Kirsebær - fakta og skønne opskrifter med det lækre bær

Det er slet ikke så dårlige egenskaber for de små, røde bær. Nu skriver jeg godt nok bær, men kirsebær er ikke et bær i botanisk forstand.

Det er en stenfrugt ligesom ferskner, abrikoser og blommer. Disse stenfrugter er i familie med rosen-familien lige som æbler.

Definitionen på en stenfrugt er en frugt, der består af to lag: det bløde frugtkød og den hårde skal med et eller få frø i midten af frugten, hvor bær er en frugt med mange kerner.

De sure og de søde

Kirsebær er en malerisk frugt. Et par kirsebær på en stilk med et friskt, grønt blad er indbydende alene på grund af sit udseende. Når man så sætter tænderne i det, fyldes munden af den dejligste søde-syrlige smag.

I Danmark har vi fundet spor af frugterne helt tilbage fra 1200-tallet. Selvom det er så integreret en del af vores madkultur, stammer kirsebær ikke fra de nordiske lande.

De "bær", vi spiser, er dels sur-kirsebær, dels sød-kirsebær. De søde kan vi plukke direkte fra træerne og spise i sommersæsonen, de sure får munden til at snerpe sammen og bruges mest til at sylte med, lave saft af og komme i desserter.

For eksempel er det sur-kirsebær, vi kommer i kirsebærsaucen til risalamande. Det er også den sure slags, der bruges i kirsebærvin- og likør.

Så sunde er de

Kirsebær kan noget helt særligt. De kan øge knoglekirtlernes produktion af melatonin, så man sover bedre om natten. Melatonin er et naturligt hormon, som dannes i hjernen og øjets nethinde og fremkalder søvnighed.

At de også har et meget højt indhold af kalium, betyder, at de kan medvirke til at sænke blodtrykket. Selv kirsebærrets røde farve indeholder gode ting for mennesker.

Frugtens farvestoffer, antocyaniner, kan styrke immunforsvaret og forebygge hjertekarsygdomme. Men så er det altså ikke nok at nøjes med et par stykker.

Næringsindhold

Der er 234 kalorier (Kcal), som svarer til 55 kilojoule (KJ) i 100 gram kirsebær. Energien fordeler sig således:

Protein: 1,4 gram
Kulhydrater: 11,7 gram
Fedt: 0,3 gram

Sæson

I Danmark kan vi plukke de søde frugter fra slutningen af juni til midten af august. Men inden sæsonen begynder, er det værd at fryde sig over kirsebærtræernes blomstring. Træerne er forårsbebudere, som er virkelig kønne.

Et citat fra digteren Pablo Neruda lyder: "Jeg vil gerne gøre for dig, hvad forår gør med kirsebærtræer". Så kan man selv forestille sig resten. Forårets blomstrende kirsebærtræer er nærmest magiske.

En talemåde "at spise kirsebær med de store" er noget ganske andet. Det betyder, at man omgås folk, der er rigere og mere magtfulde end en selv. Talemåden er ældgammel. Ifølge 'Gyldendals Store Danske' stammer den fra Tyskland i 1400-tallet.

Her sendte biskoppen Witigo en kurv forgiftede kirsebær til greve Frederich af Meissen. Han døde og deraf opstod udtrykket.

Holdbarhed

Et æble og en pære kan ligge og modne i en frugtskål, hvis man plukker dem umodne. Det kan kirsebær ikke. Derfor skal de spises, når de er modne.

Hvis de står fremme i en skål, kan de max. holde sig friske to dage, men i køleskabet forlænges deres liv et par dage.

Frugtsten med giftig smag

Der er en anden side af det kønne, lækre bær - den giftige del. Hvis du nogensinde er kommet til at bide i frugtstenens kerne, ved du, at den smager afskyeligt. Det er der en forklaring på.

Kirsebær har sit helt eget forsvarsværk. Ødelægges frugtstenen går der med det samme en proces i gang, hvor stenen danner blåsyre. I store mængder er det giftigt, men så skal der virkelig også indtages mange kerner og hvem har lyst til det.

En anden ting der dannes, når blåsyren udvikler sig, er benzaldehyd. Det er den duft, der kan lede tankerne hen på marcipan.