige vine med struktur og tydelig smag.

Hvor kold skal rosévin være?

Rosé serveres kølig ligesom mange hvidvine.

En let og frisk rosé kan som udgangspunkt serveres omkring 7-10 grader, mens en mere fyldig og struktureret rosé ofte kan være god lidt varmere, omkring 10-13 grader.

Vinen behøver altså ikke være iskold.

Bliver den meget kold, dæmpes duft og smag, og en mere kompleks rosé kan miste noget af sin karakter.

Et almindeligt hvidvinsglas eller et godt universalglas fungerer fint. Du kan læse mere i min guide til vinglas.

Hvilken mad passer til rosé?

Rosévin er interessant til mad, fordi den kan have friskheden fra en hvidvin kombineret med lidt mere struktur fra de blå druer.

En tør og frisk rosé passer ofte godt til grøntsager, fisk, skaldyr, kylling og lettere pastaretter.

Jeg serverer den også gerne til hjemmelavet tapas, hvor bordet kan bestå af både skinke, ost, oliven, grøntsager og brød.

En lidt mere fyldig rosé kan fungere fint til kylling i ovn eller ovnbagt laks.

Også en cremet ret som pasta med laks og fløde kan passe godt sammen med en rosé med frisk syre og lidt fylde.

Der findes ikke én rosé, der passer til alt. Vinens sødme, syre og fylde skal helst passe nogenlunde til retten.

Se også min guide til at vælge vin til maden.

Opbevaring af rosévin

Uåbnet rosévin skal opbevares mørkt og ved en stabil, kølig temperatur.

Mange rosévine er lavet til at blive drukket unge, mens friskhed og frugt stadig står tydeligt frem. Der findes dog også mere seriøse og strukturerede rosévine, der kan udvikle sig over længere tid.

Det er derfor ikke rigtigt, at rosé generelt skal drikkes inden for én bestemt tidsgrænse.

En åbnet flaske skal lukkes og sættes i køleskabet. Kulden bremser oxidationen og hjælper med at bevare vinens friskhed.

Læs mere om opbevaring af åbnet vin.

Rosévin og alkohol

Alkoholprocenten varierer fra vin til vin, og rosé indeholder ikke automatisk mindre alkohol end rødvin eller hvidvin.

Se derfor altid alkoholprocenten på flasken.

En dansk genstand indeholder 12 gram alkohol. Det svarer omtrent til 12,5 centiliter vin med 12 procent alkohol.

Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne over 18 år højst 10 genstande om ugen og højst fire genstande på samme dag. Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet.

Ofte stillede spørgsmål

Er rosévin en blanding af rødvin og hvidvin?

De fleste almindelige stille rosévine er ikke. Farven kommer typisk fra kort kontakt mellem mosten og skallerne på blå druer. Der findes dog undtagelser, blandt andet ved visse mousserende vine.

Hvilke druer bruges til rosé?

Mange blå druer kan bruges. Grenache, Cinsault, Syrah, Mourvèdre og Pinot Noir er nogle af de kendte.

Er mørk rosé sødere end lys rosé?

Nej. Farven fortæller ikke sikkert noget om sødmen. En mørkere rosé kan sagtens være helt tør.

Hvor kold skal rosévin serveres?

Lette rosévine kan typisk serveres omkring 7-10 grader. Mere fyldige rosévine kan være gode omkring 10-13 grader.

Skal åbnet rosévin i køleskabet?

Ja. Luk flasken igen og opbevar den på køl for at bremse oxidationen.

Kan rosévin gemmes?

Ja, men mange rosévine er lavet til at blive drukket forholdsvis unge. Mere strukturerede rosévine kan have et større lagringspotentiale.