Kalve rib-eye: Super dejlig mad, og med denne opskrift er pommes frites ikke så fede det gør noget. Og smag så lige denne dejlige sauce med grønne peberkorn og peberfrugt.
Server kalve rib-eye med fritter og pebersauce, og eventuelt sammen med grønne asparges eller ærter.
Og selvfølgelig med et godt glas rødvin til.
Opskriften er til fire personer.
Ingredienser til kalve rib-eye
4 stykker kalve rib-eye
2 spiseskefulde balsamico
4 bagekartofler
Olivenolie
1 spiseskefuld grønne Madagaskar peberkorn (syltede)
1 lille bundt forårsløg i tynde skiver
1 finthakket hvidløgsfed
En halv rød peberfrugt i små tern
En halv deciliter whisky
4-5 deciliter oksefond
1 deciliter piskefløde
Fremgangsmåde
- Start med at skære bagekartoflerne ud i grove fritter - og læg dem straks i en skål med iskoldt vand. Lad dem gerne ligge der i en halv times tid. Det kolde vand gør, at du slipper af med en del af stivelsen i kartoflerne.
- Hæld så vandet fra kartoflerne, og tør dem i et viskestykke. Kom kartoflerne i en skål, og vend dem med en god olivenolie og groft salt.
- Læg pommes frites på en bradepande med bagepapir, og sørg for at der er plads mellem kartoflerne, så de bliver sprøde.
- Bag dem i en forvarmet ovn en halv times tid ved 200 grader.
- Så kaster du dig over pebersaucen. Kom lidt olie i en gryde, og sauter forårsløg, hvidløg, peberkorn og peberfrugt i et par minutter ved jævn varme.
- Hæld så whisky ved, og lad det koge ind.
- Hæld så halvdelen af oksefonden (eller en bouillon) ved, og lad den reducere ind til det halve.
- Hæld resten af af fonden i, og lad den igen koge ind. Tilsæt så fløde, og lad den koge ved jævn varme til du har den rette konsistens. Smag til med salt og peber.
- Kalve rib-eye smøres med balsamico på begge sider, og steges i smør på en pande ved jævn varme.
- Skal stege 2-3 minutter på hver side - afhængig af tykkelsen og hvordan du nu foretrækker sådan en kalve rib-eye. Krydr med salt og peber.
Se også mine opskrifter på:
Del dine ideer og tanker med os andre her: